Seneste nummer August - 2020


TEMA: UDSATTE BOLIGOMRÅDER – Problemer og løsninger


Redaktionelt forord

Af Gunvor Christensen & Lisbeth Pedersen

Siden midten af 1980’erne har der i Danmark været en politisk iagttagelse af, at der har været boligområder præget af et komplekst sæt af problemer bestående af sociale, organisatoriske, fysiske og økonomiske udfordringer. Når vi kigger på problemerne i dag, forekommer de at være relativt uændrede trods årtiers boligsociale indsatser, forsøg med udlejningsregler og fysiske renoveringer. Det har politisk ledt til, at der kom den første liste over ghettoområder i 2010, og at Parallelsamfundsaftalen kom i 2018, hvor målet er, at der ikke eksisterer ghettoer i 2030. Parallelsamfundsaftalen blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, og fra politisk side er der generel stor opbakning til, at der nu bliver sat ind i forhold til at håndtere de nuværende koncentrationsproblemer og til fremadrettet at undgå en uhensigtsmæssig koncentration af social udsathed.

(Nr. 3/Vol. 2020)

Udsatte boligområder i Danmark 1985-2015

Af Vibeke Jakobsen

Forskningslitteraturen giver ikke en entydig definition på, hvornår et boligområde er udsat. I denne artikel beskriver vi først, hvordan udsatte boligområder afgrænses i den internationale og nationale forskningslitteratur. Med udgangspunkt heri vælger vi en definition af udsatte boligområder og undersøger, hvordan udviklingen i de udsatte boligområder har været over en 30-årig periode. Analyserne tager udgangspunkt i en inddeling i boligområder, der omfatter alle boliger i Danmark uanset ejerforhold.

(Nr. 3/Vol. 2020)

Kommer Parallelsamfundsaftalen til at have betydning for social ulighed og segregering på boligmarkedet?

Af Gunvor Christensen

Parallelsamfundsaftalen er lanceret som det store politiske slag mod dannelse af ghettoer og parallelsamfund. I artiklen bliver der set nærmere på, hvad der skaber udsatte boligområder, og på den diagnose og kur som Parallelsamfundsaftalen indeholder. På den baggrund leverer artiklen den konklusion, at når vi i 2030 skal vurdere om Parallelsamfundsaftalen virkede, vil vi forventeligt kunne se, at den boligmæssige segregering er blevet mindre, men at den sociale ulighed i samfundet fortsat vil være uændret.

(Nr. 3/Vol. 2020)

Medvirker helhedsplaner til at løfte udsatte boligområder?

Kristine Vasiljeva

Artiklen giver en historisk indsigt i det boligsociale arbejde og beskriver, hvordan det kan medvirke til at løfte beboere i de udsatte boligområder i beskæftigelse. Vi gennemgår tidligere evalueringer af helhedsplaner og boligsociale indsatser, som bl.a. er lavet af VIVE og CFBU, og præsenterer resultater fra en BL-analyse om udviklingen i beskæftigelse ifm. den Boligsociale Helhedsplan i Fredericia. Vi evaluerer udviklingen ved hjælp af en difference-indifferences metode, hvor vi dokumenterer en stigning i beskæftigelse hos beboere i afdelinger omfattet af helhedsplanen på op til 5-8 pct.-point målt i fuldtidsbeskæftigede ift. en given kontrolgruppe.

(Nr. 3/Vol. 2020)

På vej mod social mix? Konsekvenser af ufrivillig fraflytning fra udsatte boligområder

Af Rikke Skovgaard Nielsen & Marie Blomgren Jepsen

Sammenfatning: I de kommende år vil ommærkning, nedrivning og frasalg af almene boliger i de »hårde ghettoer« tvinge beboere til at fraflytte deres bolig. Denne form for ufrivillig fraflytning som konsekvens af strukturelle omdannelser af udsatte områder har vi ikke erfaring med i Danmark. For at kvalificere processen omkring og resultaterne af omdannelserne vender denne artikel blikket mod lande med lignende indsatser for at få svar på, hvad de internationale erfaringer med ufrivillig fraflytning fra udsatte boligområder er, og hvad vi kan lære af dem i dansk kontekst.

(Nr. 3/Vol. 2020)

Etnisk segregation – årsager og betydning for udsatte boligområder

Af Hans Skifter Andersen

I alle lande i Vesteuropa og Nordamerika har der været en tendens til, at etniske minoriteter i en vis udstrækning samles i bestemte byområder. Disse områder er samtidigt ofte steder med mange sociale problemer. Etnisk segregation har haft en stærk betydning for dannelse af såkaldte udsatte boligområder og også for motiverne for og karakteren af indsatser i områderne. Dette gælder også for den såkaldte ghettoplan for udsatte boligområder, som Folketinget vedtog i 2018. Denne indsats er imidlertid baseret på antagelser om årsagerne til etnisk segregation, som ikke er i overensstemmelse med det, vi ved fra forskningen.

