Seneste nummer - maj 2020


TEMA: Finansministeriet som vagt- og overhund


Finansministeriet – skødehund eller overhund

Af Niels Kærgård, Nina Smith & Peter Harder

Der har i de senere år været en intens debat om Finansministeriet i dagspressen og blandt politikere. Det afspejler ministeriets vekslende position gennem tiderne fra 1970’ernes rolle som ”skødehund” for vedfærdsstatens udgiftskrævende fagministerier til et ministerium, som de andre ministerier og de selv betragter som en ”overhund”, der kan sende en fuldmægtig til at forhandle med andre ministeriers chefer. De skiftende positioner er udtryk for en naturlig konflikt, der er ældgammel. Er det den, der betaler middagen – Finansministeriet – der også bestemmer menuen, eller er det fagministerierne, der er eksperter og ansvarlige for deres fagområde, der bestemmer?.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Vagthund eller overhund? En begrebsanalyse af økonomisk rationalitet og af Finansministeriets funktion

Af Peter Harder

Spørgsmålet om økonomiens rolle i den politiske proces og om Finansministeriets rolle som centrale aktør har været genstand for intens debat. De fleste er enige om, at man skal bære sig økonomisk fornuftigt ad, men der er ikke enighed om, hvad det indebærer. Her må en begrebsanalyse til. Alle kan være enige om, at man skal disponere økonomisk rationelt – men der findes flere ret forskellige versioner af begrebet økonomisk rationalitet. Denne kendsgerning bør afspejle sig i Finansministeriets fremtidige plads i det politisk-administrative apparat.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Finansministeriets skiftende rolle i centraladministrationen

Af Jørgen Grønnegård Christensen

Artiklen fokuserer på samspillet mellem Finansministeriets vogterrolle og rollerne som ressortpolitisk iscenesætter og institutionel arkitekt. Der er to alvorlige problemer knyttet til koblingen af vogterrollen med de to andre roller. Det ene problem er tidsperspektivet. Vogterrollens tidsperspektiv er ét højst fire år, mens ressortpolitiske og institutionelle indgreb ofte er forbundet med en lang indkøringsperiode. Det andet er det faglige fundament, når det drejer sig om indretningen af f.eks. skole- eller sygehuspolitikken; spørgsmålet er, om Finansministeriet har den fornødne faglige kapacitet på sådanne områder.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Finansministeriet før og nu

Af Anders Eldrup

Et svagt Finansministerie i 1960’erne og 1970’erne, der var en medvirkende årsag til den katastrofale økonomiske udvikling i disse årtier, udviklede sig til at være den centrale kraft i regeringens udvikling af ny politik. Forfatteren har været ansat i Finansministeriet fra 1972 til 2001 og skildrer således udviklingen set indefra; fra en rolle som ministersekretær i Heinesens ministertid ”med kurs mod afgrunden” til stillingen som departementschef 1991-2001 for et effektivt ministerium, der styrede en efterhånden bomstærk dansk økonomi.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Finansministeriet og makroøkonomiske regnemodeller: Et historisk rids

Af Niels Kærgård

Artiklen ser kritisk på kvaliteten af de senere års modelbygning og -debat sammenlignet med sen-80’ernes. Debatten er flyttet fra de økonomisk fagtidsskrifter til dagspressen; der er ikke længere en klar adskillelse af modelbyggere og mere politiske modelbrugere, og modelbygningen er ikke funderet i fagfællebedømt forskning, som ADAM var i Ellen Andersens disputats. Modellerne har ikke resulteret i en mere præcis økonomisk debat, men modelresultaterne er i stedet fejlagtigt blevet brugt som autoritet i politiske debatter.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Dansk økonomi 1979-2019: Økonomisk-politiske bidrag til 40 års fremgang

