SAMFUNDSØKONOMEN



Seneste nummer - Marts 2019


Verdensmålene – en dagsorden for fremtiden

Af Kristian Jensen

Verdensmålene understøtter en væsentlig og ambitiøs dagsorden på afgørende vigtige områder, der alle spiller en stor rolle politisk både nationalt og internationalt. De er ambitiøse, og derfor kræves der en omfattende indsats fra alle sider i samfundet for at nå dem.

(Nr. 1/Vol. 2019)

Hvorfor fik vi FN’s Verdensmål?

Af Mogens Lykketoft

Verdensmålene er et frontalt opgør med den fremherskende neoliberale konsensus – et opgør med det, der kaldes Washington konsensus. De lægger op til en partnerskabsorienteret tilgang, hvor der skal arbejdes sammen på tværs af lande og interesser for at nå målene.

(Nr. 1/Vol. 2019)

Den danske model for implementering af Verdensmålene: 2030-Netværket og 2030-Panelet

Af Kirsten Brosbøl

Med etableringen af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Verdensmålene (2030-Netværket) og 2030-Panelet har vi i Danmark skabt en unik model for implementering af Verdensmålene. Med de mange øvrige initiativer omkring Verdensmålene i Danmark er der potentiale for, at vi kan blive foregangsland til inspiration for andre.

(Nr. 1/Vol. 2019)

Immer Besser – fra global til lokal: Indsatsen i kommunerne

Af Laila Kildesgaard & Lone Johannsen

Kommunerne er centrale leverandører af offentlige serviceydelser, som kan være drivkraft i Danmarks indsats for at komme i mål i 2030. I mange henseender er det derfor lokalt, at Verdensmålene kan oversættes til konkrete løsninger og indsatser.

(Nr. 1/Vol. 2019)

Bæredygtighed er et grundvilkår for dansk erhvervsliv

Af Thomas Bustrup

I 2015 indgik verdenssamfundet en global aftale om bæredygtig udvikling. FN’s 2030-dagsorden, baseret på 17 Verdensmål, har i dag stor betydning for erhvervslivet.

(Nr. 1/Vol. 2019)

Fagbevægelsen og Verdensmålene

Af Nanna Højlund & Arne Grevsen

I denne her artikel vil vi forsøge at give vores bud på, hvad vi mener, at Verdensmålene kan, og hvad de ikke kan – set med fagbevægelsens briller. Vi vil også give nogle bud på, hvordan Danmark kan speede udviklingen op, så vi rent faktisk kan lykkes komme i mål med Verdensmålene, inden vi skriver 2030 i kalenderen.

(Nr. 1/Vol. 2019)

Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går

Af Peter Christiansen & Bjarke Vestergaard

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling er en global vision for fremtiden. Målene bruges som løftestang for danske NGO’er til at italesætte globale udfordringer, til at arbejde for politiske reformer, til at række ud til nye samarbejdspartnere, til at se indad og til at arbejde for livsvigtig finansiering af en bæredygtig udvikling.

(Nr. 1/Vol. 2019)

Virker Verdensmålene?

Af Lars Engberg-Pedersen

Både i den akademiske litteratur og i den offentlige debat er det blevet et godt spørgsmål, om den nye form for global regeringsførelse, hvor målsætninger vedtages, og det så forventes at alle lande frivilligt lever op til dem, fungerer. Såvel 2030-Dagsordenen og de tilhørende 17 mål for bæredygtig udvikling (Verdensmålene) som Paris-aftalen om klimaændringer, begge fra 2015, er grundlæggende skåret over den model. Skepsissen er udbredt, fordi aftalerne ikke er forpligtende eller har sanktioner tilknyttet. Hvad skal så forhindre skrupelløse statsledere i at skrive under og derefter glemme alt om, hvad det var, der blev underskrevet?

(Nr. 1/Vol. 2019)

Verdensmålene – 17 mål og 240 indikatorer, der skal måles på

Af Niels Ploug

Verdensmålene er en udfordring for alle og en særlig udfordring for alverdens statistikbureauer. Der skal nemlig følges op på målene – med tal – og på 169 delmål, der løbende skal fortælle, hvordan det går med målopfyldelsen. I denne artikel gives der en række eksempler på den danske måling af opfyldelsen af Verdensmålene.

(Nr. 1/Vol. 2019)






Redaktion



  • Ansvarshavende redaktør – Institutdirektør, Mette Wier, Danmarks Tekniske Universitet
  • Adjunkt Ph.d., Lasse Folke Henriksen, Copenhagen Business School
  • Chefanalytiker, cand. polit., Mie Dalskov, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Forskningschef, cand. scient. adm., Anders Hede, TrygFonden
  • Professor emeritus Niels Kærgaard, Københavns Universitet
  • Afdelingsleder, cand.polit., Lisbeth Pedersen, Det Nationale Forskningscenter for velfærd
  • Afdelingsdirektør, cand. polit., Niels Ploug, Danmarks Statistik
  • Metodechef, cand.techn.soc. Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut
  • Professor, cand. scient.pol., Anders Wivel, Københavns Universitet




Om Samfundsøkonomen


Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold.

Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang.


Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. Ofte samles artikler om et bestemt emne i særlige temanumre.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og udgives af Djøf Forlag i samarbejde med Djøf.


På Samfundsøkonomen Online er der adgang til artikler fra årgang 1997 til dag dato.




Planlagte numre


Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omgang, de er relevante for hovedtemaet. Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se nedenfor.

Planlagte temanumre

2019

  • Nr. 2: Forskningens vilkår
  • Nr. 3: Trumps Amerika
  • Nr. 4: Klimanummer

2020

  • Nr. 1: Kønsrollers betydning for velfærd og velstand
  • Nr. 2: Borgerløn
  • Nr. 3: Digitalisering



Ønsker du at bidrage?