Økonomi

& Politik

Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift i grænsefeltet mellem økonomi og politik udgivet i Open Access af Djøf Forlag

Økonomi & Politik er et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet publicerer artikler, boganmeldelser og kronikker i grænsefeltet mellem det økonomiske og det politiske fagområde.


Tidsskriftets forfattere og redaktionelle rådgivere er anerkendte økonomer, politologer og historikere. "Økonomi & Politik" henvender sig til studerende ved universiteter og handelshøjskoler og personer i ledende funktioner i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt.


Fra første nummer i 2019, der udkommer i april, overgår Økonomi og Politik til Open Access (gratis for alle). Det betyder at Økonomi og Politik ikke længere udkommer som trykt tidsskrift, men kan læses af alle interesserede i læsevenlig elektronisk udgave.


SENESTE NUMMER


# 1: Tema 1: Religion i dansk politik, samfund og økonomi / Tema 2: Paradiplomati


(Arkivet med artikler finder du i indholdsfortegnelsen i venste side)

Redaktionelt forord

Af Martin Marcussen

(# 1/Vol. 2022)

Temaredaktørernes forord: Religionens betydning for økonomi og politik: Fra entydighed til kompleksitet

Af Lene Kühle & Henrik Reintoft Christensen

I dette temanummer har vi inviteret kolleger fra forskellige forskningstraditioner til at komme med bud på interessante perspektiver på religion og politik i Danmark i dag. Vi er glade for at kunne præsentere bidrag fra statskundskab, jura, islamstudier, teologi og religionssociologi.

(# 1/Vol. 2022)

Medborgerlig integration på muslimske friskoler

Af Per Mouritsen, Nanna Vestergaard Ahrensberg & Kristian Kriegbaum Jensen

Danske muslimske friskoler har i længere tid været i mediernes og politikernes kritiske søgelys, og den socialdemokratiske regering har en erklæret intention om, at de skal lukkes (miste deres tilskud, hvis de har over 50 pct. elever af ”udenlandsk oprindelse”). Man mener, at forældres ret til selv at vælge skoleform – for disse skolers vedkommende – bør vige af hensyn til elevernes medborgerlige integration og autonomi, der anses at blive skadet af friskolernes religiøse etos og/eller adskillelsen fra etnisk danske børn. Denne artikel afrapporterer en nylig registerdataberiget spørgeskemaundersøgelse af medborgerlig integration blandt muslimske friskoler og folkeskoler – bl.a. om national identitet, social og institutionel tillid, gruppebias, liberale værdier, politisk interesse og effektivitetsfølelse. Resultaterne indikerer ikke, at muslimske niendeklasseelever i friskolerne er dårligere integreret end tilsvarende elever i folkeskolen.

(# 1/Vol. 2022)

Når tro og kultur møder det skatteretlige dokumentationskrav

Af Mikele Schultz-Knudsen

Artiklen analyserer en række retssager, der viser en gruppe danske muslimer ende i skatteretlige problemer, når de følger særlige praksisser fra deres religion og kultur, der besværliggør indsamling af den fornødne skatteretlige dokumentation. I flere sager har muslimske skatteydere argumenteret for, at der bør gælde mere lempelige skatteretlige dokumentationskrav pga. disse praksisser. Artiklen diskuterer domstolenes tilgang til disse argumenter og roser denne for sin insisteren på en objektiv standard, men kritiserer, at skattemyndighederne i nogle sager har anvendt en mindre neutral sprogbrug. Artiklen opfordrer til bedre oplysning af både borgerne, myndighederne og skatteretlige rådgivere, så muslimer kan vejledes om, hvordan de kan udleve deres praksisser på en sådan måde, at de opnår den fornødne skatteretlige dokumentation.

