Seneste nummer - Maj 2019


TEMA: Aktuelle problemstillinger i forskningen


Redaktionelt forord

Af Niels Kærgård og Anders Hede

Dansk forskning og de danske universiteter har i de seneste årtier gennemgået enorme ændringer. I 00’erne blev 70’ernes »Forskning for folket, ikke for profitten « afløst af Helge Sanders »Fra forskning til faktura«. I 2003 fik universiteterne en ny styrelseslov, der afskaffede de valgte ledere – institutbestyrere, dekaner og rektorer – og indførte en bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer som øverste ledelse.

(Nr. 2/Vol. 2019)

Den offentlige forskningsstøttes funktion og begrundelse

Af David Dreyer Lassen

Grundforskning kan anvendes og giver et stort afkast, men anvendelserne er svære at forudse, afkastet kommer ofte først på langt sigt, og der er en betydelig risiko for mislykkede projekter. Markedet kan derfor ikke generere tilstrækkelige midler til forskning; der er brug for offentlig støtte. Men det kræver dygtigt politisk håndværk at føre en sådan støtte til risikable projekter ud i livet. Artiklen diskuterer, hvad grundforskning er og beskriver det offentlige støttesystems opbygning og begrundelse.

(Nr. 2/Vol. 2019)

Fondene, forskningen og friheden

Af Bo Jellesmark Thorsen

Årene siden årtusindskiftet har budt på massive forandringer for de danske universiteter. I de senere år er de offentlige bevillinger stagneret, men til gengæld vokser bevillingerne fra private fonde og har fået et betydeligt omfang. Der er meget godt at sige om denne udvikling. Det betyder, at der er flere, som tager et betydeligt ansvar for at holde den danske forskning fremme i verdenseliten. Men udviklingen kan også give anledning til bekymring; den er med stor hast i gang med at fratage universiteterne friheden til at planlægge og investere langsigtet og til at prioritere mellem de forskellige fagmiljøer.

(Nr. 2/Vol. 2019)

BFI’s forførende egenskaber

Af Poul Erik Mouritzen

Den første registrering efter principperne i den bibliometriske forskningsindikator (BFI) blev foretaget for året 2008, og indikatoren blev brugt første gang ved fordelingen af finanslovsmidler til universiteterne i finansåret 2010. Men der findes stadig tusinder af danske forskere, der aldrig har hørt om BFI, eller som kun kender systemet ganske overfladisk; de findes især på DTU, på de medicinske fakulteter og ved de teknisk-naturvidenskabelige fag. Men der er også mange forskere, som oplever en dagligdag præget af BFI, som f.eks. har flyttet sig fra bogpublikationer til artikler, og som har helt styr på deres BFI-point.

(Nr. 2/Vol. 2019)

Forskningen og samfundet

Af H.C. Kongsted

Universitetsforskere forventes i stigende grad at engagere sig med erhvervslivet, den offentlige sektor og det bredere samfund til gavn for vækst og udvikling i samfundet. Der er ofte en tendens til at fokusere relativt snævert på kommercialiseringsorienterede aktiviteter som etablering af spin-off-firmaer, licensiering eller salg af universitetsejede patenter. Det udgør dog kun »toppen af isbjerget«, når man ser på universiteternes overordnede samspil med erhvervslivet. Faktisk tyder meget på, at andre mindre synlige mekanismer fylder mere både i det samlede volumen og i bidraget til formidling og anvendelse af universitetsgenereret viden, metoder og teknologi.

(Nr. 2/Vol. 2019)

Behovsdrevet forskning kan løfte vigtige, men svage forskningsområder?

Af Anders Hede

På en række områder bidrager det eksisterende forskningssystem ikke til at forbedre praksis. Det gælder bl.a. inden for social- og uddannelsesområdet. Dette skyldes ikke mangel på gode ideer, men manglende strategi for gradvist at udvikle forskningen på disse felter og sikre den kritiske implementering. Artiklen skitserer en sådan langsigtet strategi, hvor en forstærket forskningsindsats går hånd i hånd med bedre implementering af veldokumenterede indsatser.

(Nr. 2/Vol. 2019)

Forskningen, samfundet og myndighederne

Af Niels Kærgård

De store fusioner mellem universiteter og sektorforskningsinstitutter, der er sket i de seneste årtier, er ikke uden farer. Universiteter, der internationaliseres, forskere uden ansættelsestryghed, politikere uden respekt for armslængde principper, sektor- og universitetsforskning i samme institutioner og universiteter, der er helt afhængige af løse, eksterne bevillinger, kan let blive en meget ubehagelig cocktail. Og seriøse og uafhængige fagfolks aktive deltagelse i den offentlige debat og i betjeningen af myndigheder er i en tid med sociale medier og populisme mere nødvendig end nogensinde.

(Nr. 2/Vol. 2019)

Problemer med forskningsfrihed

Af Heine Andersen

Begrebet forskningsfrihed diskuteres, og forskningsfrihedens tilstand ved danske forskningsinstitutioner beskrives. Dernæst peges på faktorer, der har givet grobund for problemerne. Forskningsfrihed er en af grundpillerne i moderne oplyste demokratier, men selv om der siden 1970 er sket kolossale forandringer i forskningens rammer og vilkår, har de ansvarlige på intet tidspunkt fundet det nødvendigt at lave grundige udredninger og systematiske evalueringer af, hvad dette har betydet for forskningsfriheden. På baggrund af den evidens, der er indsamlet og opsummeret her, kan ingen længere benægte, at der er alvorlige problemer.

(Nr. 2/Vol. 2019)






Redaktion



  • Prodekan Mette Wier, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (ansvarshavende redaktør) mwier@dtu.dk
  • Adjunkt, PhD, Lasse Folke Henriksen, Copenhagen Business School lfh.dbp@cbs.dk
  • Privatøkonom, cand.polit. Mie Dalskov Pihl, AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd md@ae.dk
  • Forskningschef, cand.scient.adm. Anders Hede, TrygFonden ah@trygfonden.dk
  • Professor, dr.polit. Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk
  • Afdelingsleder, cand.polit. Lisbeth Pedersen, SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd LP@vive.dk
  • Professor, PhD. Mette Ejrnes, Økonomisk Institut, Københavns Universitet mette.ejrnes@econ.ku.dk
  • Metodechef, cand.techn.soc. Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut tvj@ufm.dk
  • Lektor, cand.scient.pol. Anders Wivel, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet aw@ifs.ku.dk




Om Samfundsøkonomen


Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold.

Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang.


Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne. Ofte samles artikler om et bestemt emne i særlige temanumre.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt og udgives af Djøf Forlag i samarbejde med Djøf.


På Samfundsøkonomen Online er der adgang til artikler fra årgang 1997 til dag dato.




Planlagte numre


Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omgang, de er relevante for hovedtemaet. Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se nedenfor.

Planlagte temanumre

2019

  • Nr. 2: Forskningens vilkår
  • Nr. 3: Trumps Amerika
  • Nr. 4: Klimanummer

2020

  • Nr. 1: Kønsrollers betydning for velfærd og velstand
  • Nr. 2: Borgerløn
  • Nr. 3: Digitalisering



Ønsker du at bidrage?



Download manuskriptvejledning

Hvis du har forslag til et temanummer og ønsker at være gæsteredaktør på nummeret så henvend dig til ansvarshavende redaktør Mette Wier (mwier@dtu.dk)