Seneste nummer - December 2019


TEMA: Klimakrisen – de næste skridt


Redaktionelt forord

Af Lasse Folke Henriksen & Anders Hede

Klimakrisen er formentlig den største samlede udfordring, som menneskeheden har stået over for. Hvor man indtil for få år siden antog, at der var relativt god tid til at udvikle løsninger, så er konsensus i dag, at klimasystemet er skrøbeligt, og at tiden til at sikre dramatiske reduktioner i udledningen af drivhusgasser er meget kort.

(Nr. 4/Vol. 2019)

The IPCC and key tensions in global climate politics

Af Hannah Hughes & Matthew Paterson

While the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) portrays itself as a neutral, scientific body, presenting the conclusions of thousands of climate researchers to policy-makers, its reports are at the same time routinely contested. In this short article we show that this is because those who seek to either criticise the IPCC, and/or shape the summaries of its key reports (summaries that governments can directly approve), recognise the IPCC’s power in shaping the global response to climate change. We explore some key conflicts that have endured since the IPCC’s establishment in 1988, notably over: how scientists seek to demarcate the boundary between science and politics within the organisation; the underrepresentation of expertise from the global South in IPCC processes, and; attempts to undermine the authority of the IPCC by attacking the authors, the assessment practice, and the knowledge produced.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket

Af Klima- og Omstillingsrådet

I denne artikel præsenterer og sammenligner vi de danske drivhusgasudledninger per person over tid som opgjort efter UNFCCC’s territorialprincip og et forbrugsbaseret princip baseret på en input-output database. Sammenligningen viser, at de forbrugsbaserede udledninger er højere og er faldet langsommere end udledningerne baseret på UNFCCC-princippet. En stigende andel af udledningerne forbundet med opretholdelsen af det danske samfund og danskernes levevis falder dermed uden for de mål, vi aktuelt forholder os til politisk herhjemme. Vi udleder dernæst et mål for drivhusgasudledninger per person i 2030 baseret på emissionsscenarier, som opfylder Paris-aftalens målsætning og en lige ret til udledning for alle personer i verden. Vi viser, at selv hvis det lykkes at nå det danske reduktionsmål på 70 % for territorielle emissioner i 2030, så vil den gennemsnitlige danskers forbrugsbaserede drivhusgasudledninger med høj sandsynlighed fortsat ligge væsentligt over det globale gennemsnitlige niveau, som kræves, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens målsætning. Vi foreslår på den baggrund, at Danmark aktivt søger at reducere også de dele af de forbrugsbaserede udledninger, som ikke tælles i det danske regnskab under UNFCCC-princippet.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Den grønne omstilling af energisektoren

Af Poul Erik Morthorst, Lena Kitzing & Marie Münster

Den grønne omstilling af energisektoren er i fuld gang, og indtil nu har der været betydelige successer specielt med indførelse af vedvarende energi (VE) og energieffektivisering i forsyningssektoren – men vi er ikke i mål, der er faktisk lang vej endnu. For at opnå en bæredygtig energisektor inden for den tidshorisont, der er nødvendigt for at afværge de værste klimaforandringer, må vi fordoble omstillingsraten og hive mange flere penge op af lommen, end vi hidtil har gjort. Denne artikel udforsker, hvor vi skal hen i den grønne omstilling (politiske målsætninger), hvordan vi kan opnå det (energipolitiske initiativer), hvordan den fremtidige energisektor kan se ud, og hvad der skal til, for at vi kan komme dertil (forskningsbehov).

(Nr. 4/Vol. 2019)

Transportsektorens CO2-udfordring

Af Otto Anker Nielsen & Ninette Pilegaard

CO2-udledningen fra transportsektoren i Danmark er steget siden 1990, og forventningen er, at udledningen fra denne sektor vil stå for den største andel i de kommende år i Danmark. Umiddelbart er det vanskeligt at pege på lette løsninger for transportsektoren. Dels fordi de tekniske løsninger endnu ikke har nået samme gennembrud som i mange andre sektorer, og dels fordi der også fremover kan forventes en stigning i transportarbejdet. Transport påvirker alle dele af samfundet og effektiv mobilitet er afgørende for et velfungerende samfund med udviklingsmuligheder, og det er derfor vigtigt fortsat at sikre denne mobilitet. Håndtering af transportsektorens CO2-udledning vil derfor forventeligt skulle bestå af en række løsninger, som giver en kombination af efterspørgselsregulering og fortsat tekniske fremskridt. I denne artikel gives et overblik over transportsektorens CO2-udfordring og beskriver mulige konkrete løsninger.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Landbrugsudfordringen i relation til klimakrisen

