Seneste nummer (3) Oktober - 2021


TEMA: Dimittendledighed, mangel på arbejdskraft og substitution


Redaktionelt forord

Af Ane Iversen, Maja Bisgaard & Mads Peter Klindt

Det danske arbejdsmarked er på en og samme tid præget af mangel på kvalificeret arbejdskraft og høj ledighed for dimittender fra en række universitetsuddannelser. Arbejdskraftmanglen ses f.eks. i små- og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder og på sosu-området, hvor det gennem flere år har svært at skaffe faglærte. Imens er ledigheden for nyuddannede akademikere vokset markant. Ifølge en analyse fra tænketanken Mandag Morgen steg dimittendledigheden i 2010’erne fra 16 til 40 %. Højdespringerne i statistikken er historikere, biologer og kommunikationsuddannede, men andre kandidater er også hårdt ramt.

(Nr. 3/Vol. 2021)

Barrierer og muligheder for arbejdskraftsubstitution i små og mellemstore virksomheder

Af Magnus Jespersen & Mads Peter Klint

Det danske arbejdsmarked vil i 2020’erne være præget af mangel på faglærte og specialister og overudbud af akademisk arbejdskraft. Artiklen undersøger mulighederne for at løse dette kompetence-mismatch gennem substitution. Makroøkonomiske analyser anslår substitutionselasticiteten i forhold til at kunne vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af mismatch-problemer. Men der er meget lidt forskning, der belyser betingelser for og erfaringer med substitution i mikro-perspektiv. Artiklen konstruerer en teoretisk forståelse af substitution, der knytter sig til brugen af forskellige fleksibilitetsformer på virksomhedsniveau. Dernæst analyseres et komparativt casestudie med otte jyske små og mellemstore virksomheder (SMV) fra områderne omkring Skive og Esbjerg. Analysen viser, at strukturelle forhold som størrelse, teknologi og branchetype har betydning for virksomhedernes substitutionskapacitet. Men et ligeså vigtigt forhold handler om human ressource ledelse (HR) og tilgang til rekruttering. Nogle virksomheder har en åben tilgang til rekruttering, der – kombineret med intern oplæring – giver mulighed for at ansætte kandidater med en anderledes kompetenceprofil. Andre virksomheder har en mere snæver tilgang og går ikke på kompromis. Endelig bekræfter analysen, hvad også andre undersøgelser viser, nemlig at social kapital i stigende grad er vigtigt på arbejdsmarkedet. Hvis en virksomhed har et godt personligt kendskab og tillid til en jobsøger, betyder de faglige kompetencer med andre ord mindre.

(Nr. 3/Vol. 2021)

Mangel på arbejdskraft kalder på nye digitale værktøjer til virksomheder

Af Ane Iversen, Maja Bisgaard & Niels Lykke Jensen

Danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) angiver, at én af deres største udfordringer inden for et to-årigt perspektiv er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Samtidig ses et overudbud af arbejdskraft med mellemlange og lange uddannelser. Denne artikel beskæftiger sig med, hvad et digitalt værktøj, som kan understøtte virksomhederne i at arbejde med substitution, skal kunne for at imødekomme de barrierer, som virksomhederne har og oplever i forbindelse med rekruttering af højtkvalificeret arbejdskraft. Artiklen skal læses i forlængelse af artiklen ”Barrierer og muligheder for arbejdskraftssubstitution i små og mellemstore virksomheder”. Vi analyserer på den baggrund de udfordringer, som et digitalt værktøj med fordel kan bidrage til at løse. Vi konkluderer, at et digitalt værktøj, som skal understøtte virksomhedernes arbejde med at substituere arbejdskraft, skal kunne flere ting, herunder bidrage til at skubbe til virksomhedernes mindset, bidrage med inspiration, gøre markedet mere overskueligt og tilbyde alternativer, bidrage med konkrete matchmuligheder og stille viden til rådighed for rådgivende aktører.

(Nr. 3/Vol. 2021)

Horisontal substitution – en gamechanger på arbejdsmarkedet?

