Velfærdsprofessioner

Velfærdsprofessioner

Af

Hans Henrik Hjermitslev (red.)

Pris

225 kr

Om bogen

Inden for velfærdsprofessionerne er der i disse år fokus på tværprofessionelt samarbejde. Målet med samarbejdet er at levere en helhedsorienteret indsats til gavn for borgerne.
Formålet med denne bog er at styrke praktikernes, undervisernes og de studerendes viden om deres egen og andre velfærdsprofessioners historie, værdier og faglighed. Herved bliver det tydeligere, hvad de forskellige professioner kan byde ind med for at løse de fælles opgaver med at styrke børns og borgeres velfærd, sundhed og dannelse.
Bogen indeholder overordnede kapitler om velfærdsprofessioner, tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde samt specifikke kapitler om de ti største velfærdsprofessioner: administrationsbachelor, bioanalytiker, ergoterapeut, ernæring- og sundhedsbachelor, fysioterapeut, jordemoder, lærer, pædagog, socialrådgiver og sygeplejerske.
Bogen kan benyttes som lærebog til den tværprofessionelle undervisning på professionshøjskolerne og som håndbog for praktikere, der indgår i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

06.05.2019

Sider:

197

ISBN:

9788757443141

"Indsigt i professionernes historie, i deres samfundsmæssige bidrag og et kapitel specifikt om en af de 10 største velfærdsprofessioner: kapitel 13, der slet og ret hedder Sygeplejerske. Over lige så mange sider beskrives sygeplejerskernes historie, deres etik, det faglige og teoretiske grundlag samt samarbejde med andre professioner. De øvrige store professioner er beskrevet ud fra samme skabelon. Hvis det forekommer uklart, hvad f.eks. en bioanalytiker egentlig beskæftiger sig med, så er der ikke længere nogen undskyldning. Slå det op."
- Sygeplejersken nr. 8, 2019

"En ny bog præsenterer ni velfærdsprofessioner med formålet om at forbedre samarbejdet mellem dem. Hans Henrik Hjermitslev, ph.d. og lektor på UC SYD, står bag bogen, der udfylder et hul i litteraturen: ”Der er jo sket det her på UC SYD og andre professionshøjskoler, at vi er begyndt at prioritere det tværprofessionelle samarbejde rigtig meget. Og vi skal have nogle faste elementer af det ind i vores undervisning, hvor studerende fra forskellige uddannelser arbejder sammen”, siger han. Hensigten er at gøre studerende, undervisere og praktikere klogere på, hvad deres egen profession er og kan – og give indblik i de professioner, de arbejder sammen med."
- Danske Professionshøjskolers hjemmeside

"Bogen Velfærdsprofessioner sætter sig et ambitiøst mål. Bogen skal skabe bedre forudsætninger for samarbejdet mellem velfærdsprofessionerne ved at styrke deres kendskab til hinanden og til de forskellige professioners faglighed."
- Tidsskrift for professionsstudier