Af Alex Dubgaard

Drivhusgasreduktioner i landbruget opnås lettest gennem udtagning af landbrugsjord og nedbringelse af den animalske produktion. Lækageeffekter begrænser effektiviteten af denne tilgang, hvorimod teknologiske ændringer giver mulighed for at opnå drivhusgasreduktioner med fuldt globalt gennemslag.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Market Based Measures for the Reduction of Green House Gas Emissions from Ships: A Possible Way Forward

Af Harilaos N. Psaraftis & Sotiria Lagouvardou

The International Maritime Organization (IMO) is a specialized United Nations (UN) agency regulating maritime transport. One of the very hot topics currently on the IMO agenda is decarbonization. In that regard, the IMO decided in 2018 to achieve by 2050 a reduction of at least 50% in maritime green house gas (GHG) emissions vis-à-vis 2008 levels. The purpose of this paper is to discuss the possible role of Market Based Measures (MBMs) so as to achieve the above target. To that effect, a brief discussion of MBMs at the IMO and the EU is presented, and a possible way forward is proposed, focusing on a bunker levy.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Overvågning af skibemissioner: Regionale kontra globale målsætninger

Af Michael Bruhn Barfod & George Panagakos

Der findes i dag to parallelle systemer til overvågning af skibes CO2-emissioner i Europa: ét på regionalt (EU) og ét på globalt plan. Selvom de to systemer har det samme endelige mål om at forbedre den maritime sektors CO2-aftryk, er de forskellige i både den tilgang, de følger, og de værktøjer, de benytter sig af. Nyeste forskning, der er foretaget på DTU Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, ser nærmere på de indikatorer, der er foreslået til benchmarking af skibes brændstof-effektivitet. Resultaterne viser, at regionale målsætninger på dette område er mindre effektive end deres globale modparter.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Den klimavenlige by? I krydsfeltet mellem professionelle indsatser, borgerønsker og politiske rammer

Af Marie Leth Meilvang & Anders Blok

Verdens storbyer har påkaldt sig stigende opmærksomhed som centre for lokal og global klimahandling og -politik over de seneste 15-20 år, og danske byer som København og Aarhus fremhæves gerne på den internationale scene for deres reduktionsresultater og fremadrettede klimaambitioner. Det sker på baggrund af en erkendelse af, at byerne som knudepunkter for industriøkonomisk vækst og højforbrugslivsstile står for godt 70 % af de globale drivhusgasudslip og derfor bærer et særligt ansvar for klimaproblemet. I denne artikel kaster vi lys over det forhold, at byerne qua deres sårbarhed over for klimarelaterede oversvømmelser og varmeøer, deres nærhed til borgerne og deres råderet over centrale infrastrukturer i energi, bolig og transport kan siges at stå med særlige muligheder for at drive en accelereret grøn omstilling. Med afsæt i egen forskning omkring klimatilpasningstiltag i København viser vi, at indsatser i retning af den klimavenlige og bæredygtige by er præget af en række dilemmaer, spændinger og kompromisser på tværs af samfundsinteresser og værdihensyn. Vores grundpointe er her, at sådanne dilemmaer og spændinger i høj grad medieres af en række by-professionelle grupper, og herunder særligt ingeniører, arkitekter og planlæggere, som spiller afgørende roller i udformningen og implementeringen af byers klimaindsatser. Det sker som forsøg på at forene hensyn, der hidrører fra henholdsvis en teknisk viden om mulige løsninger, borgernes ønsker og behov i byudviklingen og de juridiske, økonomiske og politiske rammer, som tiltagene foregår indenfor.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Fra Grøn til Sort: Introduktion til de forskellige typer klimafinansiering

Af Jakob Skovgaard

Med regeringens udspil om at øge klimabistanden til udviklingslandene, og de danske pensionskassers beslutning om at dedikere 350 milliarder til den grønne omstilling, er der fokus på den finansielle side af klimaomstillingen. Kort fortalt kræver omstillingen til et lavemissionssamfund at finansielle strømme ændres, så der flyder penge til investering i vedvarende energi, infrastruktur til elbiler, mere energieffektive produkter, forskning, etc. På samme måde kræver tilpasningen til de uundgåelige klimaforandringer investering i fx klimasikrede transportnetværk, kloakering og bygninger. Teknologisk innovation er vigtig, men for at nye teknologier skal blive anvendt i tilstrækkeligt omfang, kræver det finansiering.