Af Anne Sofie Fogtmann & Louise Bruun Rosenbaum

Med denne artikel belyser vi horisontal substitution som et greb, der kan sikre, at ledige dimittender kommer hurtigere i job, samtidig med at arbejdsgiverne får opfyldt deres behov for arbejdskraft. De velkendte politiske løsninger som dimensionering og senest forslaget om lavere dagpengesats vil næppe løse problemerne. Mismatch mellem udbud og efterspørgsel skyldes ofte, at matchprocesser på arbejdsmarkedet handler om rigidt at parre specifikke job med specifikke uddannelsesprofiler. Derfor slår vi til lyd for en mere agil match- og rekrutteringspraksis, hvor det i højere grad er opgaver, der matches med kompetencer. Ved at vise hvordan kompetencer går på tværs af mange forskellige uddannelser, synliggør vi, hvordan forskellige uddannelsesprofiler kan substituere hinanden, og dermed hvordan man sikrer et langt bredere rekrutteringsgrundlag for både offentlige organisationer og private virksomheder.

(Nr. 3/Vol. 2021)

Substitution – en løsning på rekrutteringsudfordringer i produktions-Danmark?

Af Lars Fjalland & Peter Hegelund

Virksomhederne i en række kommuner i provinsen oplever store udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Konsekvensen er nu, at de siger nej til ordrer eller udflytter opgaver til andre dele af Danmark – eller til udlandet. Inden da har virksomhederne ofte brugt alle værktøjerne i værktøjskassen for enten at tiltrække eller fastholde medarbejdere. Det er dyrt og tidskrævende. Kan substitution – som foreslået i dette temanummer – være en nøgle til at løse problemerne? Måske. Med afsæt i vores erfaring fra det lokale erhvervsliv i henholdsvis Esbjerg- og Skive-områderne argumenterer vi for, at substitutionsløsningen beror på flere forskellige dimensioner: Et ændret mindset hos virksomhederne løser ikke udfordringen alene. Det er mindst ligeså vigtigt, at de videregående uddannelser øger deres opmærksomhed omkring kandidaternes employability. Og at de højtuddannede vil udvise en højere grad af mobilitet – både fagligt og geografisk. Udflytningerne af statslige styrelser og uddannelsesinstitutioner til provinsen kan være et vigtigt led i den forbindelse.

(Nr. 3/Vol. 2021)

Nye veje for universiteternes employability-indsats

Af Mads Peter Klindt, Christian Friis-Nielsen & André Bjørn Ørum

De senere års stigende dimittendledighed har medført et skærpet fokus på employability på flere af landets universiteter. I snæver forstand defineres employability som evnen til at finde og fastholde beskæftigelse efter endt studium. Employability-indsatser udarbejdes i samspil mellem faglige miljøer og karriereenheder, men består typisk af en række ekstra-curriculære tilbud som f.eks. karrierevejledning, udvikling af relationelle og kommunikative kompetencer og øget selvbevidsthed i forhold til jobsøgning og digitale medier. Baseret på en kritisk gennemgang af forskningslitteraturen konstruerer artiklen et bredere employability-begreb, der også inkluderer mere generel viden om arbejdsmarkedet, herunder strukturelle forhold og kendskab til faldgruberne i akademisk arbejde. Dernæst slår artiklen til lyd for, at employability-indsatsen også integreres i studierne, f.eks. i ECTS-belagte moduler med fokus på arbejdsmarkedskendskab. Vi illustrerer, hvordan man kan implementere dette med et eksempel fra den seneste reform af kandidatuddannelsen i Politik & Administration på Aalborg Universitet.

(Nr. 3/Vol. 2021)

Jobgaranti-reform: Potentialer og udfordringer i en dansk kontekst

Af Asker Voldsgaard & Esben Højmark

Den vedvarende arbejdsløshed i vestlige økonomier siden 1970´erne har medført en løbende reformering af arbejdsmarkederne. Herhjemme har indfundet sig en udbredt forståelse af, at de eksisterende udbudsorienterede redskaber med vægt på bl.a. rådighedspligt, opkvalificering og økonomiske incitamenter ikke er tilstrækkelige, hvorfor der er behov for en ny type reformer – populært betegnet som ”2. generationsreformer”. International forskning har analyseret konsekvenserne af at bruge statsligt garanteret beskæftigelse som sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet. Denne artikel introducerer jobgaranti-reformen i den danske fagdebat og belyser dens fordele og udfordringer i forhold til arbejdsløse dimittender og andre ledighedsgrupper.

