Menneskerettigheder og informationssøgning (3.2001 side 77)


Karen Lise Thylstrup, Cand.Scient.Bibl.,  Det Danske Center for Menneskerettigheder

 

Retsanvendelsen i Danmark baseres i stigende grad på internationale konventioner m.v. Denne artikel1 er en vejledning i at finde det relevante materiale.

 

Informationssøgning vedrørende Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tillægsprotokoller, og menneskerettigheder i øvrigt, er i dag en afgørende anderledes opgave end for blot et par år siden. Dette skyldes primært den eksplosive vækst i mængden af databaser, som nu er til rådighed over Internettet, og den voldsomme stigning, der har været i mængden af sager, som er indbragt for klagesystemet i Strasbourg. Når man ser bort fra den urimelige belastning af systemet i Strasbourg, som den italienske stat giver anledning til med det groteske antal sager om art. 6-1 vedrørende »length of proceedings«,2 er årsagen til den voldsomme vækst i antallet af sager i Strasbourg formentlig dels kombinationen af det øgede antal medlemslande af EMRK3 og dels den øgede fokus på og oplysning om menneskerettigheder i det hele taget.

Også mængden af juridisk litteratur med fokus på menneskerettigheder, navnlig EMRK, er vokset betragteligt både herhjemme og i andre europæiske lande. Målet med denne artikel er at informere om nye kilder til EMRK og kontrolorganerne i Strasbourg. Kilder skal i denne artikel forstås i bred forstand og omfatter både traktattekster med protokoller og forarbejder, de afgørelser m.v., som kommer fra kontrolorganerne, og litteratur til forståelse af traktaterne. Til kilderne hører også redskaber til at søge relevante afgørelser fra Strasbourg, uanset om disse foreligger i trykt form eller skal søges på Internettet.

EMRK er ikke den eneste regulering af menneskerettighederne under Europarådet. Der findes en lang række andre traktater, hvoraf flere af dem er menneskeretsrelevante. Disse traktater indgår sammen med EMRK og protokollerne til denne i European Treaty Series. Der er god grund til at være opmærksom på denne traktatsamling, da Danmark har ratificeret langt de fleste af traktaterne. Jeg kan af pladshensyn ikke belyse kilderne til disse traktater her; men traktaterne findes sammen med ratifikationsoplysninger m.v. på Europarådets portal4 på Internet-adressen www.coe.int under rubrikken »Documentary research« – European Treaties. Pr. den 23. Januar 2001 er man nået til traktat nr. 177, som er protokol nr. 12 til EMRK, der er en konvention om et generelt forbud mod enhver form for diskrimination.5

Ud over kilderne til EMRK vil jeg til slut i artiklen kort omtale kilder til nogle af de væsentligste FN-menneskerettighedskonventioner, som Danmark har ratificeret. Jeg medtager denne information, da der ligeledes er grund til at være opmærksom på de klagemuligheder, der er knyttet til nogle af disse FN-konventioner.

Vigtigheden heraf understreges af det udvalgsarbejde, der er sat i gang under Justitsministeriet med henblik på en vurdering af, om der i lighed med inkorporeringen af EMRK skal iværksættes en egentlig inkorporering i dansk lovgivning af en række FN-konventioner for at styrke disse konventioners stilling i dansk ret. Det drejer sig i første omgang om i alt seks konventioner: de to »store« FN-konventioner, dvs. konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt konventionen om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende protokoller, endvidere konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf samt konventionen om barnets rettigheder. Det skal tilføjes, at uanset om disse konventioner ender med at blive inkorporeret i dansk lovgivning eller ej, er det konventioner, som vi bør være opmærksomme på, idet Danmark som nævnt har ratificeret dem og dermed har forpligtet sig til at overholde dem.

Om web-baserede kilder

Internettet er blevet en jungle at orientere sig i, også når man søger efter menneskeretlig information. Et godt råd er derfor, at man går til hjemmesider, hvor man ved, at kvalificerede institutioner står bag udvælgelsen af de links, der findes på disse hjemmesider.

Hvis man har den direkte adresse til en relevant under-hjemmeside, som hører til en større organisations hjemmeside, er det naturligvis det enkleste at gå direkte kilden. Jeg vil dog alligevel råde til, at man med jævne mellemrum tager vejen forbi organisationens eller institutionens portal eller hjemmeside for at samle op på nyheder m.m. Portaler og hjemmesider ændrer fra tid til anden udseende og struktur, så det kan være nødvendigt nu og da at tage hele vejen fra startsiden til målet for at bevare fortroligheden med den givne hjemmeside.

1. Den europæiske Menneskerettighedskonvention

1.1.   Væsentlige ændringer i kontrolorganerne siden 1994

I et forsøg på at nedbringe de uacceptabelt lange sagsbehandlingstider på omkring fem år ved Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) blev protokol nr. 11 til EMRK den 11. maj 1994 åbnet for underskrift. Det var ikke kun de allerede da eksisterende lange sagsbehandlingstider, der nødvendiggjorde en strukturændring. Den voldsomme stigning i antallet af klagesager6 nødvendiggjorde en mere effektiv sagsbehandling. I henhold til protokollen skulle Den europæiske Menneskerettighedskommission (EMK) nedlægges og EMD skulle oprettes som en permanent domstol. Det skulle dog vise sig at være en langvarig proces at nå dertil, at alle EMRKs medlemslande havde ratificeret protokollen. Denne proces var først tilendebragt i oktober 1997. Den 1. november 1998 trådte protokol nr. 11 til EMRK i kraft, og ændringerne i kontrolorganerne knyttet til EMRK blev iværksat pr. denne dato. Tilgang af nye sager til EMK sluttede pr. 1. november 1998, og kommissionen færdigbehandlede i en etårsperiode frem til 31. oktober 1999 de sager, som var antaget til realitetsbehandling før den 1. november 1998. Tilgang af artikel 32-sager til behandling af Ministerkomitéen ophørte ligeledes pr. 1. november 1998. Ministerkomitéen afsluttede behandlingen af de sidste artikel 32-sager i 1999.

