Seneste nummer - Oktober 2019


TEMA: Trumps Amerika


Redaktionelt forord

Af Peter Kurrild-Klitgaard

Valget af den højtprofilerede, politisk uerfarne og farverige forretningsmand Donald J. Trump til USA’s præsident i 2016 har bogstaveligt givet dønninger. Ikke kun i USA, hvor det naturligvis altid er vigtigt, hvem der vælges til embedet, men også i resten af verden. Amerikanerne er vant til præsidenter, der deler vandene internt i landet, og det er næppe en overdrivelse at sige, at mange af dem også har delt de syv verdenshave.

(Nr. 3/Vol. 2019)

Trump, republikanerne og konservatismen

Af Mirco Reimer-Elster

Artiklen nuancerer den gængse opfattelse, at Donald Trump er en politisk outsider, der ikke kan betegnes som hverken republikaner eller konservativ. Frem for bare at se USA’s præsident som et politisk, retorisk og stilistisk opgør anskues Trump som en ”afhængig uafhængig”. Dette modsætningsforhold har været et centralt skisma i Trumps politiske karriere: for mens Trump ikke førte valgkamp som en klassisk konservativ, har den angiveligt så uortodokse outsider i høj grad ageret som en klassisk konservativ og republikansk præsident. Det svære spørgsmål er derfor, hvorvidt Trump er i færd med at forandre Det Republikanske Parti, eller hvorvidt konservatismen er i færd med at forandre Trump.

(Nr. 3/Vol. 2019)

Var det fortsat ”the economy, stupid!” i 2016 og 2018?

Af Peter Kurrild-Klitgaard

Amerikanske valgudfald fortolkes af medier og kommentatorer ofte anekdotisk og personfikseret, mens forskningen omvendt peger på, at samfundsøkonomien traditionelt spiller en meget stor rolle og andre faktorer en meget lille. En analyse af amerikanske præsident- og midtvejsvalg 1948-2018 viser, at præsidentvalget i 2016 og midtvejsvalget i 2018 faktisk passer overordentligt godt ind i en systematisk logik om, at amerikanske vælgere stemmer efter, hvordan det går med deres indkomster, men at dét at have magten samtidigt koster stemmer for præsidentpartiet.

(Nr. 3/Vol. 2019)

Trump som issue-entreprenør

Af Frederik G. Hjorth

Hvordan kunne Donald Trump trodse alle sine personlige svagheder som kandidat og vinde et flertal af valgmandsstemmerne i 2016? En del af forklaringen skal findes i betydningen af indvandring som politisk emne. Artiklen præsenterer teorien om ”issue-entreprenørskab”, en proces, hvor en politiker promoverer et nyt emne på den politiske dagsorden og derigennem ændrer de konfliktlinjer, konkurrenter og vælgere agerer efter. Artiklen fremhæver derefter data om amerikanske vælgeres adfærd og holdninger, der understøtter tesen om Trump som issue-entreprenør. Afslutningsvis diskuterer artiklen implikationerne af tesen for Trumps fremtidige betydning for amerikansk politik.

(Nr. 3/Vol. 2019)

Den økonomiske politik under Donald Trump

Af Otto Brøns-Petersen

Trump-administrationens økonomiske politik er yderst sammensat. Den rækker fra protektionistisk handelspolitik, restriktiv immigrationspolitik, ekspansiv finans- og udgiftspolitik til strukturreformer på især skatteområdet samt deregulering. Skattereformen vil have strukturøkonomiske gevinster i form af bl.a. højere vækst, men vil ikke være fuldt selvfinansierende. Den vil derfor også bidrage til en i forvejen hastigt voksende offentlig gæld.

(Nr. 3/Vol. 2019)

Trumps handelspolitik

Af Christian Bjørnskov

Præsident Trump har lagt den amerikanske handelspolitik fundamentalt om. Denne artikel dokumenterer brugen af straftold, administrationens dybt misforståede merkantilistiske forståelse af international handel og politikkens økonomiske omkostninger og afledte skadevirkninger. Konsekvenserne af administrationens stål- og aluminiumstold inkluderer for eksempel ekstra omkostninger på 250-500 dollars per amerikansk-produceret bil. Der er dog ikke tale om et specifikt amerikansk fænomen, da Trumps handelspolitik ikke er væsensforskellig fra udmeldinger fra blandt andet den franske præsident, der også plæderer for øget protektionisme.

(Nr. 3/Vol. 2019)

Trump på udebane

Af Birthe Hansen

I tiden som præsident har Donald Trump demonstreret en række ”stilistiske” særtræk, der har brudt med den diplomatiske tradition. Når man ser på målene i Trump-regeringens udenrigspolitiske kurs, er særtrækkene imidlertid ikke så distinkte. Som Obama har han søgt at nedbringe USA’s internationale engagement og sat fokus på den nærmeste rival – Kina. Desuden har Donald Trump satset på at begrænse free-riding, der er en stor udfordring for en enesupermagt. Der har dog også været forskelle: mere pres i Kina-politikken og på mellemøstenområdet, og i.f.t. internationalt lederskab har Trump forladt den samlende linje. Tiltagene er sket i lyset af, at styrkeforspringet mellem USA og Kina er blevet formindsket over en årrække. Trump-regeringens kurs kan således beskrives som en radikalisering af Obamaregeringernes.

(Nr. 3/Vol. 2019)






Redaktion



  • Prodekan Mette Wier, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (ansvarshavende redaktør) mwier@dtu.dk
  • Adjunkt, PhD, Lasse Folke Henriksen, Copenhagen Business School lfh.dbp@cbs.dk
  • Privatøkonom, cand.polit. Mie Dalskov Pihl, AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd md@ae.dk
  • Forskningschef, cand.scient.adm. Anders Hede, TrygFonden ah@trygfonden.dk
  • Professor, dr.polit. Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk
  • Afdelingsleder, cand.polit. Lisbeth Pedersen, SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd LP@vive.dk
  • Professor, PhD. Mette Ejrnes, Økonomisk Institut, Københavns Universitet mette.ejrnes@econ.ku.dk
  • Metodechef, cand.techn.soc. Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut tvj@ufm.dk
  • Lektor, cand.scient.pol. Anders Wivel, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet aw@ifs.ku.dk




Om Samfundsøkonomen


Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold.

Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang.


Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. Ofte samles artikler om et bestemt emne i særlige temanumre.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og udgives af Djøf Forlag i samarbejde med Djøf.


På Samfundsøkonomen Online er der adgang til artikler fra årgang 1997 til dag dato.




Planlagte numre


Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omgang, de er relevante for hovedtemaet. Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se nedenfor.

Planlagte temanumre

2019

  • Nr. 2: Forskningens vilkår
  • Nr. 3: Trumps Amerika
  • Nr. 4: Klimanummer

2020

  • Nr. 1: Kønsrollers betydning for velfærd og velstand
  • Nr. 2: Udsatte boligområder
  • Nr. 3: Digitalisering



Ønsker du at bidrage?



Download manuskriptvejledning

Hvis du har forslag til et temanummer og ønsker at være gæsteredaktør på nummeret så henvend dig til ansvarshavende redaktør Mette Wier (mwier@dtu.dk)