(Nr. 3/Vol. 2021)

Balance på arbejdsmarkedet er en forudsætning for vækst og velstand

Af Emilie Agner Damm, Jon Nielsen & Troels Lund Jensen

En nødvendig betingelse for, at Danmark også i fremtiden kan have et velfungerende og effektivt arbejdsmarked, er, at arbejdsstyrken besidder de kompetencer, som efterspørges af virksomheder og den offentlige sektor. På den baggrund har vi foretaget en fremskrivning af både arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og efterspørgslen på forskellige typer af arbejdskraft. Artiklen viser, at Danmark kommer til at mangle faglærte og samtidig har et overskud af ufaglært arbejdskraft. Der er et stort økonomisk potentiale i at løse disse ubalancer gennem øget uddannelse fremfor at lade markedskræfterne herske.

(Nr. 3/Vol. 2021)






Redaktion



  • Mette Wier (ansvarshavende redaktør), institutdirektør ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU mwier@dtu.dk
  • Emilie Agner Damm, cand.polit., chefanalytiker ved Arbejderbevægelses Erhvervsrådead@ae.dk
  • Mette Ejrnæs, ph.d., professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet mette.ejrnes@econ.ku.dk
  • Anders Hede, cand.scient.adm., forskningschef ved TrygFonden ah@trygfonden.dk
  • Lasse Folke Henriksen, ph.d., lektor ved Copenhagen Business School lfh.ioa@cbs.dk
  • Birthe Larsen, ph.d., lektor ved Economic Department Copenhagen Business School bl.eco@cbs.dk
  • Lisbeth Pedersen, ph.d., forsknings- og analysechef ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd LP@vive.dk
  • Tue Vinther-Jørgensen, cand.techn.soc., chefkonsulent ved Uddannelses- og Forskningsministeriet tvj@ufm.dk
  • Anders Wivel, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet aw@ifs.ku.dk




Om Samfundsøkonomen


Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold.

Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang.


Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. Ofte samles artikler om et bestemt emne i særlige temanumre.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og udgives af Djøf Forlag i samarbejde med Djøf.


På Samfundsøkonomen Online er der adgang til artikler fra årgang 1997 til dag dato.




Planlagte numre


Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omgang, de er relevante for hovedtemaet. Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se nedenfor.

Planlagte temanumre

2022

  • Nr. 1 – Politiske pletskud, vildskud, langskud og selvmål i Danmark i nyere tid. (Redaktør: Anders Hede)
  • Nr. 2 – Den bæredygtige stat. (Redaktører: Lasse Folke Henriksen, Anders Hede, Mette Wier)
  • Nr. 3 – Universiteterne og deres studerende. Universitetspædagogik, styring og Studenteradfærd (Redaktører: Mette Ejrnæs, Tue Vinther-Jørgensen)
  • Nr. 4 – Efter Coronakrisen: en verden skal samles op. (Redaktører: Anders Hede, Lasse Folke Henriksen, Tue Vinther-Jørgensen)

2021

  • Nr. 3 – Arbejdsmarked, mismatch og substitution - nyuddannedes adgang til arbejdsmarkedet (Gæsteredaktører: Mads Peter Klindt & Ane Iversen, Mette Wier redaktionskontakt)
  • Nr. 4 – Politiske økonomiske problemstillinger i Grønland (Gæsteredaktører Anders Møller Christensen & Peder Andersen, Mette Ejrnæs redaktionskontakt)



Ønsker du at bidrage?



Download manuskriptvejledning

Hvis du har forslag til et temanummer og ønsker at være gæsteredaktør på nummeret så henvend dig til ansvarshavende redaktør Mette Wier (mwier@dtu.dk)