Omdannelsen af EMD til en permanent domstol indebærer, at alle dommerne nu er ansat i en fast stilling ved domstolen for en periode af seks år ad gangen med mulighed for genvalg. Halvdelen har dog kun fået en første periode på tre år. Antallet af dommere ved domstolen svarer til antallet af medlemsstater. Pr. 25. januar 2001 var der således 43 dommere tilknyttet domstolen. Domstolen er inddelt i fire sektioner (sections), til hver sektion hører en komité (committee) sammensat af tre dommere, som er ansvarlige for den filtrering af sagerne, der tidligere fandt sted i kommissionen. I hver af de fire sektioner oprettes et kammer (chamber) bestående af syv dommere. Hvis en dom afsagt af et kammer rejser alvorlige problemer om fortolkning af konventionen eller i øvrigt giver anledning til helt særlige overvejelser, kan sagen, hvis en af parterne ønsker det, inden for en tremåneders periode indbringes for Storkammeret (The Grand Chamber) på 17 dommere. Storkammerets dom er endelig. Hvis ikke sagen indbringes for Storkammeret, er en dom afsagt af kammeret endelig efter de tre måneder. Det er stadig Ministerkomitéen, der er ansvarlig for at påse, at udfaldet af en dom eksekveres i den dømte stat. Yderligere oplysninger om domstolens organisering og arbejdsmåde kan bl.a. findes på domstolens hjemmeside på Internettet,7 i John Lundums tidligere publicerede artikel i dette tidsskrift,8 i Gert Holst Matthiesens artikel i Juristen9 samt i en nylig publiceret artikel af »Head of Monitoring Department, Directorate of Strategic Planning« Andrew Drzemczewski i tidsskriftet European Human Rights Law Review.10

For EMRKs affattelse har protokollens ikraft­træden medført, at teksten er ændret på en række områder. Ændringerne fremgår af bekendtgørelse nr. 17 af 25. februar 1999.11 Der er ikke ændret på ordlyden eller artikelnummereringen af de materielle rettigheder og friheder, der er omfattet af konventionens afsnit I, artikel 1-14 samt de indskrænkninger i EMRK, der følger af artiklerne 15-18. Afsnit II til IV (artikel 19-56) vedrørende kommissionen og domstolen samt protokol 2, som giver EMD kompetence til at afgive rådgivende udtalelser, er nu erstattet af afsnit II i konventionen (artiklerne 19-51) om EMD.

Den tidligere dommer ved EMD Isi Foighel12 har for nylig i sit bidrag til bogen Dommeren i det 20. århundrede gjort sig overvejelser om nogle af de konsekvenser, som oprettelsen af den permanente domstol kan medføre, herunder de risici det kan indebære for dommernes integritet, at de nu er overgået fra en ordning med principiel tilknytning til nationalstaten og aflønning for arbejdet i Strasbourg i form af rådighedsbeløb og pr. diem til fastansættelse ved domstolen i Strasbourg med en for mange lande ekstraordinært høj løn og mulighed for genansættelse i dommerstillingen.

Målet med reorganiseringen af sagsbehandlingssystemet i Strasbourg har således været at få etableret et system, der kunne få sagerne hurtigere behandlet. Allerede få måneder efter at den ny domstol påbegyndte sit arbejde, udtrykte den nuværende danske dommer ved EMD Peer Lorenzen13 sin bekymring over, om man ved omstruktureringen havde opnået andet, end at sagsbehandlingstiderne i det mindste ikke blev endnu længere. Domstolen lider stadig af åndenød over den hastigt stigende sagsmængde og manglende ressourcer

Problemerne med den overbelastede domstol var et af temaerne ved festligholdelsen af 50-året for EMRK i Rom i november 2000. Den nyudnævnte generalsekretær for Europarådet, Walter Schwimmer, udtalte således i forbindelse med præsentationen af en af sine rapporter til Ministerkonferencen den 3. november 2000: »..., it is possible to identify already now one main parameter for any future reform. The principle of subsidiarity must be firmly maintained if not reinforced, that is to say: it is in the first place for the national authorities, in particular the courts, to protect the rights and freedoms of the Convention. The Strasbourg system should only operate on a subsidiary basis, that is: when the national legal system has failed to provide adequate protection. We should resist any temptation to assign to the Strasbourg Court a role which should, and can only, be fulfilled by national courts and other authorities. The convention system rests on the assumption that there are effective protection systems in place at the national level. Human rights protection begins at home.«14

Den 22. Januar 2001 kunne retspræsident ved EMD Luzius Wildhaber på en pressekonference i Strasbourg oplyse, at domstolen omsider har fået bevilget flere ressourcer, og at en »evalueringsgruppe« er nedsat med henblik på at gennemgå domstolens problemer med den utilstrækkelige bemanding i forhold til sagsbyrden. Han udtalte bl.a. »We welcome this vote of confidence from governments and are grateful that our calls for extra resources have been heeded. In percentage terms, we will have available to us approximately 10% more in 2001 than our initial budget envisaged, which should mean that, by the end of the year, we will have been able to recruit a further 45 lawyers. ... There are challenges ahead in 2001, but we are now confident that the extra funding will help us tackle our present caseload, which rose by about 22% in 2000, on top of the 40% increase in 1999. Further measures will, however, be necessary if the volume of incoming cases continues to rise and this will be the key issue for the evaluation group. ... Last year the Court delivered 695 judgments overall, 6,769 applications were either struck out or declared inadmissible and 1,082 were declared admissible. This compares to 177 judgments in 1999, 3,519 applications struck out or declared inadmissible and 731 declared admissible. This is a marked rise in productivity, which we aim to sustain in the coming year.« Wildhaber benyttede lejligheden til endnu engang at understrege, at medlemslandenes egen indsats på menneskerettighedsområdet er essentielt for EMRK-systemets fremtidige overlevelse.15

Danske domstoles anvendelse af menneskerettighedskonventionerne kan nu følges systematisk i registeret til Ugeskrift for Retsvæsen, der fra årgang 1999 har fået tilføjet en ny kategori »Menneskerettigheder« for sager, hvor der har været taget stilling til menneskerettighedskonventionerne i de i ugeskriftet refererede sager. Ifølge registrene blev der i 1999 taget stilling til EMRK i 48 sager og til FN-konventioner i tre sager; heraf blev de 31 sager afgjort af Højesteret. I 2000 blev der taget stilling til EMRK i 37 sager, til FN-konventioner i to sager og til ILO-konventioner i én sag; heraf blev de 24 sager afgjort af Højesteret. Om danske domstoles tidlige anvendelse af EMRK som retskilde, skriver tidligere højesteretsdommer Torben Jensen i Ugeskrift for Retsvæsen, 1995.16 »Bortset fra en enkelt byretsafgørelse i 1966 begyndte danske domstole ikke før 1985 at anvende konventionen som retskilde. I tiden fra 1985 til 1990 blev der imidlertid i 16 sager taget stilling til betydningen af konventionenes bestemmelser, heraf 6 ved landsretterne som sidste instans og 8 ved Højesteret.« Jeg må her tilføje, at Højesteret allerede i 1979 tog stilling til EMRK, art. 3, i en kæremålskendelse17 i en sag, hvor forsvareren havde påberåbt sig art. 3 i en sag vedrørende langvarig isolationsfængsling. Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om fortsat varetægtsfængsling i isolation.18

 

1.2.   Strukturændringernes betydning for søgning af case-law

Strukturændringerne som følge af protokol 11 har naturligvis haft konsekvenser for, hvorledes man skal søge case-law til EMRK, idet man nu for nyere praksis kan nøjes med at søge i domstolens afgørelser i stedet for som tidligere også at måtte søge i kommissionens afgørelser. Alene det forhold, at kommissionen og domstolen opererede med forskellige sagsnumre, kunne gøre søgeprocessen temmelig tidskrævende.

