Økonomi

& Politik

Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift i grænsefeltet mellem økonomi og politik udgivet i Open Access af Djøf Forlag

Økonomi & Politik er et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet publicerer artikler, boganmeldelser og kronikker i grænsefeltet mellem det økonomiske og det politiske fagområde.


Tidsskriftets forfattere og redaktionelle rådgivere er anerkendte økonomer, politologer og historikere. "Økonomi & Politik" henvender sig til studerende ved universiteter og handelshøjskoler og personer i ledende funktioner i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt.


Fra første nummer i 2019, der udkommer i april, overgår Økonomi og Politik til Open Access (gratis for alle). Det betyder at Økonomi og Politik ikke længere udkommer som trykt tidsskrift, men kan læses af alle interesserede i læsevenlig elektronisk udgave.


SENESTE NUMMER


# 3: Cybersikkerhed


(Arkivet med artikler finder du i indholdsfortegnelsen i venste side)

Redaktionelt forord

Af Martin Marcussen

(# 3/Vol. 2020)

Temaredaktørens forord: Cybersikkerhed i perspektiv

Af Tobias Liebetrau

Verden over gennemsyres samfund og hverdagsliv af informations- og kommunikationsteknologi. Den digitale udrulning og indrullering er normalt akkompagneret af løfter om øget vækst, velstand og velfærd. Den forjættende digitalisering går imidlertid hånd i hånd med nye risici og usikkerheder.

(# 3/Vol. 2020)

Ministerens forord: Angreb i cyberspace er en reel trussel mod Danmark

Af Trine Bramsen

I mange år har vi i den vestlige verden levet med et billede af en stadig mere stabil verdensorden. Vi har mere eller mindre taget fred og frihed for givet. Angreb og utryghed var noget, de fleste danskere forbandt med samfund langt fra vores.
Det billede kan vi desværre ikke holde fast i længere. De seneste år har vi set en drastisk udvikling, når det kommer til trusler rettet mod det danske samfund. Vi lever nu i en tid, hvor vi både skal have fokus på øgede fysiske trusler, men i den grad også på den nye kampplads; cyberspace.

(# 3/Vol. 2020)

Småstater og cybervåben – nye muligheder og nye begrænsninger

Af Mikkel Storm Jensen

Denne artikel handler om, hvordan cybervåben giver småstater en række nye strategiske muligheder. Den forklarer først, hvorfor der ikke er megen hjælp at hente i den eksisterende forskningslitteratur. Artiklen gennemgår derefter en række generelle karakteristika for cybervåben ét ad gangen og beskrive hvad de betyder for småstater generelt og Danmark specifikt. Det konkluderes, at cybervåben delvist ændrer balancen mellem småstater og stormagter i småstaternes favør. Men der er grænser for de muligheder, våbnene åbner. Særligt for småstater, der som Danmark knytter deres sikkerhedspolitik snævert til medlemskab af en militær alliance som NATO. Cybervåben er vanskeligere at anvende i NATO end konventionelle våben både på det strategiske og operative niveau – og især hvis vi ikke er i krig. Det er derfor måske ikke overraskende, at det stadig ikke er helt klart, hvordan Danmark vil anvende disse våben – særligt i fredstid.

(# 3/Vol. 2020)

Offensive cyberoperasjoner: Den nye normalen?

Af Karsten Friis

Kan stater gå til motangrep om de blir angrepet digitalt i fredstid? Hva gjør toneangivende land, og hva sier internasjonal rett og normer om dette? Og hva kan de sikkerhetspolitiske konsekvensene bli av økt bruk av offensive cyberoperasjoner? Denne artikkelen diskuterer denne sikkerhetspolitiske utviklingen i kombinasjon med en analyse av det relevante internasjonale rettslige rammeverket. Artikkelen begynner med en redegjørelse av USAs nye tilnærming til offensive operasjoner, knytte til de to begrepene “persistent engagement” og “defend forward”. Deretter følger en kort case-studie på Norges tilnærming til offensive cyber operasjoner, noe som bringer oss til “Responsibility of States of International Wrongful Acts”-lovverket, som er det mest relevante med tanke på offensive cyberangrep utenom væpnet konflikt. Artikkelen avsluttes med en diskusjon av dilemmaer i skjøringspunktet sikkerhetspolitikk og folkerett.

(# 3/Vol. 2020)

International cybernormfremme. Hvordan løsnes hårdknuden?

