Seneste nummer Marts - 2021


TEMA: Digitalisering – i verdens mest digitaliserede samfund


Redaktionelt forord

Af Niels Ploug

Der er ingen tvivl om, at internettet og den medfølgende digitalisering af vores hverdag er kommet for at blive, og at det samtidig har ændret samfundet, borgernes hverdag, velfærdsstaten, den måde der drives virksomhed på, og den måde vi kommunikerer med hinanden på. Det er samtidig så selvfølgeligt, at yngre læsere ikke har nogen erindring om, at det nogensinde har været anderledes, mens mere modne læsere godt kan huske dengang verden var analog.

(Nr. 1/Vol. 2021)

Verdensmester i offentlig digitalisering

Af Rikke Hougaard Zeberg

Danmark er i 2018 og 2020 kåret af FN som verdens bedste nation til offentlig digitalisering. Hvordan er Danmark kommet i førertrøjen, når det handler om offentlig digitalisering? Det er et spørgsmål, som jeg er blevet stillet rigtigt mange gange, når myndigheder fra hele verden har besøgt Digitaliseringsstyrelsen. I det følgende giver jeg mit bud på svar på det spørgsmål. En succeshistorie har mange forældre, og rigtigt mange har æren for, at Danmark er med helt i front. Denne fortælling er baseret på min hukommelse, så bær over med udeladelser og forglemmelser – dem er der garanteret et par stykker af!

(Nr. 1/Vol. 2021)

Det digitale Danmark – et statistisk portræt

Af Claus Werner Andersen, Agnes Tassy, Maria Pedersen

I denne artikel tegner vi et statistisk portræt af det digitale Danmark baseret på statistik fra Energistyrelsen, Eurostat og Danmarks Statistik. De nyeste tal fra Eurostat er fra 2019, mens tallene fra Danmarks Statistik er fra 2020. Der kan derfor være forskel i perioderne, der indgår i artiklen. I det første afsnit belyses den digitale infrastruktur, der er grundstenen for et velfungerende digitalt samfund. For at udnytte de muligheder, en solid digital infrastruktur med hurtige internetforbindelser giver, er det en forudsætning, at befolkningen har de nødvendige digitale færdigheder. Det ses der nærmere på i det andet afsnit. Artiklens sidste afsnit omhandler befolkningens digitale adfærd.

(Nr. 1/Vol. 2021)

Digitalisering i det danske sundhedsvæsen

Iben Mundbjerg Gjødsbo, Henriette Langstrup, Klaus Høyer, Lars Kayser & Karsten Vrangbæk

Danmark fremhæves ofte som et af de mest digitaliserede lande i verden og som et foregangsland, når det kommer til it-systemer og digitale kommunikationsløsninger, der forbinder sundhedsvæsenets forskellige sektorer samt borger og stat (Kierkegaard, 2013; United Nations, 2020). Mange aktører har gennem årene set forskellige muligheder i digitalisering og brugt digitalt baserede løsninger til at adressere meget forskellige problemer, herunder koordination, tilgængelighed af information for behandlere, forebyggelse, kvalitetssikring, effektivisering, patientinddragelse, nye afregningsformer samt dokumentation af kliniske mål (Sundheds- og Ældreministeriet et al., 2018; Sundhedsministeriet, 2012).

(Nr. 1/Vol. 2021)

Digitalisering i kommunerne

Christian Harsløf & Pia Færch

Alt forandring i kommunerne har i dag et digitalt element – stort set. Digitalisering og teknologi er en del af svaret på de udfordringer, som kommunerne står overfor i de kommende år. Det giver nye muligheder for at udvikle velfærdsopgaverne og skabe bedre kvalitet og brugeroplevelser for borgere og medarbejdere. Samtidig har digitaliseringen bidraget med effektivisering og frigørelse af ressourcer til de kommunale kerneopgaver. Det er en klar forventning fra borgerne, at kommunerne leverer service og velfærdsopgaver, der har styr på anvendelse af digitalisering, teknologi og data.. Det er derfor et centralt element på den politiske dagsorden, at der skal sættes retning, sikres fremdrift og omstilling og tages stilling til de dilemmaer og udfordringer, som digitaliseringen skaber.

(Nr. 1/Vol. 2021)

Platformsøkonomiens udvikling i Danmark – stabilitet og forskelle

Anna Ilsøe & Trine Larsen

Platformsøkonomien er en af de digitale tendenser, der har opnået stor mediemæssig og politisk bevågenhed i de senere år. Amerikansk ejede platforme som Airbnb og Uber har været omdrejningspunktet for en del debatter om manglende skattebetaling, mangelfulde forsikringer og lokale protester. Via tilkøb af spørgsmål til Arbejdskraftundersøgelsen i henholdsvis 2017 og 2019 har vi søgt at belyse, hvordan platformsøkonomien bidrager til danskernes privatøkonomi. Resultatet viser et stabilt og forholdsvis begrænset bidrag både fra arbejdsplatforme som Happy Helper og kapitalplatforme som GoMore – også over tid. Samtidigt viser resultaterne, at de, der tjener penge via arbejdsplatforme og kapitelplatforme, tilhører meget forskellige grupper. Der er sjældent nogen, som gør begge dele – hverken i 2017 eller 2019.