Den virkelige revolution siden 1994, når det drejer sig om søgning af case-law, har imidlertid været, at databasen HUDOC med case-law fra samtlige kontrolorganer i Strasbourg er blevet søgbar på Internettet. Alle med internetadgang kan nu frit søge i HUDOC, der rummer alle domme, mange kommissionsafgørelser og afgørelser fra Ministerkomitéen. Derudover har domstolen fået sin egen hjemmeside med pressemeddelelser, lister over verserende sager, nye domme osv. Jeg vil nedenfor fremhæve nogle af de oplysninger, der kan hentes fra domstolens hjemmeside samt gennemgå nogle af søgefaciliteterne i HUDOC.

 

1.3.   Kilder til praksis fra kontrolorganerne

1.3.1. Web-baserede kilder

1.3.1.1. Europarådet

Via Europarådets portal: http://www.coe.int er der nem adgang til oplysninger fra alle Europarådets organer, herunder nyheder, juridiske tekster, rapporter, statistikker, etc. Adgang til dokumenterne findes via boksene i højre og venstre side af hjemmesiden. Vær opmærksom på, at hele velkomstsiden bør tjekkes for informationer, og at siden i øvrigt med jævne mellemrum totalt ændrer udseende.

 

1.3.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

På domstolens hjemmeside http://www.echr. coe.int, som kan nås enten direkte på ovennævnte adresse eller gennem portalens velkomstside, findes teksten til EMRK med tilhørende protokoller, de gældende procedureregler for domstolen samt pressemeddelelser fra The Registrar of the Court tilbage til 1998.

Derudover findes der lister over verserende sager ved domstolen, kronologiske lister over afgørelser fra domstolen samt i skrivende stund – dog foreløbig kun for 1999 – en praktisk kronologisk opstillet liste over domme fra 1999 med en kort beskrivelse af, hvad dommen handlede om, hvilke artikler den vedrørte, og om der var tale om en krænkelse eller ej, eller om dommen blev strøget af listen (struck off the list), inden afgørelse blev truffet.

Under kategorien »General information« findes statistikker, kaldet »Survey of activities« for årene 1998 og 1999. 1998 dækker dog kun november og december måned fra den nye domstols begyndelse. I disse statistikker findes også generel information om domstolen og dens sammensætning. Endvidere findes her case-law information notes, som er månedlige statistikker fra domstolen med omtale af sager. Disse information notes er opdelt efter den relevante artikel i EMRK.

 

1.3.1.3. HUDOC

Den mest effektive kilde til søgning af praksis fra EMD, EMK og Ministerkomitéen, er som  nævnt databasen HUDOC: http://hudoc.echr. coe.int/hudoc/.

Man kan enten finde HUDOC direkte på ovennævnte adresse eller via Europarådets portal på den ovennævnte adresse www.coe.int. Fra portalens velkomstside er der flere mulige indgange til Europarådets menneskeretsinformation. I venstre side af portalen er der adgang til en rubrik, der kaldes »Documentary research«, hvorunder man kan klikke sig direkte ind på HUDOC.

Da HUDOC er en meget kompleks database, vil jeg råde brugeren til at gennemgå vejlednin-gen til HUDOC-databasen. Vejledningen findes dels på velkomstsiden til HUDOC og dels på siden med søgeskemaet til HUDOC. Den ligger som et PDF-dokument på 23 sider og kan frit udskrives. Vejledningen indeholder bl.a. illustrationer med forklaringer på søgemåder, søgefelter, søgefaciliteter og fremvisningsformater.

Fra indgangsbilledet til HUDOC kan man vælge mellem et engelsk og et fransk søgeskema. Man skal være opmærksom på, at dette sprogvalg kun vedrører den sproglige udformning af selve det skema, der skal udfyldes med oplysninger om, hvad det er, man vil søge efter.

Der er to afgørende forhold af betydning for søgeresultater, man skal være opmærksom på ved søgning i HUDOC. Oplysningerne fremgår ikke af manualen, som er dateret den 31/05/99.

Det ene forhold er, at tidligere, dvs. før omstruktureringen af EMD i henhold til protokol 11, fandtes alle domme på begge de officielle sprog, engelsk og fransk. I dag oversættes kun en brøkdel af dommene – for domme afsagt i 1999 var tallet ca. 15%, – så de foreligger på begge de officielle sprog. Det drejer sig om domme, som afgøres af Storkammeret og domme, som domstolen i øvrigt skønner kan have interesse for fortolkning af konventionen med tilhørende protokoller. Alle domme, som publiceres i de officielle udgivelser af dommene fra Carl Heymans Verlag (se herom nedenfor), bliver publiceret både på engelsk og fransk. Det er åbenbart, at denne radikale ændring fra Europarådets side med hensyn til allokering af ressourcer til oversættelser kommer til at få betydning for fortolkning og inkorporering af konventionen i medlemsstaterne. Der er her tale om en afgørende disposition fra Europarådets side, som ikke harmonerer med, at 50-året for EMRK netop er blevet fejret med stor festivitas.

Det andet forhold, man skal være meget opmærksom på, er, at søgefaciliteterne i domsdatabasen er forskellige fra søgefaciliteterne i de andre afgørelsesdatabaser. I domsdatabasen vil systemet finde frem de relevante domme uanset på hvilket sprog, der søges, og uanset om dommene foreligger både på engelsk og fransk eller kun det ene af disse sprog, forudsat at der søges via alle andre søgefelter end tekstfeltet. Hvis man derimod søger f.eks. på engelsk i tekstfeltet, vil man ikke få fremvist domme på fransk, ligesom man ikke vil få oplysninger om domme på engelsk, hvis man søger på fransk i dette felt. Dette forekommer mig at være en afgørende mangel, som rummer alt for stor risiko for fejlagtige søgeresultater.

Ved søgning i de øvrige afgørelsesdatabaser er alle søgefelter med tekst sprogfølsomme. Det vil sige, at brugeren, der kun søger efter praksis på det ene af de to sprog, risikerer at forbigå vigtige afgørelser på det andet sprog. Dette indebærer, at man et langt stykke hen ad vejen må kunne både engelsk og fransk for at kunne foretage en fuldstændig søgning.