Af Lars Haagen Pedersen

Danmark har gennem de sidste 40 år oplevet en markant økonomisk fremgang. Fra en situation med høj arbejdsløshed, stort underskud på de offentlige finanser, høj offentlig gæld, uholdbare offentlige finanser, stort betalingsbalanceunderskud og udlandsgæld i 1979 er dansk økonomi i 2019 i en situation, hvor alle de nævnte problemer er fjernet eller markant reduceret. Denne artikel peger på fem elementer, der har bidraget: Troværdighed om fastkurspolitikken, introduktionen af arbejdsmarkedspensioner, skattereformer, arbejdsmarkedsreformer og finanspolitisk planlægning herunder indeksering af pensionsalderen.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Fremskrivninger og modelbrug i De Økonomiske Råds sekretariat

Af Dorte Grinderslev & John Smidt

I artiklen gives indledningsvist en kort introduktion til modellen SMEC’s opbygning og centrale egenskaber. SMEC har i mange år været anvendt af De Økonomiske Råds sekretariat som arbejdshest, når udviklingen i dansk økonomi er blevet analyseret. Herefter beskrives modellens brug til mellemfristede fremskrivninger, og det beskrives, hvordan disse fremskrivninger kobles med fremskrivninger baseret på DREAM til vurderinger af den langsigtede udvikling på de offentlige finanser.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Den nye makroøkonomiske model MAKRO

Af Peter Stephensen

Udviklingen af den nye makroøkonomiske model MAKRO, finansieret af Finansministeriet og DREAM, blev påbegyndt for knapt tre år siden. Modeludviklingsprojektets overordnede målsætning er at skabe en makromodel baseret på nyere økonomisk litteratur og med fokus på en bred empirisk tilgang. Modellen skal kunne anvendes til både konjunkturvurderinger, mellem- og langfristede fremskrivninger og konsekvensvurderinger af økonomisk-politiske tiltag og eksogene stød. I artiklen beskrives denne model og udviklingen af den.

(Nr. 2/Vol. 2020)

De makroøkonomiske modeller kritisk belyst: Passer de godt nok til de empiriske data?

Af Katarina Juselius

De traditionelle makroøkonomiske modeller bygger på et stort antal teoretiske forudsætninger, som passer dårligt med virkelighedens data. Derfor overser de, at det var dereguleringen af den finansielle sektor, som var den afgørende faktor både for, at gængse økonomiske modeller ikke længere passer, og for at mange ting er gået skævt i vores samfund. Hvis vi ignorerer dette forhold, betyder det, at regnemodellerne i bedste fald kun fanger en begrænset del af, hvad der foregår i den samlede økonomi.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Er regnemodellerne for rationelle?

Af Jon Kvist & Nina Smith

Artiklen diskuterer fordele og ulemper ved at inddrage adfærdsøkonomiske effekter i de regnemodeller, som benyttes af bl.a. Finansministeriet. Artiklen bruger den seneste reform af dagpengesystemet fra 2015 som case. Artiklen konkluderer, at selvom der er vanskeligheder ved at fastlægge den præcise størrelsesorden af potentielle adfærdsøkonomiske effekter, bør de medregnes i fremtidens regnemodeller. De usikkerheder, der knytter sig til størrelsen af de adfærdsøkonomiske effekter, bør ligesom usikkerhederne på mange andre økonomiske parametre håndteres ved følsomhedsberegninger, der giver et reelt billede af usikkerheden på skønnene.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Mellem modeller og virkelighed: Om Finansministeriets policy-redskaber og deres rolle i dansk politik

Af Joachim Peter Tilsted, Phillip Kjær Luscombe & Niels Fuglsang

Finansministeriet har de seneste år været genstand for megen debat vedrørende dets regnemetoder og disses rolle i lovgivningsprocessen. Ved at konceptualisere disse som policyredskaber og trække på en række eksempler og interviews analyserer og diskuterer artiklen den rolle, ministeriets redskaber spiller samt de institutionelle mekanismer, der gør dem i stand til at påvirke lovgivning og den politiske debat. Der argumenteres for, at deres institutionelle placering giver dem en unik rolle i det danske vidensregime.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Finansministeriets rolle på godt og ondt