Af Jeppe Teglskov Jacobsen

Der er ikke mange forhåbninger til de igangværende globale drøftelser om normer for ansvarlig statslig adfærd i cyberspace. Men hvorfor er de internationale normforhandlinger strandet og den vestlige koalitions normstrategi fejlet? Og kan en småstat som Danmark være normentreprenøren, der skubber den vestlige cybernormdagsorden fremad? Med afsæt i normlitteraturen i International Politik peger denne artikel på, at den nuværende kamp om internationale cybernormer er karakteriseret ved gensidige beskyldninger om hykleri, hvilket, når det rettes mod USA og dets allierede, hovedsageligt skal forstås i lyset af Snowden-afsløringerne og manglende anerkendelse af den efterretningsnorm, der dominerer i cyberspace. En begyndende vestlig åbenhed om og nuancering af statslig brug af cyberkapaciteter giver mulighed for, at Danmark kan blive et foregangsland, der udvikler de nødvendige politiske afklaringer og deler ”best practices” og derved bidrager med de vigtige referencepunkter, som andre stater kan finde tiltrængt inspiration i. Men det kræver, at danske myndigheder er villige til internt at afveje og nå til enighed om en række svære spørgsmål om, hvornår og hvor meget man ønsker at bruge hackere i udenrigs- og sikkerhedspolitikken og eksternt investerer diplomatisk.

(# 3/Vol. 2020)

Hvem er cybereksperten? Ekspertise og professioner i cybersikkerhedsfeltet

Af Johann Ole Willers

Cybersikkerhedseksperter spiller en vigtig rolle i at identificere digitale risici og at definere hensigtsmæssige løsninger. Denne artikel gør brug af professions- og ekspertsociologien til at belyse konkurrerende epistemiske rationaliteter i konstruktionen af digitale risici. På baggrund af et nyt datasæt omhandlende ekspertprofiler i offentlige og private cybersikkerhedsråd og -udvalg, argumenteres der for, at profilen af cybersikkerhedseksperter har bevæget sig væk fra et rent teknisk fokus og hen imod en procesorientering, som både er bredere i fokus og placeret tættere på beslutningstagere. Den nye ekspertprofil er positioneret i et spændingsfelt imellem tekniske, organisatoriske og økonomiske rationaliteter. I fraværet af en bred politisk debat kan denne udvikling styrke ekspertmagten, som nu er begrænset til få hybride aktører, som formår at bygge bro imellem de forskellige rationaliteter. En sådan udvikling vil være skadelig for demokratiet, men udviklingen imod en procesorienteret forståelse af cybersikkerhed åber samtidlig muligheder for at re-politisere cybersikkerhedsdiskursen igennem en mindre teknifiseret debat.

(# 3/Vol. 2020)

”Hacking” – forbrydelse eller digitalt selvforsvar?

Af Lene Wacher Lentz & Jens Myrup Pedersen

Vi kender først og fremmest ”hacking” som en forbrydelse. De større, opsigtsvækkende ”hacking”-angreb hører vi om i nyhederne. Dog bliver ”hacking”-metoden nu også italesat som en it-sikkerheds-kompetence. Således udbydes flere steder kurser i ”hacking”, og Forsvarets Efterretningstjeneste har oprettet et ”Hackerakademi” for at rekruttere talenter til statens tjeneste. Begrebet ”hacking” kan skabe forvirring, for alt er ikke tilladt for at optimere eller teste sikkerheden ved it-systemer. Denne artikel klarlægger, hvornår der straffes for ”hacking” efter straffeloven. Desuden undersøges, om en it-sikkerhedsaktør må bruge ”hacking” som et forsvar, når it-systemer bliver angrebet af en fjendtlig ”hacker”. I artiklen illustreres, at det kan være vanskeligt at forudsige, hvor grænserne for strafansvar går for den, der vil optimere sikkerheden ved sine systemer.

(# 3/Vol. 2020)

Moderne tider. Aktiv krisestyring – er Keynes tilbage?

Af Finn Olesen

På sin vis har forskningen i Keynes’ forfatterskab vist sig at være særdeles sejlivet. Således dannede dette baggrunden for den keynesianske æra og gav nogen inspiration til den ny-keynesianske teoridannelse. Der forskes også stadigvæk aktivt i forfatterskabet især inden for post keynesianske kredse. Om end i perioder under pres forsvandt keynesianismen dog aldrig helt, og efter The Great Recession og Covid-19-pandemien er keynesianismen så aktivt tilbage i makroteorien? Og hvad med den post keynesianske tænkning? Vinder denne også øget anerkendelse? Om især disse aspekter handler nærværende artikel.