Det forlyder fra Europarådet, at man arbejder på at løse disse åbenbare sprogproblemer ved søgning i HUDOC. Det siger sig selv, at problemet der ikke er blevet mindre ved indlemmelsen i Europarådet af en del af de nye medlemslande, hvor det dominerende fremmedsprog hverken er engelsk eller fransk, men f.eks. russisk eller tysk.

Det er også vigtigt ved søgning at være opmærksom på, at der kan forekomme skrivefejl i HUDOC-basen. Dette er synligt, f.eks. når man benytter word wheel-funktionen til identifika-tion af emneord. Eksempelvis viste en søgning på »delai raisonnable« som emneord ved hjælp af word wheel-funktionen på en tilfældig dag følgende variationer i stavemåden: »delai raisonnable«, »delai reasonnable«, »delai raisonable«. Disse fejl rettes løbende, når folkene bag databasen bliver klar over dem; men mens fejlene optræder, har de direkte betydning for søgeresultatet, da ordene er direkte koblet til den enkelte post i databasen. Man må altså tage højde for disse fejl og klikke også på det forkert stavede ord for at få alle relevante sager med i søgningen.

HUDOC er automatisk sat op til at vise højst 100 søgeresultater for hver søgning. Der kan i visse sammenhænge være brug for, at man i takt med, at sagsmængden stiger, ændrer på dette antal. I så fald skal man under »Options« hente et skema, hvori man kan angive, hvor mange søgeresultater (p.t. højst 5.000), man ønsker vist. Det er dog i de færreste tilfælde ønskeligt at gennemgå så store mængder afgørelser. Det er derfor ofte en god idé at udarbejde en søgestrategi. Her kan man benytte de søgefaciliteter, som basen byder på, og kombinere resultatet af søgningerne med de analyser, som er foretaget i tidligere relevante afgørelser. Disse analyser finder dels i de efterhånden mange kommentarer, der er skrevet til EMRK, og dels i udvalgte samlinger af afgørelser fra EMD og EMK samt case-law digests. Jeg henviser herom til min gennemgang i nr. 1 af dette tidsskrifts årgang 1994. Nedenfor supplerer jeg opregningerne fra 1994 med titler, som er kommet til siden 1994. Selvom udviklingen på case law området er meget dynamisk, vil de referencer til trykte publikationer, som findes i min artikel fra 1994, i vidt omfang stadigt være brugbare redskaber.

 

1.3.2. Trykte kilder

Selvom Internettet i dag giver adgang til mange vigtige ressourcer til belysning af EMRK, er der stadig væsentlige kilder, der kun findes på tryk. Jeg opsummerer her de væsentligste ændringer og nyheder inden for disse siden 1994.

 

1.3.2.1. Domstolens afgørelser

I 1996 ændrede domstolen på titel og på nummerering af den officielle udgave af afgørelser fra domstolen. Titlen ændredes fra: Publications of the European Court of Human Rights: Series A: Judgments and Decisions19 til Reports of Judgments and Decisions. Det første bind i den nye serie er: Reports of Judgments and Decisions, 1996-I.

Den korrekte citationsmåde til de enkelte afgørelser findes forrest i afgørelserne. Desuden findes forrest i Reports of Judgments and Decisions fra 1999-I en udførlig instruktion i korrekt citering af de forskellige typer af afgørelser, som EMD har afsagt siden den 1. november 1998.

Udvalgte samlinger af afgørelser og guides til disse

Kempees, Peter (red.): A systematic guide to the case-law of the European Court of Human Rights: 1960-1994. Vol. I & II. The Hague: Martinus Nijhoff Publishers, 1996 (xlix, 1420 s.).

Kempees, Peter: A systematic guide to the case-law of the European Court of Human Rights: 1995-1996. Vol. III. The Hague: Martinus Nijhoff Publishers, 1998 (xii, 572 s.).

Kempees, Peter: A systematic guide to the case-law of the European Court of Human Rights: 1997-1998. Vol. IV. The Hague: Kluwer Law International, 2000 (xxiii, 966 s.).

Lawson, R.A. & H.G. Schermers (red.): Leading cases of the European Court of Human Rights: compiled, edited and annotated. Nijmegen: Ars Aequi Libri, 1999 (xl, 798 s.) (2. udg.).

Lorenzen, Peer, Lars Adam Rehof & Tyge Trier (red.): Den Europæiske Menneskeretskonvention: dokumentarbind. København: Jurist- og Økonom­forbundets Forlag, 1995 (978 s.) (Hører til forfatternes kommentar til EMRK, som udkom i 1994).

 

1.3.2.2. Litteratur om EMRK

Litteraturen om EMRK er vokset nærmest eksplosivt siden 1994. Der findes en stor mængde litteratur til belysning af enkelte områder af EMRK samt konventionens implementering i de europæiske lande, der har bundet sig til konventionen. Det vil føre for vidt i denne sammenhæng at levere en dækkende litteraturliste. Jeg henviser i stedet til biblioteket ved Det Danske Center for Menneskerettigheder (se adresse m.v. nedenfor) og vil her kun fremhæve enkelte nyere generelle kommentarer til EMRK. Jeg har nedenfor under afsnit 3 medtaget titler, der er med til at belyse implementeringen af menneskerettighederne, herunder EMRK, i Danmark og andre europæiske lande.

Clements, Luke, Nuala Mole & Alan Simmons: European human rights: taking a case under the Convention. London: Sweet & Maxwell, 1999 (383 s.) (2. udg.).

Dijk, Pieter van & G.J.H. van Hoof: Theory and practice of the European Convention on Human Rights. The Hague: Kluwer Law International, 1998 (xxvii, 850 s.) (3. udg.).

Frowein, Jochen & Wolfgang Peukert: Europäische MenschenrechtsKonvention: EMRK-Kommentar. Kehl am Rhein: Engel, 1996 (xiii,1042 s.) (2. udg.).

Gomien, Donna, David Harris & Leo Zwaak: Law and practice of the European Convention on Human Rights and the European Social Charter. Strasbourg: Council of Europe Publishing, 1996 (479 s.).

Harris, D.J, M. O’Boyle & C. Warbrick: Law of the European Convention on Human Rights. London: Butterworths, 1995 (xiv, 753 s.).

Lorenzen, Peer, Lars Adam Rehof og Tyge Trier: Den Europæiske Menneskeretskonvention med kommentarer. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2001 (2. udg.). Forventes at udkomme i efteråret 2001.

Pettiti, Louis-Edmond, Emmanuel Decaux & Pierre-Henri Imbert (red.): La Convention européenne des droits de l’homme: commentaire article par article. Paris: Economica, 1995 (xi, 1230 s.).