(# 1/Vol. 2022)

Muslimerne bag skærmen: Danske muslimers onlinefællesskaber

Af Karoline Marie Donskov Dige

Artiklen undersøger forskellige typer af onlinefællesskaber blandt danske muslimer på Facebook og finder fire overordnede typer af fællesskaber: politisk aktivistiske, reaktivt religiøse, pragmatisk religiøse og velgørenhedsorienterede fællesskaber. En indholdsanalyse af fællesskabernes opslag og selvbeskrivelse klarlægger den enkelte fællesskabsklynges karakteristika. Gennem et online spørgeskema (N = 80) og interviews med spørgeskemarespondenter kortlægges brugernes syn på og brug af fællesskaberne i klyngerne. Herudover undersøges forestillingen om ”muslim” som efterkommernes stærkeste identitetskategori og deres prioritering af ummahen frem for det nationale tilhørsforhold. Artiklen finder, at hovedparten af respondenterne giver udtryk for det religiøse som del af privatsfæren, og at Facebookfællesskaberne derfor mere udgør interessefællesskaber end identitetsbærende fællesskaber.

(# 1/Vol. 2022)

Den nye islamdebat: Generation Identitærs ideer og metoder

Af Lene Kühle & Henrik Reintoft Christensen

I artiklen viser vi, at den identitære bevægelse har været med til at forny den islamkritiske debat og aktionsform i Danmark. Historisk har den indvandringskritiske højrefløj udvist en nationalistisk skepsis over for både indvandring og det europæiske projekt. Med Generation Identitær har det ændret sig. Nu er det en fælles europæisk identitet, der skal forsvares mod islam. Ikke fordi islamisk kultur er mindre værd, men fordi den ikke hører til i Europa. Ydermere føres den nye islamdebat med nye midler inspireret af bevægelser og aktionsformer, man normalt forbinder med venstrefløjen f.eks. happenings og banneraktioner. Endelig er deres mål ikke kun at anspore den partipolitiske højrefløj til handling, men at ændre måden man taler om indvandring i hele samfundet.

(# 1/Vol. 2022)

Velfærdsstatens religiøse rødder

Af Hanne Dahl

Grundlaget for analysen af velfærdsstatens religiøse rødder er tre historiske mikrostudier af byer med stadigt fungerende helligåndsklostre. De tre byer er Aalborg i Danmark samt Lübeck og Passau i Tyskland. Alle byer har helligåndsklostre, som stadig er i drift. På den måde bliver det muligt at undersøge reformationens betydning for fattigforsorgen. For alle tre byer opdagede jeg en tendens, som jeg ikke havde forudset. Jeg har valgt at betegne denne tendens som det ansvarlige eller myndige borgerskab. Begrebet dækker over borgere, der ønsker at tage ansvar for fattigforsorgen, og som handler i overensstemmelse med deres egne ideer. Dette har vist sig at være en meget vigtig faktor side om side med de religiøse idéer, der kommer fra den kristne tanke om velgørenhed, samtidig med at det er en kritik af almindelige udlægning af velfærdsstatens religiøse rødder.

(# 1/Vol. 2022)

Færøerne mellem religiøs vækkelse og sekularisering: En nordisk undtagelse bliver til

Af Heini í Skorini, Herit Albinus & Hans Andrias Sølvará

Færøernes står midt i en værdipolitisk kulturkamp, hvor gamle normer bliver udfordret af nye krav og værdier – ofte med de homoseksuelles rettigheder som omdrejningspunkt. Denne kulturkamp handler i høj grad om kristendommens rolle og funktion i færøsk politik, kultur og samfund. Ved hjælp af kvantitative, komparative undersøgelser om folkelige holdninger til religion dokumenterer denne artikel, at Færøerne er en undtagelse i Norden. I lyset af både sekulariseringsparadigmet og dets kritikere undersøger artiklen, hvilke socio-demografiske faktorer der kan forklare religiøs vitalitet, og hvilke specifikke historiske processer der kan tænkes at have banet vejen for de protestantiske vækkelsesbevægelsers opblomstring. Det viser sig, at en periode i begyndelsen af det 20. århundrede er helt afgørende for at forstå Færøerne som en nordisk undtagelse og de polariserende kulturkampe, som kendetegner færøsk værdipolitik den dag i dag.

