Økonomi

& Politik

Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift i grænsefeltet mellem økonomi og politik udgivet i Open Access af Djøf Forlag

Økonomi & Politik er et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet publicerer artikler, boganmeldelser og kronikker i grænsefeltet mellem det økonomiske og det politiske fagområde.


Tidsskriftets forfattere og redaktionelle rådgivere er anerkendte økonomer, politologer og historikere. "Økonomi & Politik" henvender sig til studerende ved universiteter og handelshøjskoler og personer i ledende funktioner i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt.


Fra første nummer i 2019, der udkommer i april, overgår Økonomi og Politik til Open Access (gratis for alle). Det betyder at Økonomi og Politik ikke længere udkommer som trykt tidsskrift, men kan læses af alle interesserede i læsevenlig elektronisk udgave.


SENESTE NUMMER


# 2: Danske grænser


(Arkivet med artikler finder du i indholdsfortegnelsen i venste side)

Redaktionelt forord

Af Martin Marcussen

(# 2/Vol. 2020)

Danske grænser

Af Steen Bo Frandsen

Temanummeret fokuserer på danske grænser i anledning af hundredeåret for fastlæggelsen af den dansk-tyske landegrænse i Slesvig. Det forsøger at fremkalde billedet af grænsers mangfoldighed og foranderlighed og at understrege deres proceskarakter frem for det dominerende indtryk af noget fast og varigt. Et vigtigt udgangspunkt ligger i forskningen ved Center for Grænseregionsforskning, som siden 1976 har forsket i grænser, først nationalt, men siden stedse mere internationalt og komparativt. Temanummeret rækker med bidrag fra forskere fra andre discipliner og institutioner fra grænsernes historiske udvikling over de særlige omstændigheder i det arktiske område, på de sig gennem praksis forandrende grænser mod Tyskland og Sverige samt de indre grænser i den offentlige debat.

(# 2/Vol. 2020)

Danmarks grænser – et historisk overblik

Af Steen Bo Frandsen

For hundrede år siden blev den nuværende dansk-tyske grænse lagt fast med folkeafstemningerne i 1920. Danmarkskortet har ikke siden ændret sine konturer, men grænserne har alligevel undergået store forandringer. Nationalstaten står for en langt mere stabil og uforanderlig grænse, end udviklingen giver anledning til at mene. Det er en ide, der i det danske tilfælde fastholder en overmægtig betydning af den symbolstærke grænse til Tyskland, samtidig med at andre grænser nedtones eller overses. Rigsfællesskabet retter eksempelvis blikket mod andre grænser og viser samtidig, hvordan nutidens statslige sammenhæng kun kan forståes i et historisk perspektiv. Grænserne omkring Danmark må betragtes som processer, og den stadige forandring af deres rolle og betydning har været klart forbundet med europæiseringen. Grænseoverskridende samarbejde og Schengen-aftalen blev mødt med skepsis eller åben modstand, men selv om især landegrænsen stadig fungerer som en symbolsk barriere mod det fremmede, viser andre udviklinger efter murens fald som eksempelvis Øresundsregionen et ændret blik på.

(# 2/Vol. 2020)

Hvordan passer kontinentalsokkelkravet ved Nordpolen ind i Rigsfællesskabets Arktispolitik?

Af Jon Rahbek-Clemmensen

Arktis er blevet stadigt vigtigere for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden slutningen af 00’erne, i takt med at klimaforandringerne og globaliseringen har åbnet regionen for menneskelig aktivitet. Senest har en stigende amerikansk interesse i Arktis skabt yderligere diplomatiske muligheder i Arktis. På samme tid er Rigsfællesskabet under forandring, særligt på grund af Grønlands stigende autonomi og interesse i selvstændighed. Denne artikel undersøger, hvordan disse udenrigs- og indenrigspolitiske dynamikker påvirker dansk Arktispolitik, og om Danmark kan finde en kurs, der på samme tid gør det muligt at tilfredsstille verdens stormagter og det grønlandske Landsstyre i Nuuk, gennem en analyse af Rigsfællesskabets kontinentalsokkelkrav ved Nordpolen. Udenrigspolitisk har Danmark fulgt en dobbeltkurs, hvor man på den ene side på grund af alliancesolidaritet søger at straffe Rusland for dets aggression i Østeuropa og andre regioner og afskrække yderligere aggression, mens man på den anden side søger at samarbejde med Rusland i Arktis om bl.a. kontinentalsokkelprocessen. Artiklen viser også, at kontinentalsokkelkravene kan ses som et forsøg på at styrke sammenhængskraften i Rigsfællesskabet. Denne tilgang har dog også sine begrænsninger på grund af den postkoloniale relation mellem Danmark og Grønland og post-Westfalske tendenser i grønlandsk politisk tænkning.