Salvia, Michele de & Mark E. Villinger (red.): The Birth of the European human rights law: liber amicorum Carl Aage Nørgaard = L’éclosion du Droit européen des Droits de l’Homme. Baden-Baden: Nomos Verlag, 1998 (xiv, 405 s.) (Schriften des Europa-Instituts der Universität des Saarlandes – Rechtswissenschaft; 20).

2. FN-systemet20

Som nævnt i indledningen er der nedsat et udvalg under Justitsministeriet, der arbejder på en vurdering af, om det vil være relevant at inkorporere en række FN-konventioner i dansk lov. Under alle omstændigheder bør dansk lovgivning og det offentliges adfærd være i overensstemmelse med bestemmelserne i de i indledningen nævnte menneskerettighedskonventioner under FN, da Danmark har ratificeret disse konventioner og anerkendt de tilknyttede klageadgange.21 I 2000 blev der afgjort tre sager mod Danmark ved FN-organer. To sager er afgjort af FN’s Racediskriminationskomité og én af Komitéen mod tortur. Danmark blev fundet skyldig i krænkelse af klagerens menneskerettigheder af Racediskriminationskomitéen i en af sagerne og blev frifundet i de to andre sager.22

FN’s kontrol med Danmarks overholdelse af de menneskerettigheder, som Danmark har forpligtet sig til ved ratificeringen af FN-konventionerne, reguleres ikke kun gennem de ret få klagesager, der har været behandlet i FN-systemet, men i nok så høj grad gennem den kontakt, der er med den danske stat i medfør af den rapportering, der finder sted under de enkelte konventioner til de tilknyttede komitéer.

 

2.1. Højkommissisariatet for Menneskerettigheder

På Højkommissariatets hjemmeside: www. unhchr.ch findes adgang til rapporter og afgørelser fra de relevante monitorerende komitéer. På denne hjemmeside er der i venstre side under underskriften »Sections« mulighed for at klikke sig ind på »Documents«. Herfra vælger man »Treaty bodies database«. Derfra vælger man igen en kategori, der hedder »Documents«. Herunder kan man vælge bl.a., hvilken type document man ønsker, under »Type«. Øverst findes kategorien »Jurisprudence«, og herunder ligger afgørelserne fra komitéerne.

Under »Documents« kan man også vælge at gå ind på et enkelt land eller under en specifik »Treaty«. Hvis man f.eks. vælger at gå direkte ind under Danmark, kan man under de enkelte listede komitéer se, hvad der rører sig om Danmark under disse. Det kan f.eks. være rapporter, komitéens »Concluding observations«, afgørelser i klagesager etc.

 

2.2.   Et udvalg af kommentarer og forarbejder til FN’s menneskerettighedskonventioner

2.2.1. Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder

Bossuyt, Marc J.: Guide to the »travaux préparatoires« of the International Covenant on Civil and Political Rights. Dordrecht: Martinus Nijhoff Publishers, 1987 (xxvi, 851 s.).

Joseph, Sarah, Jenny Schultz & Melissa Castan: The International Covenant on Civil and Political Rights: cases, materials, and commentary. New York: Oxford University Press, 2000 (xxxvi, 745 s.).

Nowak, Manfred: U.N. Covenant on Civil and Political Rights: CCPR commentary. Kehl am Rhein: N. P. Engel, 1993 (xxviii, 947 s.).

 

2.2.2. Konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder

Arambulo, Kitty: Strengthening the supervision of the International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights: theoretical and procedural aspects. Antwerpen: Intersentia, 1999 (xvii, 449 s.) (School of human rights research series; 3).

Craven, Matthew: The International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights: a perspective on its development. Oxford: Clarendon Press, 1995 (xxix, 413 s.) (Oxford monographs in international law).

Eide, Asbjørn, Catarina Krause & Allan Rosas (red.): Economic, social and cultural rights: a textbook. Dordrecht: Martinus Nijhoff Publishers, 1995 (506 s.).

Matscher, Franz (red.): Die Durchsetzung wirtschaftlicher und sozialer Grundrechte: Eine rechtsvergleichende Bestandsaufnahme = Implementation of economic and social rights: national, international and comparative aspects = La mise en oeuvre des droits economiques et sociaux: aspects nationaux, internationaux et droit comparé. Kehl am Rhein: N.P. Engel Verlag, 1991 (517 s.) (Publications of the Austrian Human Rights Institute; 3).

 

2.2.3. Konventionen mod racediskrimination

Banton, Michael: International action against racial discrimination. Oxford: Clarendon Press, 1996 (xvi, 362 s.).

Justesen, Pia: Lighedskravet for etniske minoriteter på arbejdsmarkedet: et menneskeretligt perspektiv. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000 (466 s.) (Ph.d. afhandling fra Københavns Universitet. Afhandlingen tager afsæt i FN’s konvention mod racediskrimination og indeholder dele af en redegørelse om konventionen).

Lerner, Natan: The U.N. Convention on the elimination of all forms of racial discrimination. Alphen ann den Rijn: Sijthoff and Noordhoff, 1980 (xvii, 259 s.).

Schwelb, Egon: The International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination. International and Comparative Law Quarterly, vol. 15, 1966, s. 996-1069.

 

2.2.4. Konventionen mod tortur

Bank, Roland: Die internationale Bekämpfung von Folter und unmenschlicher Behandlung auf den Ebenen der Vereinten Nationen und des Europarates: eine vergleichende Analyse von Implementation und Effektivität der neueren Kontrollmechanismen. Freiburg: Max-Planck-Institut für ausländisches und internationales Strafrecht, 1996 (xvi, 444 s.) (Kriminologische Forschungsberichte; 75).

Boulesbaa, Ahcene: The U.N. Convention on Torture and the prospects for enforcement. The Hague. Martinus Nijhoff Publishers, 1999 (xviii, 366 s.) (International studies in human rights series; 51).

Burgers, J. Herman & Hans Danelius: The United Nations Convention against Torture: a handbook on the Convention against Torture and Other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment. Dordrecht: Martinus Nijhoff Publishers, 1988 (xii, 271 s.) (International studies in human rights; 9).

 

2.2.5. Konventionen om barnets rettigheder

Detrick, Sharon: A commentary on the United Nations Convention on the Rights of the Child. The Hague: Martinus Nijhoff Publishers, 1999 (xlv, 790 s.).

Detrick, Sharon (red.): The United Nations Convention on the Rights of the Child: a guide to »Travaux Préparatoires«. Dordrecht: Martinus Nijhoff Publishers, 1992 (712 s.).