(# 1/Vol. 2022)


# 1: Tema 2: Paradiplomati


Fra Herodes til Pilatus: Samspillet mellem kristendom, erhvervsliv og politik i Færøernes paradiplomati

Af Petra Mathilde Jørs & Sara Johanne Korsholm Kristensen

Kristendommen spiller en allestedsnærværende rolle i det færøske samfund, hvilket kommer til udtryk på den politiske dagsorden både nationalt og internationalt. Det nuværende Landsstyre domineres i udpræget grad af kristen-konservative kræfter, der har ført til oprettelsen af en repræsentation i Israel, ligesom man ønsker at hjælpe kristne forfulgte i verden. Dette gør Færøerne til en outlier i Norden, hvor selvfølgeligheder set med danske øjne ikke nødvendigvis er det i Færøerne. Også indenrigspolitiske forhold smitter af på Færøernes paradiplomatiske aktiviteter. Senest har man i Nordisk Råd konkluderet, at Færøerne ikke lever op til FN’s kvindekonvention. Det er fremover vigtigt at følge Færøernes politiske dagsorden, da Danmark som udenrigspolitisk aktør for det samlede Rigsfællesskab bør tage stilling til Færøernes paradiplomatiske aktiviteter.

(# 1/Vol. 2022)

Det paradiplomatiske korps – en undersøgelse af et uafdækket forskningsfelt

Af Oliver Ivanov, Klara Møller Rasmussen & Maria Steiner

Regioners indtog på den diplomatiske scene har skabt et nyt paradiplomatisk lag under det klassiske diplomati med særskilte dynamikker og operationsbetingelser. Dette problematiserer den traditionelle forståelse af diplomatiet samt aktørbegrebet baseret på suveræne stater. Der eksisterer tilsyneladende et felt af udenrigspolitiske aktører på den danske politiske scene, som vi ikke har kendskab til, og som forskningen har overset: det paradiplomatiske korps. Denne artikel belyser derfor et hidtil uafdækket vidensfelt. Dette gøres gennem eliteinterviews med cheferne for fem paradiplomatiske repræsentationer i København. Vi finder, at det paradiplomatiske korps i høj grad forsøger at efterligne det klassiske diplomati, når det gælder placering, indretning og organisering. Det primære motiv for den paradiplomatiske aktivitet er at opnå øget autonomi. På grund af handlerumsmæssige forskelle er der variation i de paradiplomatiske aktørers muligheder for at agere. Strategisk betyder dette, at aktørerne ikke altid følger protokol, men optræder ukonventionelt i den diplomatiske praksis.

(# 1/Vol. 2022)

Skotlands internationale relationer i forandring: Skotsk repræsentation i København

Af Nanna Sophie Blaabjerg Hermansen & Louise Grindsted Hansen

Skotland etablerer i 2022 en international repræsentation i København, men spørgsmålet er, hvad der kan forventes af den. Gennem interviews med skotske repræsentanter har vi undersøgt, hvordan Skotland er repræsenteret som en subnational aktør qua deres internationale repræsentationer. Vi benytter denne viden til at fremsætte kvalificerede forventninger til den kommende repræsentation i København. På baggrund af vores data har vi udarbejdet en model kaldet ”The Scottish model of efficient paradiplomacy”, der skitserer de elementer, vi finder karakteristisk for skotsk paradiplomati. I fremtiden vil der være både en britisk- og skotsk repræsentation i København. Hertil anbefaler vi, at Danmark engagerer sig diplomatisk med begge disse repræsentationer og dermed undlader at tage stilling til deres komplekse indbyrdes forhold.