(# 2/Vol. 2020)

20 år med Øresundsbron – fra et grænsefjerner- til et grænseværner-perspektiv

Af Britt Andresen

Fortællingen om den dansk-svenske grænse er i dag meget anderledes, end den var nogle få år efter åbningen af Øresundsbron i 2000. Dengang tilbage i starten af 00’erne fremmede de dansk-svenske samarbejdsorganisationer narrativet om den fælles dansk-svenske region, hvor indbyggerne havde en fælles identitet som øresundsborgere. Det var dog to mere enkle narrativer, der fik en mere almen udbredelse – at det var billigt at bosætte sig i Sverige, og at mange unge svenskere fik/havde arbejde i de danske butikker. De er en del af det grænsefjerner-narrativ, som jeg i denne artikel argumenterer for var dominerende i 00’erne. Flygtningekrisen i 2015 blev startskuddet til et nyt narrativ om den dansk-svenske grænse – et grænseværner-narrativ. Flygtningekrisen påvirkede og synliggjorde den dansk-svenske grænse både fysisk og mentalt. Vi fik grænsekontroller og for en tid også id-kontroller. Siden har den grænseoverskridende kriminalitet yderligere støttet det nye grænseværner-narrativ. Fokus er i dag rettet mod det, man ikke vil have fra Sverige, kriminalitet og bombesprængninger.

(# 2/Vol. 2020)

Grænsearbejde blandt grænsependlere

Af Dorte Jagetic Andersen & Ingo Winkler

Inspireret af Chris Rumfords teori om grænsearbejde fokuserer artiklen på måden, hvorpå den dansk-tyske grænse praktiseres og derigennem udleves af grænsependlere, der bor og arbejder på forskellige sider af den. I vores etnografiske studier har det vist sig, at måden, grænsependlere praktiserer og lever med grænser i deres hverdag på, udtrykker en mangfoldighed af grænser, der er i konstant dialog i pendlernes hverdagsliv. Særligt betydningen af mobilitet og det at være mobil, og af bevægelse mere generelt, er et væsentligt fundament for at udleve grænsen, men også nationale forskelle og identitetsdannelse og ikke mindst sproglig praksis danner grundlag for særlige måder at udleve grænser på. Det er vores indtryk at grænser og deres konsekvenser først forstås i lyset af den praksis, i hvilken de virkeliggøres, og at denne praksis aldrig er entydigt geopolitisk determineret, men nærmere åbner op for en konstant forhandling af, hvad grænser er.

(# 2/Vol. 2020)

INTERVIEW – Jens Andresen: Grænseoverskridende samarbejde i den dansk-tyske grænseregion

Af Steen Bo Frandsen

Grænseregionen omkring den dansk-tyske grænse indtager en særstilling som det, de fleste danskere forbinder med »grænsen«. Det er en region og en grænse, som tiltrækker sig næsten al opmærksomhed, når den offentlige debat igen har anledning til at tale om Danmark og verden udenfor. Siden 1920 har grænselinjen ligget fast, men grænsen var i det forløbne århundrede længe et sted, hvor man kunne tage temperaturen på det dansk-tyske naboskab. Det er i dag mindre udpræget, men jævnligt tilbagevendende og ofte følelsesladede diskussioner om f.eks. euroregionen, Schengen-aftalen, flygtningekrisen, genindførelsen af »midlertidig« grænsekontrol, vildsvinehegnet og senest lukningen af grænsen i forbindelse med Covid-19 fastholder grænsen som et fremtrædende symbolsk punkt for danskerne.

(# 2/Vol. 2020)

Flygter de unge væk fra landdistrikterne?