 

2.2.6. Konventionen om afskaffelse af enhver form for diskrimination mod kvinder

Ervik, Helga Fastrup & Universitetet i Oslo. Institutt for offentlig rett: Individuell klage som instrument for kvinners menneskerettigheter: spørsmålet om en tilleggsprotokoll til FNs kvinnekonvensjon. Oslo: Institutt for offentlig rett, 1998 (130, 17 s.) (Kvinnerettslige studier; 41) (Institutt for offentlig retts skriftserie; 5/1998).

Rehof, Lars Adam: Guide to the travaux préparatoires of the United Nations Convention on the Elimination of all forms of Discrimination against Women. Dordrecht: Martinus Nijhoff Publishers, 1993 (xvii, 385 s.) (International studies in human rights; 29).

 

2.2.7. Verdenserklæringen om Menneskerettigheder

Da Verdenserklæringen om Menneskerettigheder er grundlaget for de senere menneskerettighedskonventioner, vil jeg også gøre opmærksom på disse to kommentarer til erklæringen, som udkom i anledning af 50-års jubilæet for Verdenserklæringen i 1998:

Alfredsson, Gudmundur & Asbjørn Eide (red.): The Universal Declaration of Human Rights: a common standard of achievement. The Hague: Martinus Nijhoff Publishers, 1999 (xxxv, 782 s.).

Foighel, Isi: Kend din menneskeret. København: Lindhardt og Ringhof, 1999 (107 s.).

3. Implementering af menneskerettigheder

Af pladshensyn har jeg begrænset mig til kun at medtage værker, der belyser implementeringen af menneskerettigheder generelt samt i relation til den danske grundlov. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at der siden 1994 er udkommet en del værker, herunder Ph.d. afhandlinger, der belyser menneskerettighedernes betydning for særlige områder.

 

3.1. Danmark

Blume, Peter & Lisbeth Dick (red.): Grundlovens nutid og fremtid: Retsvidenskabeligt Institut B. Årsberetning 1998. København: Københavns Universitet. Retsvidenskabeligt Institut B, 1999 (285 s.) (Studier/Københavns Universitet. Retsvidenskabeligt Institut B; 69).

Det Danske Center for Menneskerettigheder: Udtalelser om menneskeretsspørgsmål. 3. samling, 1994-1995. København: Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1996 (251 s.) (Udtalelser om menneskeretsspørgsmål; 3) (Centrets notater, som ikke kun vedrører EMRK, kan fra 1998 og frem findes på Centrets hjemmeside på adressen: http://www.humanrights.dk/notater /generelt.htm).

Hald, Karen ... [et al.] (red.): Menneskeret i Danmark: status 1999. [København]: Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1999 (127 s.) (Rapporten ligger som et pdf-dokument på Centerets hjemmeside: www.humanrights.dk).

Hald, Karen ... [et al.] (red.): Menneskeret i Danmark: status 2000. [København]: Det Danske Center for Menneskerettigheder, 2000 (140 s.).

Jensen, Torben: Domstolskontrollen med overholdelse af grundrettigheder. Ugeskrift for Retsvæsen, 1995 B, s. 241-250.

Kjærum, Morten (red.), Klaus Slavensky (red.) & Jens Vedsted-Hansen (red.): Grundloven og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1997 (534 s.).

Kofod Olsen, Birgitte: Incorporation and implementation of human rights in Denmark. Trykt i: Scheinin, Martin (red.): International human rights norms in the Nordic and the Baltic countries. The Hague: Kluwer Law International, 1996 (310 s.) (Nordic human rights publications), s. 227-256.

Zahle, Henrik: Dansk forfatningsret 3: menneskerettigheder. København: Christian Ejlers’ Forlag, 1997 (286 s.) (2. udg.).

 

3.2. Andre lande

Barkhuysen, T. (red.), M.L. van Emmerik (red.) & Piet Hein van Kempen (red.): The execution of Strasbourg and Geneva human rights decisions in the national legal order. The Hague: Martinus Nijhoff Publishers, 1999 (xxiii, 384 s.) (International studies in human rights; 57).

Conforti, Benedetto (red.) & Francesco Francioni (red.): Enforcing international human rights in domestic courts. The Hague: Martinus Nijhoff Publishers, 1997 (xvi, 466 s.) (International studies in human rights; 49).

Lambert, Elisabeth: Les effets des arrêts de la Cour européenne des droits de l’homme: contribution à une approche pluraliste du droit européen des droits de l’homme. Bruxelles: Bruylant, 1999 (xxv, 624 s.) (Organisation Internationale et Relations Internationales; 45) (Heri findes også et mindre afsnit om Danmark).

Scheinin, Martin (red.): International human rights norms in the Nordic and the Baltic countries. The Hague: Kluwer Law International, 1996 (310 s.) (Nordic human rights publications).

Endelig kan implementeringsprocesserne vedrørende EMRK i medlemslandene løbende følges i: Council of Europe: Yearbook of the European Convention on Human Rights. The Hague: Martinus Nijhoff Publishers. I skrivende stund er man nået til vol. 41, 1998.

4. Øvrige danske kilder

4.1. Tekstsamlinger

I de seneste år er udkommet en del tematisk ordnede tekstsamlinger i bogform, hovedsageligt på forlaget Martinus Nijhoff Publishers i Haag. Europarådet og FN har også udgivet samlinger af menneskeretlige instrumenter, dels på de to organisationers hjemmesider på Internettet, dels i bogform. Jeg vil af de mange udgivelser fremhæve to værker, hvor der er lagt vægt på at trykke den officielle danske oversættelse, såfremt denne findes.

Det Danske Center for Menneskerettigheder: Menneskerettigheder: tekstsamling III. [København]: Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1997 (536 s.) (Bind III er et supplementsbind til bind I + II, på tilsammen 1.029 s., som Det Danske Center for Menneskerettigheder udgav i 1988 i anledning af 40-års jubilæet for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder med gengivelse af de fleste og de vigtigste menneskerettighedsdokumenter af aktuel betydning. De tre bind udgør tilsammen den mest omfattende samling af menneskeretlige tekster, der er udgivet i Danmark.)

Kent Hansen, Maj-Britt (red.) & Europarådet: Udvalgte Europarådstraktater. J.H. Schultz Information, 1999 (614 s.) (Officielle oversættelser af Europarådstraktater udgivet i anledning af Europarådets 50 års jubilæum i 1999. Værket indeholder ud over oversættelse af EMRK som ændret ved protokol nr. 11 også oversættelse af 2. tillægsprotokol til EMRK som ændret i medfør af bestemmelserne i protokol nr. 11 samt oversættelse af protokollerne nr. 4, 6 og 7. Derudover findes oversættelser af en række andre aftaler og konventioner også inden for menneskeretsområdet.)