(Nr. 3/Vol. 2020)

Bostedssegregasjon og politiske strategier. Erfaringer fra Norge og Oslo

Af Jardar Sørvoll, Viggo Nordvik & Lena Magnusson Turner

Denne artikkelen gir et forskningsbasert oversiktsbilde av bostedssegregasjon og politiske strategier for å bekjempe geografisk ulikhet i Oslo. Artikkelens empiri er i stor grad hentet fra kvantitative registerbaserte studier publisert innenfor rammen av to store forskningsprosjekter finansiert av Norges Forskningsråd. Disse studiene bekrefter, nyanserer og utdyper bildet av Oslo som en delt by med betydelig bostedssegregasjon – konsentrasjonen av husholdninger med lignende landbakgrunn og sosioøkonomisk profil er sterk. De registerbaserte studiene illustrerer også hvordan innvandring, fødselsstatistikk og flyttemønstre bidrar til å opprettholde og forsterke bostedssegregasjonen i den norske hovedstaden. Sammenlignet med Danmark er imidlertid de politiske strategiene utformet for å bekjempe geografisk ulikhet lite inngripende og av beskjedent omfang. Det finnes ikke et norsk motstykke til den danske parallellsamfunnsavtalen. I artikkelen argumenterer vi for at de viktigste virkemidlene benyttet for å lindre effektene av bostedssegregasjon i Oslo – områdeløft, plan- og bygningsloven og geografisk spredning av sosiale utleieboliger – er preget av norsk boligpolitikks markedsliberale karakter og har begrenset potensiale som redskaper for å motvirke geografisk ulikhet.

(Nr. 3/Vol. 2020)

Utsatta bostadsområden och områdesorienterad politik: problembilder, målsättningar och implementeringsstrategier i det svenska fallet

Af Nils Hertting & Susanne Urban

Områdesorienterade insatser har länge varit centrala element i svensk politik mot utsatta områden. Lika länge har kritik funnits mot att insatserna inte når sina mål. Medan somliga menar att den områdesorienterade politiken i Sverige är ett symbolpolitiskt försök att sprida ansvaret för offentliga nedskärningar, menar andra att upprepningen av en politik utan framgångar är tecken på oförmåga hos beslutsfattare att förstå segregationens bakomliggande orsaker. I artikeln lanserar vi en tredje syn: svensk områdespolitik bör ses som ett stöd till genomförandet av olika sektorsmål i utsatta bostadsområden. En implikation av vårt argument är att politiken ofta bedömts utifrån felaktiga grunder.

(Nr. 3/Vol. 2020)

Nobelprismodtagerne 2019: Abhijit Banerjee, Esther Duflo og Michael Kremer

Af Anna Folke Larsen

Nobelprisen i økonomi 2019 blev tildelt tre forskere i udviklingsøkonomi for deres eksperimentelle tilgang til at bekæmpe global fattigdom. Abhijit Banerjee, Esther Duflo og Michal Kremer har transformeret udviklingsøkonomi ved at stille det vigtige, men uoverskuelige spørgsmål: »Hvordan bekæmper vi fattigdom på en effektiv måde?« og bryde det op i mindre spørgsmål med udgangspunkt i mikroøkonomisk teori og dernæst teste disse mindre spørgsmål med randomiserede eksperimenter ude i den virkelige verden.

(Nr. 3/Vol. 2020)






Redaktion



  • Mette Ejrnæs, ph.d., professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet mette.ejrnes@econ.ku.dk
  • Anders Hede, cand.scient.adm., forskningschef ved TrygFonden ah@trygfonden.dk
  • Lasse Folke Henriksen, ph.d., lektor ved Copenhagen Business School lfh.ioa@cbs.dk
  • Lisbeth Pedersen, ph.d., forsknings- og analysechef ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd LP@vive.dk
  • Mie Dalskov Pihl, cand.polit., chefanalytiker ved AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd md@ae.dk
  • Tue Vinther-Jørgensen, cand.techn.soc., chefkonsulent ved Uddannelses- og Forskningsministeriet tvj@ufm.dk
  • Mette Wier (ansvarshavende redaktør), institutdirektør ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU mwier@dtu.dk
  • Anders Wivel, ph.d., professor MSO ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet aw@ifs.ku.dk




Om Samfundsøkonomen


Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold.

Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang.


Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. Ofte samles artikler om et bestemt emne i særlige temanumre.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og udgives af Djøf Forlag i samarbejde med Djøf.


På Samfundsøkonomen Online er der adgang til artikler fra årgang 1997 til dag dato.




Planlagte numre


Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omgang, de er relevante for hovedtemaet. Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se nedenfor.

Planlagte temanumre

2020

  • Nr. 3: Udsatte boligområder
  • Nr. 4: Politisk-økonomiske konsekvenser af Covid-19

2021

  • Nr. 1: Digitalisering
  • Nr. 2: Kommissioner, udredninger og råd: Ekspertvælde, syltekrukker eller nyttige redskaber?
  • Nr. 3: Politiske brølere i Danmark
  • Nr. 4: Politiske økonomiske problemstillinger i Grønland



Ønsker du at bidrage?



Download manuskriptvejledning

Hvis du har forslag til et temanummer og ønsker at være gæsteredaktør på nummeret så henvend dig til ansvarshavende redaktør Mette Wier (mwier@dtu.dk)