Af Bertel Haarder, Jørgen Rosted, Mogens Lykketoft, Per Callesen, Torben Tranæs, Otto Brøns-Petersen og Michael Svarer

I det følgende er samlet syv kortere debatindlæg om Finansministeriet på godt og ondt. Forfatterne er de tunge drenge i den økonomiske debat med mange års erfaringer i Finansministeriet eller med samarbejde med ministeriet. Her er bidrag fra to tidligere topministre Bertel Haarder og Mogens Lykketoft, to tidligere topembedsmænd i ministeriet, Jørgen Rosted og Per Callesen, og to tidligere vismænd, Torben Tranæs og Michael Svarer samt CEPOS’ mangeårige analysechef Otto Brøns-Petersen. Her beskrives mange erfaringer og interessante synspunkter. Det giver en mosaik med mange brikker, men vel ikke noget entydigt billede. Indlæggene er skrevet uafhængigt af hinanden og kommer i rækkefølge efter forfatternes alder. Til orientering er indlæggene skrevet før udbrud af COVID-19.

(Nr. 2/Vol. 2020)

Udenfor TEMA: Nobelprisen i økonomi 2018: Økonomisk vækst og klimaforandringer

Af Peter Birch Sørensen

Hvad er drivkræfterne bag den økonomiske vækst, og hvordan spiller væksten sammen med den globale opvarmning? Nobelprisen i økonomi 2018 blev delt mellem to makroøkonomer, der har forsket i disse afgørende spørgsmål for den økonomiske videnskab. Paul M. Romer modtog prisen for sit bidrag til teorien om endogen vækst, og William D. Nordhaus for sin pionérindsats inden for klimaøkonomi. Begge forskere har bygget videre på indsigter opnået af tidligere Nobelprisvindere.

(Nr. 2/Vol. 2020)






Redaktion



  • Mette Ejrnæs, ph.d., professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet mette.ejrnes@econ.ku.dk
  • Anders Hede, cand.scient.adm., forskningschef ved TrygFonden ah@trygfonden.dk
  • Lasse Folke Henriksen, ph.d., lektor ved Copenhagen Business School lfh.ioa@cbs.dk
  • Niels Kærgård, dr.polit., professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk
  • Lisbeth Pedersen, ph.d., forsknings- og analysechef ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd LP@vive.dk
  • Mie Dalskov Pihl, cand.polit., chefanalytiker ved AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd md@ae.dk
  • Tue Vinther-Jørgensen, cand.techn.soc., chefkonsulent ved Uddannelses- og Forskningsministeriet tvj@ufm.dk
  • Mette Wier (ansvarshavende redaktør), institutdirektør ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU mwier@dtu.dk
  • Anders Wivel, ph.d., professor MSO ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet aw@ifs.ku.dk




Om Samfundsøkonomen


Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold.

Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang.


Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. Ofte samles artikler om et bestemt emne i særlige temanumre.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og udgives af Djøf Forlag i samarbejde med Djøf.


På Samfundsøkonomen Online er der adgang til artikler fra årgang 1997 til dag dato.




Planlagte numre


Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omgang, de er relevante for hovedtemaet. Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se nedenfor.

Planlagte temanumre

2020

  • Nr. 1: »Kvindens plads – hvilken betydning har køn og kønsroller i dagens Danmark?« (red. MW & MDP)
  • Nr. 2: Finansministeriets rolle (NK)
  • Nr. 3: Udsatte boligområder (LP)
  • Nr. 4: Om 2020 (LFH & TVJ)



Ønsker du at bidrage?



Download manuskriptvejledning

Hvis du har forslag til et temanummer og ønsker at være gæsteredaktør på nummeret så henvend dig til ansvarshavende redaktør Mette Wier (mwier@dtu.dk)