 

4.2. Tidsskrifter

Ud over EU-ret & Menneskeret samt naturligvis Ugeskrift for Retsvæsen og Juristen vil jeg fremhæve Fagligt nyt, der kommer som indstik til Advokaten. Heri findes bl.a. omtale af sager mod Danmark ved menneskeretlige organer, menneskeretsafgørelser ved danske domstole samt orientering om ny litteratur vedrørende menneskerettigheder. I Meddelelser fra Landsforeningen af beskikkede advokater omtales løbende sager – primært danske – hvor menneskerettighederne har været inde i billedet under sagen. I Advokatsamfundets tidsskrift Lov & Ret føres ofte livlige diskussioner om menneskeretlige emner, hovedsageligt om EMRK.

5. Afsluttende bemærkninger

Som bemærket i indledningen har interessen for EMRK og menneskerettigheder også i den juridiske litteratur tydeligvis været stigende siden 1994. Det er der forsåvidt ikke noget mærkværdigt i, da denne konvention ved inkorporeringen i 1992 fik en meget stærkere stilling i dansk ret.23 Tendensen for en øget interesse er klar, og det gælder ikke kun for EMRK, men navnlig ude omkring i verden også for de øvrige menneskerettighedskonventioner, som vi har bundet os til.

Af begrænsningshensyn har jeg ikke i denne artikel beskæftiget mig med menneskerettighederne inden for EU-systemet; men det er klart, at det nye EU-charter om menneskerettigheder, der blev godkendt på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000, kan få en afsmittende betydning for menneskerettighedernes stilling i de afgørelser, der i fremtiden – når charteret er vedtaget – vil komme fra domstolen i Luxembourg. Det Danske Center for Menneskerettigheder har oprettet en under-hjemmeside med Internetadressen: www.humanrights.dk/eucharter. Her findes EU-charteret på dansk sammen med analyser af og debat om charteret.

Biblioteket ved Det Danske Center for Menneskerettigheder assisterer gerne med råd og dåd, hvis læseren forsvinder i cyberspace eller måske ikke finder det, der ledes efter. Biblioteket kan hjælpe med at finde frem til det rette sted på Internettet, eller med at finde det eftersøgte på tryk et sted i bibliotekets samlinger.

Generelt må det siges, at de internationale organisationer, herunder EMD, der arbejder for fremme af menneskerettighederne, er langt fremme med at forsyne offentligheden med gratis internetadgang til de juridiske tekster, afgørelser og rapporter fra overvågnings- og kontrolorganer, nyheder etc. I den forbindelse må det være tilladt at komme med et dansk hjertesuk: Modsat denne udvikling hen mod en fri, hurtig og gratis gengivelse af domme og tekster fra de internationale organer, kommercialiseres og fordyres danskernes adgang til informationer om og fra vores eget retsvæsen. Vi venter derfor spændte på den dag, hvor vi får fuld, hurtig – og gratis – adgang til afgørelser fra de danske retter. Og ikke et ord om Godot i den forbindelse!

Quick guide til nyttige adresser

Internet-adresser

Organisationer

Europarådet

http://www.coe.int Europarådets portal

http://www.echr.coe.int EMD’s hjemmeside

http://hudoc.echr.coe.int/hudoc/ HUDOC. Europarådets database med praksis fra EMRKs kontrolorganer

FN

http://www.un.org FN’s hjemmeside

http://www.un.dk FN’s Informationskontor for de De Nordiske Lande

http://www.unhchr.ch Højkommissariatet for menneskerettigheders hjemmeside

http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf Treaty bodies database

Metainformation

http://www.humanrights.dk Det Danske Center for Menneskerettigheders hjemmeside med nyheder, notater, relevante links m.m. Via denne hjemmeside er der ligeledes adgang til søgning i Centrets database over bibliotekets bogsamling.

http://www.menneskeret.dk Det Danske Center for Menneskerettigheders hjemmeside oprettet i samarbejde med en række humanitære danske organisationer i anledning af 50-året for underskrivelsen af EMRK. Her findes nyheder, information om EMRK og EMD, nyheder om menneskeret i Europa, temaartikler og et åbent debatforum om skiftende temaer.

http://www.jur.ku.dk/jurlab/info_international_ret_menneskerettigheder.htm Københavns Universitets juridiske laboratoriums hjemmeside med systematiske indgange til information bl.a. vedrørende EMRK og FN’s menneskerettighedsorganer.

http://www1.umn.edu/humanrts University of Minnosota. Human Rights Library’s hjemmeside er bl.a. stærk på formidling af FN’s menneskeretsdokumenter m.v. Endvidere er der gode links herfra til regionale menneskeretssystemer, som f.eks. det afrikanske og det amerikanske.

Biblioteker

http://130.226.218.201/sifthtm/hr.shtml Det Danske Center for Menneskerettigheders biblioteksdatabase over bøger, rapporter, artikler m.v.

http://www.kb.dk Det Kongelige Bibliotek med databasen REX.

http://www.statsbiblioteket.dk Statsbiblioteket med databasen SOL

Ministerier

http://www.jm.dk Justitsministeriet

http://www.um.dk Udenrigsministeriet

 

Adresser

På følgende adresser ydes information og/eller forefindes dokumentation om EMRK og FN’s menneskerettighedstraktater samt kontrolorganerne knyttet til disse traktater.

 

Biblioteker

Det Danske Center for Menneskerettigheder

Biblioteket

Ny adresse pr. 6. april 2001:

Wilders Plads 8H

1403 København K.

Nyt telefon- og faxnummer:

Tel. 32 69 88 88

Fax 32 69 88 00

e-mail: Center@humanrights.dk

Biblioteket har begrænset udlån.

 

Det Kongelige Bibliotek

Danske afdeling

Center for Internationale Studier (CIS)

Postboks 2149

1016 København K.

Tel. 33 47 43 50

Fax: 33 93 15 82

e-mail: cis@kb.dk

 

Statsbiblioteket

Afdelingen for Internationale Publikationer

(SIP)

Universitetsparken

8000 Århus C.

Tel. 89 46 20 22

e-mail: sb@statsbiblioteket.dk

 

Ministerier

Justitsministeriet,

EU- og Menneskeretskontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Tel.: 33 92 33 40

Fax 33 93 35 10

e-mail: jm@jm.dk

 

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K.

Tel. 33 92 00 00

 

Organisationer

The Council of Europe

The Human Rights Information Service

F-67075 Strasbourg Cedex

Tel. 00 33 3 88 41 20 24

Tel. 00 33 3 88 41 32 53 (The human rights library)

Fax: 00 33 3 88 41 27 04

e-mail: humanrights.info@coe.int

 

FN’s Informationskontor

for de De Nordiske Lande

Midtermolen 3

2100 København Ø.

Tel. 35 46 73 00

Fax 35 46 73 01

e-mail: unic@un.dk

Noter

1.   Artiklen, som er afleveret til forlaget den 22. marts 2001, er en opdatering af min artikel »Kilder til Den europæiske Menneskerettighedskonvention« trykt i dette tidsskrift, nr. 1, december 1994, s. 13-17.