(# 1/Vol. 2022)

Verdens største cykelløb kommer til Sønderborg – Et event med internationalt sigte og lokal indvirkning

Af Emal Sadeq Agazadeh, Iris Secher Kristensen & Andreas Møller Iversen

Til sommer bliver de tre første etaper af verdens største cykelløb, Tour de France, afholdt i Danmark. En række danske kommuner har i fællesskab og individuelt påtaget sig opgaven med at tiltrække, planlægge og afholde disse etaper. Vi undersøger i denne artikel, hvordan Sønderborg Kommune løfter opgaven med planlægning og afholdelse af Tour de France. Vores hovedargument er, at Sønderborg Kommune ved en styring karakteriseret af metagovernance formår at engagere det lokale civilsamfund og erhvervsliv og derved høster mange positive effekter. I forlængelse af analysen fremstiller vi en række anbefalinger, som andre danske kommuner med fordel kan bruge som guidelines i forhold til at tiltrække og afholde internationale events.

(# 1/Vol. 2022)


Review artikler


Øresundsregionen – en vækstmotor i tomgang?

Af Julian Petar Ilievski, Martin Eisler Riber & Kjeld Philip Benjamin Rudman

Med stærke urbaniseringstendenser i Europa bliver byer en større og større økonomisk faktor for nationalstaterne. Metropolregioner såsom Amsterdam, Berlin og Øresundsregionen kæmper om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og investeringer for at vinde den internationale konkurrence om fortsat vækst i en stadig mere globaliseret verden. At byer er blevet vækstmotorer for nationalstaterne, skyldes de positive økonomiske effekter ved, at de økonomiske aktiviteter koncentreres på et mindre areal. Koncentrationen af aktiviteten mindsker transporttid, øger konkurrencen mellem virksomheder og øger adgangen til kvalificeret arbejdskraft. En samlet betegnelse for disse faktorer er agglomerationseffekter. På trods af at en forståelse for udviklingen i disse metropolregioner er blevet vigtigere, ved vi ikke meget om den økonomiske integration i disse regioner. I denne artikel stiller vi derfor skarpt på den økonomiske udvikling og integration, samt de politiske begivenheder, der har haft betydning for udviklingen i Danmarks og Sveriges fælles metropolregion – Øresundsregionen.

(# 1/Vol. 2022)

København-Beijing – exit, voice eller loyalty?

Af Martin Marcussen

Officielt laver Københavns Kommune ikke udenrigspolitik. Men hovedstadens bysamarbejde med Beijing bringer Borgerrepræsentationen ind i nogle svære overvejelser om værdier og interesser i dansk udenrigspolitik. På baggrund af en analyse af drivkræfterne i venskabsbysamarbejder og med reference til erfaringer fra de øvrige nordiske hovedstæder konkluderes, at Københavns Kommune er blevet en fast og vigtig del af hele Danmarks Kinastrategi.

(# 1/Vol. 2022)


KOMMENDE TEMANUMRE



Kommende temanumre 2022 (vol. 95)


  • No. 1: Tema 1: Religion i dansk politik, samfund og økonomi; Tema 2: Paradiplomati
  • No. 2: Universitetets rolle i dansk politik, samfund og økonomi
  • No. 3+4: Den alternative magtudredning (dobbeltnummer)





REDAKTION OG BESTYRELSE



Redaktion og bestyrelse


Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter


Ansvarshavende redaktør

Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
E-mail: mm@ifs.ku.dk



Redaktionsudvalg

  • Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter
  • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen Business School
  • Adjunkt Wiebke Marie Junk, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Lektor Jan Pedersen, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet
  • Lektor, Mogens Jin Pedersen, Institut for Statskundskab, København Universitet
  • Lektor Carina Saxlund Bischoff, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitetscenter





ØNSKER DU AT BIDRAGE?

Ønsker du at bidrage til tidsskriftet?

Kontakt tidsskriftets ansvarshavende redaktør Martin Marcussen på email: mm@ifs.ku.dk


Download manuskriptvejledning