Resumé af artikler i nr. 2 – Maj 2014
  OPDATERET 15.05.2014 TIDSSKRIFTET ØKONOMI & POLITIK 

Artikel 1
Europa-Parlamentet som lovgiver

Christilla Roederer-Rynning

Styrkelsen af Europa-Parlamentet på lovgivningsområdet er en af de mest bemærkelsesværdige forfat-ningsmæssige udviklinger i EU. Denne artikel udforsker indholdet af og konsekvenserne af denne styrkelse, kaldet »parlamentariseringen af EU-politik«. EU’s politiske system udgør en unik kombination af integrerende og disintegrende logikker, hvilket adskiller det fra velkendte nationale politiske systemer. Artiklen viser, hvordan det europæiske politiske system afbalancerer overnationale og mellemstatslige beføjelser, hvilket har styrket Europa-Parlamentet. Den dokumenterer også, hvordan medlemsstaterne har forholdt sig til den seneste udvidelse af Europa-Parlamentets beføjelser inden for landbrugspolitikken, hvor de beføjelser, der er blevet givet i Lissabontraktaten, efterfølgende er blevet udvandet i den faktiske fortolkning.

Læs mere i Økonomi & Politik nr. 2-2014 – s. 3

 

Artikel 2
Når ministrene må til MEP’erne

Rebecca Wolffberg

Artiklen belyser den bilaterale koordination, der finder sted mellem EU’s medlemslandes regeringer og MEP’er i forbindelse med EU’s lovgivningsforhandlinger, der er opstået som reaktion på den øgede magt, Europa-Parlamentet er blevet tilskrevet og de uformelle institutionelle følgevirkninger, dette har haft. Det afdækkes, hvordan de involverede parter, ved brug af koordination, søger at fremme deres respektive dagsordener, og hvorledes nye forbindelser og kontakter etableres, for så vidt det kan forventes at fremme aktørernes interesser. Artiklen illustrerer dermed den udfordring, det er at skabe et institutionelt politisk system, der skærer på tværs af allerede eksisterende institutioner, idet de formelle strukturer ikke nødvendigvis afspejler den faktiske adfærd blandt de involverede parter. Set i dette lys rejses der i artiklen især spørgsmålet: hvilke konsekvenser har disse uformelle kontakter for EU’s beslutningsproces? To problematiske områder træder frem særligt frem: gennemsigtigheden i EU’s lovgivningssystem, og risikoen for at der skabes ulige vilkår for medlemslandene i lovgivningsforhandlingerne.

Læs mere i Økonomi & Politik nr. 2-2014 – s. 16

 

Artikel 3
Europa-Parlamentet: NGO’ernes højborg?

Maja Kluger Rasmussen

Europa-Parlamentet har ry for at være NGO’ernes talsmand. Parlamentets øgede magt gennem de sidste 10 år sår dog tvivl om Parlamentets omdømme som NGO’ernes højborg. Parlamentet er blevet en vigtig lobbyadressat for både diffuse interesser og erhvervsinteresser. Nyere forskning viser, at NGO’erne ofte bliver udkonkurreret af industrien på den europaparlamentariske scene. Det betyder dog ikke, at slaget for NGO’erne er tabt. I denne artikel undersøger jeg, under hvilke betingelser Parlamentet agerer som NGO’ernes talerør. Artiklen viser, at Parlamentets rolle som slagkraftig forkæmper for diffuse interesser er på retur. Lobbykampene falder ofte ud til industriens fordel. Dog agerer Parlamentet stadig som NGO’ernes talerør under visse betingelser. NGO’ernes mulighed for at øve indflydelse er særligt betinget af to faktorer: deres forhold til det ansvarlige udvalg for en sag og graden af konkurrence fra deres lobbyopponenter.

Læs mere i Økonomi & Politik nr. 2-2014 – s. 30

 

Artikel 4
Politiske karriereveje blandt danske Europa-Parlamentsmedlemmer

Flemming Juul Christiansen

Artiklen opstiller en typologi og undersøger politiske karriereveje blandt danske medlemmer af Europa-Parlamentet, siden der blev indført direkte valg i 1979. Godt halvdelen har kombineret sæde i Europa-Parlamentet med enten forudgående eller efterfølgende at have gjort karriere som folketingsmedlem eller minister. Artiklens resultater tyder ikke på, at Europa- Parlamentets stigende betydning fra begyndelsen af 1990’erne har medført, at flere politikere alene søger karriere i Strasbourg. Tværtimod kan der spores en svagt stigende tendens til, at flere MEP’er har en forudgående national politikerkarriere, hvilket indikerer, at de politiske partier også har indflydelse på opstillingsprocessen og opstiller vælgermæssige magneter som spidskandidater, som dog fortsat kombineres med kandidater uden baggrund som folketingsmedlem. Andelen af MEP’er med en efterfølgende national karriere er omtrent uændret. Artiklen vurderer, at omfanget af blandede karriereveje overordnet set har positive implikationer for demokratisk repræsentation i Danmark, men også at udviklingens retning kan forskubbe den nuværende balance.