Af Gunnar Lind Haase Svendsen

Udkantsdanmark toppede i medierne i 2010, men begrebet dominerer stadig. Tendensen til, at ’småt er godt’ er blevet til ’stort er velgjort’, blev forstærket af 2007-Kommunalreformen, der bidrog til ’udkantiseringen’ i mange storkommuner, herunder et ’moderne stavnsbånd’ – se blot de mange, permanente Til salg-skilte. Flest unge flytter til de større byer, hvilket til gengæld har skabt sammenklumpningsproblemer. Førhen var det nærmest omvendt. Andelsbevægelsen voksede sig stærk på landet, og kronen på værket var systemskiftet i 1901. Men hvordan opleves den indre grænse i dag af unge fra den såkaldte udkant? Mine interviews med 25 unge fraflyttere fra Lemvig Kommune viste, at Udkantsdanmark for dem ikke havde en negativ klang. De værdsatte de stærke lokalsamfund og den vestjyske mentalitet. Mange af dem boede i ’Lemvig-kolonier’ i de store byer. Mange overvejede at vende tilbage til Vestjylland, hvis det rette job skulle vise sig. Så måske er Udkantsdanmark ’æ så ringe endda’? Derfor vil jeg i denne artikel besvare disse spørgsmål på baggrund af en undersøgelse i Lemvig Kommune, jeg foretog i 2012. Datagrundlaget er telefoninterviews med 25 tilfældigt udvalgte unge fraflyttere fra Lemvig kommune i alderen 20-33 år. Heraf var 12 taget til Aarhus, København eller Aalborg for at studere.1

(# 2/Vol. 2020)

UDEN FOR TEMA: Privatisering for enhver pris? Drivkræfter og barrierer i privatiseringen af DONG 2001-2018

Af Lena Brogaard & Jesper Dahl Kelstrup

Siden 1980 har den danske stat helt eller delvist frasolgt selskaber for et samlet provenu på over 80 mia. kr. (2017-priser). Privatiseringen af offentlige selskaber har blandt andet været drevet frem af ønsket om markedseffektivitet, politisk ideologi og EU-direktiver møntet på at fremme konkurrencen i det indre marked. På den baggrund undersøges det, hvorfor det tog over ti år at gennemføre en delvis privatisering af det statslige energi- og forsyningsselskab DONG (nu Ørsted). John Kingdons multiple streams-tilgang anvendes i et omfattende dokumentstudie til at indfange de kræfter, der i perioden 2001 til 2018 satte privatiseringen af DONG på den politiske dagsorden og bidrog til at forsinke og forandre beslutningen om at privatisere. Den drypvise privatisering af DONG blev dels formet af eksogene faktorer som international konkurrence, finanskrise og investeringsbanken Goldman Sachs, dels af den indsats, som skiftende regeringer, centraladministration og ledelsen i DONG lagde i at realisere privatiseringen.

(# 2/Vol. 2020)

ANMELDELSE: Lane Kenworthy (2020), Social Democratic Capitalism

Af Søren Frank Etzerodt & Magnus Andersen

Den amerikanske professor i sociologi Lane Kenworthy er vild med den måde, Danmark og de nordiske lande har indrettet deres samfund på. Det har han skrevet (endnu) en bog om, som bærer titlen Social Democratic Capitalism. Bogen kan i vid udstrækning ses som en opfølger til Social Democratic America (2014), der blev positivt modtaget både i akademiske kredse og det bredere (centrum-venstre-orienterede) publikum i USA.

(# 2/Vol. 2020)


KOMMENDE TEMANUMRE



Kommende temanumre i 2019 og 2020


  • Udenrigsministeriets 250 års jubilæum
  • Danmarks grænser





REDAKTION OG BESTYRELSE



Redaktion og bestyrelse


Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet


Ansvarshavende redaktør

Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
E-mail: mm@ifs.ku.dk



Redaktionsudvalg

  • Lektor emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Professor Peter Thisted Dinesen, Institut for Statskundskab,Københavns Universitet
  • Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter
  • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen Business School
  • Professor David Dreyer Lassen, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
  • Lektor Jan Pedersen, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet
  • Lektor Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet





ØNSKER DU AT BIDRAGE?

Ønsker du at bidrage til tidsskriftet?

Kontakt tidsskriftets ansvarshavende redaktør Martin Marcussen på email: mm@ifs.ku.dk


Download manuskriptvejledning