(# 3/Vol. 2020)

Håndteringen af coronakrisen – offentligprivat interaktion som løsningsmodel

Af Mina Erbas & Emil Lobe Wellington Suenson

Den første kritiske fase af coronakrisen handlede i høj grad om at ruste sundhedsvæsenet til at håndtere sygdommen. Det krævede store mængder medicinsk udstyr, herunder masker, visirer, tests, respiratorer og andet kritisk udstyr. Disse typer udstyr leveres af den private sektor og indkøbes primært af den offentlige sektor. Under coronakrisen blev der brudt med denne opdeling. I stedet blev interaktionen i langt højere grad præget af et løbende samarbejde, som i høj grad kan forstås med klassisk rationalistisk teori. Her viste fleksible samarbejdsformer sig at komme hurtigt i gang, så industrien og den offentlige sektor løbende kunne udvikle løsninger. Med det udgangspunkt kan der udledes en række spørgsmål til, hvordan den fremtidige organisering af indsatsen kan organiseres, samt hvordan den offentlige sektors indblanding i markedet i forbindelse med coronakrisen kan påvirke innovationen i den private industri på længere sigt.

(# 3/Vol. 2020)

Mere moralisering end analyse i et biased kampskrift for DR

Af Bøje Larsen

Denne artikel analyserer en bog om Danmarks Radio skrevet af Christian S. Nissen, tidligere generaldirektør for DR. Han argumenterer for, at danske politikere i deres styring af DR ikke har magtet at modvirke truslerne fra internationale medier som YouTube og Netflix, som ifølge ham vinder frem med unfair metoder. Dette mener han vil svække dansk sammenhold og kultur. I artiklen her argumenteres for, at hans bog er et biased partsindlæg for det gamle DR, som ikke selv har formået at komme ind i en ny medieverden. Selvom Nissen præsenterer sig som tidligere forsker og henviser til forskning, er hans brug heraf overfladisk eller forkert.

(# 3/Vol. 2020)

Det internationale Folketing og muligheden for diplomatisk koordination

Af Victor Lerche-Jørgensen Lassen

Som så mange andre parlamenter har Folketinget gjort sig bemærket som en aktiv international aktør. Selvom udenrigspolitik formelt er et regeringsanliggende, er kontakten til udlandet en fast del af arbejdet i Folketingets udvalg, delegationer, partier og Præsidium. Dette “parlamentariske diplomati” opererer til tider uafhængigt af, men oftest i koordination med Udenrigsministeriet, der bl.a. bistår i planlægningen af udvalgsrejser. I denne kronik diskuteres, hvorvidt et mere strategisk samarbejde kan føre til en bedre udnyttelse af den diplomatiske kapacitet. Historien viser, at samarbejde mellem det ministerielle og det parlamentariske diplomati kan fungere godt, men at en balancegang kræves for at sikre, at hverken Folketingets autonomi eller regeringens udenrigspolitiske prærogativ sættes over styr. Tilrettelægges det ordentligt, kan et samarbejde dog være fordelagtigt for såvel Folketinget som for regeringen og Udenrigsministeriet.

(# 3/Vol. 2020)

One-size does not fit all – En undersøgelse af danske diplomatiske repræsentationers brug af sociale medier til offentlighedsdiplomati

Af Signe Rázga Agnild & Franciska Kirkegaard Flugt

Hvordan anvender danske diplomatiske repræsentationer sociale medier så forskellige steder som Rom, Riyadh og Reykjavik? Der findes ikke en onesize-fits-all, når det gælder offentlighedsdiplomati på sociale medier. Variationen i både outreach, indhold og engagement på repræsentationernes sociale medier viser, at der ikke findes én samlet forklaring på brugen af SoMe til offentlighedsdiplomati. Snarere bliver tilstedeværelse og aktivitet på SoMe bestemt af den lokale kontekst, de ressourcer, de enkelte repræsentationer har til rådighed i hverdagen, samt den enkeltes forståelse af, hvad en moderne diplomat er og skal være i fremtiden.

(# 3/Vol. 2020)


KOMMENDE TEMANUMRE



Kommende temanumre i 2019 og 2020


  • Udenrigsministeriets 250 års jubilæum
  • Danmarks grænser





REDAKTION OG BESTYRELSE



Redaktion og bestyrelse


Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet


Ansvarshavende redaktør

Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
E-mail: mm@ifs.ku.dk



Redaktionsudvalg

  • Lektor emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Professor Peter Thisted Dinesen, Institut for Statskundskab,Københavns Universitet
  • Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter
  • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen Business School
  • Professor David Dreyer Lassen, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
  • Lektor Jan Pedersen, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet
  • Lektor Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet





ØNSKER DU AT BIDRAGE?

Ønsker du at bidrage til tidsskriftet?

Kontakt tidsskriftets ansvarshavende redaktør Martin Marcussen på email: mm@ifs.ku.dk


Download manuskriptvejledning