Læs mere i Økonomi & Politik nr. 2-2014 – s. 44

 

Artikel 5
Europa-Parlamentet og Repræsentation af De Nordiske Befolkninger

Mads Dagnis Jensen

Europaparlamentet (EP) har gennem de seneste årtier oplevet stigende magtbeføjelser og agerer nu medlovgiver på store dele af lovgivningsarbejdet i Den Europæiske Union (EU). En sådan udvikling medfører et øget fokus på, hvordan EP konstitueres som aktør, samt hvem det søger at repræsentere. Denne artikel undersøger repræsentationsmæssige aspekter af EP. Artiklen tager udgangspunkt i Hanna Pitkins (1967) fire klassiske typer af repræsentation: Formalistisk, symbolsk, deskriptiv og substantiel med det formål at nuancere spørgsmålet om nordiske befolkningers repræsentation i EP. Analysen er begrænset til de nordiske lande i EU: Danmark, Finland og Sverige, da det muliggør en stringent sammenligning af potentielle kilder til variation med adskillelige baggrundsvariable holdt konstant. Artiklen finder i en nordisk kontekst intet bevis for den generelle overbevisning, at ældre mænd skulle bestride en signifikant, disproportional andel af pladserne i EP. Artiklen dokumenterer i stedet mulige udfordringer, når det kommer til den symbolske repræsentation, idet de nordiske befolkninger føler sig afkoblet fra deres MEP’er.

Læs mere i Økonomi & Politik nr. 2-2014 – s. 57

 

Artikel 6
Vælgerne og Europa-Parlaments-valg: Landspolitisk valgvind og stærke spidskandidater

Yosef Bhatti & Kasper Møller Hansen

Danske Europa-Parlamentsvalg er interessante i en valgforskningssammenhæng, da partisystemet og valgsystemet er forskellige fra øvrige danske valg. Artiklen undersøger den overordnede stemmefordeling, vælgervandringer samt den personlige stemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalget i 1979-2009. Stemmefordelingen til Europa-Parlamentsvalg har historisk set været væsentlig forskellig fra folketingsvalg, om end denne forskel er blevet mindsket de to seneste valg grundet nej-bevægelsernes tilbagegang samt en normalisering af Socialdemokratiets opbakning. Volatiliteten fra valg til valg er større end til folketingsvalg, og ændringerne forklares i høj grad af den landspolitiske valgvind, som ved EP-valg slår halvt igennem, samt styrken af spidskandidaterne, der har nogenlunde samme effekt som valgvinden. Endelig viser analysen af de personlige stemmer ved EP-valg, at kvindelige kandidater oftere går frem i forhold til deres listeplacering, når vi sammenligner med mandlige kandidater.

Læs mere i Økonomi & Politik nr. 2-2014 – s. 71

 

Artikel 7
Globalisering og international integration af produktion – dansk økonomi i en værdi-kædeanalyse

Bjarke Refslund

Globaliseringsbegrebet bruges ikke blot som buzzord i den politiske diskussion, også i videnskaben er det ofte et løst og usammenhængende begreb, som ofte hænger fast i en forældet forståelse af den internationale økonomi. Denne artikel præsenterer en Global Value Chain (GVC) tilgang til den stigende internationale økonomiske integration og interaktion. GVC-perspektivet giver en dybere analytisk forståelse af de store omvæltninger i den internationale arbejdsdeling. Især produktionsnetværk er blevet mere globale, hvilket resulterer i stigende handel med halvfabrikater, outsourcing/offshoring samt deraf følgende konkurrencepres på arbejdere, virksomheder og nationalstater. GVC-begrebet tillægges derfor stigende betydning i policyanalyser fra f.eks. OECD, Europa-Kommissionen, WTO og FN. Efter en konceptuel diskussion af globaliseringen og GVC-begrebet i artiklens første del belyses dansk økonomi og konkurrenceevne i den mere integrerede internationale økonomi i artiklens anden halvdel.

Læs mere i Økonomi & Politik nr. 2-2014 – s. 88

 

JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
GOTHERSGADE 137 • 1123 KØBENHAVN K
TELEFON 39 13 55 00 • TELEFAX 39 13 55 55 • FORLAG@DJOEF.DK