(Nr. 4/Vol. 2019)

The case for building climate reporting into financial accounting

Af Richard Murphy & Leonard Seabrooke

For mitigation efforts against climate breakdown to be effective they need to bring in the private sector in a meaningful way. Current standards for financial reporting for commercial organizations focus on the interests of capital suppliers to the exclusion of other stakeholders and civil society. These stakeholders include the suppliers of capital, trading partners, employees, regulators, tax authorities, and civil society. So far initiatives to include environmental and social costs have been additive rather than substantive. In this think piece we offer a radical proposal in the form of sustainable cost accounting (SCA). As a standard SCA would build on existing accounting principles to require commercial organizations to report on how they will manage the costs of becoming net carbon zero compliant. SCA does not include carbon pricing or the cost of offsets. It would require the commercial organization to establish the costs of the transition to carbon neutrality. Regulatory requirements, enmeshment in transnational standards, and adequate auditing would implement SCA. If SCA was mandatory and comprehensively applied it would take a significant step in bringing business onside in addressing climate breakdown.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Green capitalism and unjust sustainabilities

Af Stefano Ponte

Climate change and other global environmental challenges are pushing societies and political systems to critically reflect on the role of business as a problem and as a solution to these crises. Sustainability has become a commodity itself, to be traded, bought, sold and managed like all others. How lead firms in global value chains address sustainability issues has become a key competitive element and a source of value creation and capture – facilitating a process of ‘green capital accumulation’. In this article, I briefly examine how green capitalism is leading to new forms of inequality and provide an agenda for ‘just sustainabilities’ that can help building a social foundation for an inclusive and stable economic and productive system operating within our environmental planetary boundaries.

(Nr. 4/Vol. 2019)

Miljø-, energi- og klimapolitiske holdninger gennem 40 år

Af Jørgen Goul Andersen

Artiklen, der gennemgår data fra de sidste 40 år, viser, at de miljøpolitiske holdninger ikke entydigt er gået mod stærkere miljøbevidsthed, og at de svinger med bl.a. de økonomiske konjunkturer. I 2019 er opbakningen til prioritering af miljø- og klimahensyn høj – men ikke højere end tidligere. Opbakningen til miljø var lav i 2011, hvor Danmark var hårdt ramt af den økonomiske krise. Opbakningen var også lav i 2001, muligvis som følge af, at vælgerne da havde fået nok af miljøinvesteringer og grønne afgifter. I andre lande faldt opbakningen også omkring dette tidspunkt, formentlig mere som følge af højre-mobilisering rettet mod regulering generelt, herunder miljøregulering. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke i Danmark er store forskelle mellem arbejdere og funktionærer, eller mellem offentligt og privat ansatte. En plausibel forklaring er, at centrum-venstre-partierne var hurtige til at gribe miljødagsordenen og formulere den mere som et spørgsmål om bæredygtig vækst end et spørgsmål om nulvækst. For 40 år siden var prioritering af miljøet især et krav fra unge. Nu – og i takt med at disse vælgere er blevet ældre – er generationsforskellene blevet ganske små. Men i 2019 er der genopstået nogle nye interessante generationsforskelle omkring klimaspørgsmålet. Unge er langt mere optimistiske omkring, at det betyder noget, at Danmark gør noget på klimaet, de afviser påstande om ”klimahysteri” og accepterer i højere grad f.eks. afgift på oksekød.

(Nr. 4/Vol. 2019)






Redaktion



  • Mette Ejrnæs, ph.d., professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet mette.ejrnes@econ.ku.dk
  • Anders Hede, cand.scient.adm., forskningschef ved TrygFonden ah@trygfonden.dk
  • Lasse Folke Henriksen, ph.d., lektor ved Copenhagen Business School lfh.ioa@cbs.dk
  • Niels Kærgård, dr.polit., professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk
  • Lisbeth Pedersen, ph.d., forsknings- og analysechef ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd LP@vive.dk
  • Mie Dalskov Pihl, cand.polit., chefanalytiker ved AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd md@ae.dk
  • Tue Vinther-Jørgensen, cand.techn.soc., chefkonsulent ved Uddannelses- og Forskningsministeriet tvj@ufm.dk
  • Mette Wier (ansvarshavende redaktør), institutdirektør ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU mwier@dtu.dk
  • Anders Wivel, ph.d., professor MSO ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet aw@ifs.ku.dk




Om Samfundsøkonomen


Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold.

Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang.


Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. Ofte samles artikler om et bestemt emne i særlige temanumre.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og udgives af Djøf Forlag i samarbejde med Djøf.


På Samfundsøkonomen Online er der adgang til artikler fra årgang 1997 til dag dato.




Planlagte numre


Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omgang, de er relevante for hovedtemaet. Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se nedenfor.

Planlagte temanumre

2020

  • Nr. 1: »Kvindens plads – hvilken betydning har køn og kønsroller i dagens Danmark?« (red. MW & MDP)
  • Nr. 2: Finansministeriets rolle (NK)
  • Nr. 3: Udsatte boligområder (LP)
  • Nr. 4: Om 2020 (LFH & TVJ)



Ønsker du at bidrage?



Download manuskriptvejledning

Hvis du har forslag til et temanummer og ønsker at være gæsteredaktør på nummeret så henvend dig til ansvarshavende redaktør Mette Wier (mwier@dtu.dk)