2.   Alene i 1998 blev 255 sager mod Italien vedrørende »Length of proceedings« afgjort som art. 32-sager af Ministerkomitéen, jf. Yearbook of the European Convention on Human Rights, vol. 41, bind 2, 1998, s. 524 ff. I alt er der ultimo januar 2001 afsagt ca. 650 domme over Italien, hvor ca. 5/6 vedrørte art. 6-1 og »reasonable time«. Italien er blevet dømt i langt hovedparten af dem.

3.   Fra udgangen af 1994 til den 25. januar 2001 er Den europæiske Menneskerettighedskonvention trådt i kraft i følgende nye medlemslande af Europarådet: Albanien, Andorra, Kroatien, Estland, Georgien, Letland, Litauen, Moldavien, Rusland og Makedonien (FYROM) Ukraine. Armenien og Azerbaijan blev medlemmer den 25. januar 2001.

4.   Europarådet kalder selv sin hjemmeside for en portal. Jeg har derfor her brugt denne betegnelse.

5.   Protokol nr. 12 til EMRK blev åbnet for underskrift den 4. november 2000 ved festligholdelsen i Rom af 50-året for EMRK. Den træder i kraft, når der er 10 lande, der har ratificeret den. Ved fremlæggelsen den 4. november underskrev Danmark og 24 andre lande protokollen. Den 23. januar 2001 havde endnu ingen lande ratificeret protokol nr. 12.

6.   Ved udgangen af år 2000 havde EMD afsagt i alt 1.709 domme. Den hastige vækst i sager ved domstolen kan illustreres med følgende tal fra statistikken: I 1981 blev syv sager henvist til domstolen, i 1985 var det 52 sager og i 1997 119 sager. Tilsvarende tal fra kommissionens statistik viser, at der i 1981 blev registreret 404 sager, i 1993 var der 2.037 sager og i 1997 mere end det dobbelte, nemlig 4.750 sager. I 1997 var det årlige antal klager til kommissionen totalt steget til over 12.000.     

7.   The European Court of Human Rights: Historical background, organisation and procedure (Information document issued by the Registrar). Findes på adressen: http://www.dhcour.coe.fr/Eng/EDocs/ InfodocRevised2.htm.

8.   Lundum, John: Europas nye menneskerettighedsdomstol. EU-ret & menneskeret; 6. årgang, nr. 2, maj 1999, s. 1-7.

9.   Matthiesen, Gert Holst: Den nye menneskerettighedsdomstol. Juristen; 1999, nr. 9, s. 352-367.

10. Drzemczewski, Andrew: The internal organisation of the European Court of Human Rights: the composition of chambers and the Grand Chamber. European Human Rights Law Review, issue 3, 2000, s. 233-245. (Udg.: Sweet & Maxwell)

11. Bekendtgørelse af protokol nr. 11 af 11. maj 1994 til Den europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vedrørende omstrukturering af konventionens kontrolsystem.

12. Foighel, Isi: Menneskeretsdomstolen i Strasbourg. Trykt i: Garde, Peter, Claus Larsen og Bjarne Pedersen: Dommeren i det 20. århundrede: Dommerforeningens 100 års jubilæum. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000, s. 621-631.

13. Lorenzen, Peer: Ny menneskerettighedsdomstol – forbedring eller lapperi. Lov & Ret, nr. 1, 1999, februar 1999.

14. Presentation of the two introductory reports on the sub-themes of the Ministerial Conference by the Secretary General – Rome, 3 November 2000. Findes på Europarådets hjemmeside på adressen: http://press.coe.int/ECHR50?Default.asp?L=2&ID=28

15. Press release issued by the Registrar: Measures to secure future effectiveness of Human Rights Court welcomed. Findes på Europarådets hjemmeside på adressen: http://www.echr.coe.int/Eng/Press/2001/Jan/PressConference22.1.2001eng.htm.

16. Jensen, Torben: Domstolskontrollen med overholdelse af grundrettigheder. Ugeskrift for Retsvæsen, B 1995, s. 243.

17. Ugeskrift for Retsvæsen 1979.1011 H.

18. Se også: Thylstrup, Karen Lise og Birgitte Kofod Olsen: Menneskeret ved domstolene: oversigt over sager, hvor den danske Højesteret har taget stilling til Den Europæiske Mennneskeretskonvention, samt nyere praksis fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol. København: Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1994 (65 s.) (2. ændrede oplag, 1. udg.)                                                                                

19. Sidste publikation i Series A: Judgments and Decisions var vol. 338 indeholdende de sidste afgørelser i 1995.

20. FN’s hjemmeside: www.un.org giver adgang til information om FN’s aktiviteter samt informationer om og fra organerne under FN og de intergovernmental agencies, der er knyttet til organisationen. Via hjemmesiden kan man klikke sig vej ind til en lang række fuld tekst dokumenter og oplysninger om disse dokumenter.

21. Individuel klageadgang findes til følgende komitéer under FN’s menneskeretssystem:

1)   FN’s Menneskerettighedskomité (HRC) (behandler klager under konventionen om civile og politiske rettigheder).

2)   FN’s Komité mod tortur (CAT).

3)   FN’s Komité mod racediskrimination (CERD).

4)   FN’s Komité til afskaffelse af diskrimination mod kvinder (CEDAW). Med en ny valgfri tillægsprotokol til konventionen er oprettet et to-strenget klagesystem. Komitéen kan for det første behandle individuelle klager over overtrædelser af konventionen, og for det andet iværksætte undersøgelser om meget alvorlige og systematiske krænkelser. Danmark ratificerede den valgfri tillægsprotokol den 31. maj 2000. Tillægsprotokollen trådte i kraft den 22. december 2000. Der arbejdes for tiden på en tillægsprotokol, der kan etablere en individuel klageadgang til FN’s Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (CESCR).

22. Hald, Karen ... [et al.] (red.): Menneskeret i Danmark: status 2000. Det Danske Center for Menneskerettigheder, 2000, s. 14 og s. 105 ff.

23. I databasen over den trykte litteratur på Det Danske Center for Menneskerettigheders bibliotek, dvs. bøger, artikler og tidsskrifter, findes der inden for 40-års perioden, 1955-1994 inkl., 211 titler (heraf 41 på dansk) indekseret med emneordet »European Convention on Human Rights«, og for perioden fra 1995 til udgangen af januar 2001 372 titler (heraf 138 på dansk) indekseret med samme emneord.