(Nr. 1/Vol. 2021)

Landmandens nye redskab er data, data, data

Anna Lawaetz Arhnung & Ivar Ravn

Data, digitalisering og droner er hverdag for dansk landbrug. Det er arbejdsredskaber, som er med til at gøre landbruget endnu mere bæredygtigt og effektivt. Data giver landmanden overblik og indsigt. De hjælper landbruget til et lavere klima- og miljøaftryk og giver sporbarhed fra jord til bord.

(Nr. 1/Vol. 2021)

Det digitale kommunikationssystem – Internettets politisk-økonomiske udvikling i Danmark 1990-2020

Sofie Flensburg

I løbet af de seneste 30 år har digitaliseringen medført en markant restrukturering af de teknologiske, økonomiske og politiske vilkår for kommunikation: internettet er blevet en fælles infrastruktur, der kan erstatte alle tidligere kommunikationsnetværk, globale virksomheder har udfordret nationale institutioners forretningsmodeller og markedspositioner, og eksisterende kommunikationspolitisk lovgivning og regulering har vist sig tiltagende utilstrækkelig. Denne artikel tegner et portræt af internettets evolutionære udvikling i Danmark fra 1992 til 2020 og diskuterer de væsentligste politiskøkonomiske implikationer ved overgangen til digital kommunikation.

(Nr. 1/Vol. 2021)

Kan offentlig digitalisering vække tillid?

Ebbe Elhauge Kristensen, Frederik Nøhr Brünner & Emily Duminski

Digitalisering af den offentlige sektor betyder, at borgerne ikke kun skal have tillid til en fysisk sagsbehandler og myndighed – men også til digitale teknologier og systemer. Men hvordan kan myndigheder i Danmark understøtte borgernes tillid til offentlige digitale løsninger? Vi præsenterer en model for tillid til offentlige, digitale løsninger og offentlig digitalisering i en dansk kontekst (TODL-modellen). Vi konkluderer, at TODL-modellen kan være et udgangspunkt for at styrke tilliden til offentlige, digitale løsninger, men at bestræbelser på at gøre løsninger ”tillidsvækkende” kræver et tilsvarende fokus på, at løsningerne er ”tillidsværdige” i form af lovlighed, sikkerhed og etik.

(Nr. 1/Vol. 2021)






Redaktion



  • Mette Ejrnæs, ph.d., professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet mette.ejrnes@econ.ku.dk
  • Anders Hede, cand.scient.adm., forskningschef ved TrygFonden ah@trygfonden.dk
  • Lasse Folke Henriksen, ph.d., lektor ved Copenhagen Business School lfh.ioa@cbs.dk
  • Lisbeth Pedersen, ph.d., forsknings- og analysechef ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd LP@vive.dk
  • Mie Dalskov Pihl, cand.polit., chefanalytiker ved AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd md@ae.dk
  • Tue Vinther-Jørgensen, cand.techn.soc., chefkonsulent ved Uddannelses- og Forskningsministeriet tvj@ufm.dk
  • Mette Wier (ansvarshavende redaktør), institutdirektør ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU mwier@dtu.dk
  • Anders Wivel, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet aw@ifs.ku.dk




Om Samfundsøkonomen


Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold.

Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang.


Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. Ofte samles artikler om et bestemt emne i særlige temanumre.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og udgives af Djøf Forlag i samarbejde med Djøf.


På Samfundsøkonomen Online er der adgang til artikler fra årgang 1997 til dag dato.




Planlagte numre


Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omgang, de er relevante for hovedtemaet. Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se nedenfor.

Planlagte temanumre

2020

  • Nr. 3: Udsatte boligområder
  • Nr. 4: Politisk-økonomiske konsekvenser af Covid-19

2021

  • Nr. 1: Digitalisering
  • Nr. 2: Kommissioner, udredninger og råd: Ekspertvælde, syltekrukker eller nyttige redskaber?
  • Nr. 3: Politiske brølere i Danmark
  • Nr. 4: Politiske økonomiske problemstillinger i Grønland



Ønsker du at bidrage?



Download manuskriptvejledning

Hvis du har forslag til et temanummer og ønsker at være gæsteredaktør på nummeret så henvend dig til ansvarshavende redaktør Mette Wier (mwier@dtu.dk)