Økonomi

& Politik

Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift i grænsefeltet mellem økonomi og politik udgivet af Djøf Forlag

Det velestimerede tidsskrift Økonomi & Politik udgives nu online.

Tidsskriftet udkommer som temanumre 4 gange årligt og beskæftiger sig bredt med samfundsforhold i grænsefeltet mellem økonomi og politik.

Tidsskriftet henvender sig til universitetsstuderende og fagprofessionelle i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer. Det udkom første gang i 1926 og udgives af Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi og Djøf Forlag. Alle artikler er fagfællebedømt.

Alle numre af Økonomi & Politik* fra 2005 og frem kan læses online.

Økonomi & Politik er et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet publicerer artikler, boganmeldelser og kronikker i grænsefeltet mellem det økonomiske og det politiske fagområde. Tidsskriftets forfattere og redaktionelle rådgivere er anerkendte økonomer, politologer og historikere. "Økonomi & Politik" henvender sig til studerende ved universiteter og handelshøjskoler og personer i ledende funktioner i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer.

Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt.

*Djøf Forlag har den fulde ophavsret. Dog kan værket kopieres i det omfang, det følger af ophavsretsretlige indtagelser om citat, kopiering privat brug mv. Desuden kan der ske kopiering til undervisningsbrug mv. i det omfang, det følger af aftaler indgået med Copydan og tilsvarende institutioner.


SENESTE NUMMER


# 2 Temanummer: Når viden skaber forandring


(Arkivet med artikler finder du i indholdsfortegnelsen i venste side)

Redaktionelt forord

Af Martin Marcussen

(# 2/Vol. 2022)

Tilgange til forskning-praksis samarbejde


Temaredaktørernes forord: Fra forskning til handling – hvad er mellemregningerne?

Af Simon Kjær Hansen & Sigrid Marie Lassen

Med bidrag fra en bredt sammensat kreds af forskere, studerende og beslutningstagere fra offentlige, private og civilsamfundsinstitutioner spørger vi ind til, hvad der er på spil, når viden skaber forandring. Som ovennævnte eksempler viser, må der typisk foretages nogle mellemregninger, før forskningens indsigter fører til nye eller ændrede måder at agere på uden for universitetet. Og det er de mellemregninger, som vi her interesserer os for.

(# 2/Vol. 2022)

Vidensmobilisering og vidensbrobygning – en oversigt over modeller og metoder

Af David Budtz Pedersen & Ulrik Gensby

Denne artikel fremlægger modeller og metoder til udveksling, oversættelse og formidling af forskningsbaseret viden i praksis og i politikudviklingen. Artiklen introducerer en række centrale begreber for arbejdet med vidensmobilisering blandt universiteter og fonde og giver en række bud på, hvordan vidensudveksling kan struktureres og organiseres i praksis. Artiklen fokuserer på fire udvalgte modeller, der beskriver, hvordan forskere, praktikere og beslutningstagere kan mødes og adressere fælles problemer. Ud over en række eksempler på eksisterende modeller og begreber giver artiklen en vurdering af behovet for strategi- og kompetenceudvikling på området, herunder hvordan der kan skabes bedre rammer for udvikling, gennemførelse og analyse af vidensudveksling mellem forskere, praktikere og beslutningstagere i fremtiden.

(# 2/Vol. 2022)

Interview med Sara Hagemann: »Hvis man vil påvirke noget i det politiske system, så skal man forstå, hvordan det politiske system fungerer«

Af Simon Knokgaard Halskov & Simon Kjær Hansen

Det er i stigende grad et ideal for human- og samfundsvidenskaberne, at de bidrager til at skabe samfundsforandringer. Men skal forskning føre til handling, kræver det indsigt i de mange forskellige faktorer og aktører, som agerer i samfundet og præger den politiske proces. Og netop her har danske forskningsinstitutioner noget at lære fra universiteter i f.eks. Frankrig, England og USA, som arbejder målrettet med en Public Policy-tilgang til uddannelse og forskning, forklarer Prodekan ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet Sara Hagemann i dette interview.

(# 2/Vol. 2022)

Hvor er guldkornene? Om værdien af at løse problemer gennem forskning og samarbejde

Af Bjarke Oxlund & Brigitte Dragsted

I februar 2022 åbnede Crown Princess Mary Center ved Københavns Universitet med en vision om at skabe løsninger på samfundets grundlæggende udfordringer ved at insistere på tæt og tidlig dialog og samarbejde mellem forskere fra human- og samfundsvidenskaberne og praktikere. I den forstand er oprettelsen af centeret et skridt væk fra en lineær forståelse af forandring, hvor forskning først udvikles på universitetet for sidenhen at blive anvendt i praksis, hen imod en idé om samskabelse (Verschuere et al., 2012), hvor forskere og praktikere udvikler ny viden i partnerskab. Denne artikel opridser en række hovedtemaer, som centeret vil arbejde med i de kommende år i regi af et forandringsakademi, som vi kalder for Copenhagen Change Academy. I et særligt dansk billedsprog kan man sige, at centeret er på jagt efter »guldkorn« forstået som de særlige indsigter, der gør en forskel i praksis. Pointen er navnlig, at guldkornene først opstår, når det lykkes at etablere et ligeværdigt samarbejde mellem forskere og aktører i praksis.

(# 2/Vol. 2022)

Problemløsning er en holdsport med forskning som central spiller

Af Jesper Nygård

Forskning – og i det hele taget det at tilvejebringe og dele ny viden – er et helt centralt værktøj i Realdanias værktøjskasse, særligt når det handler om at løse nogle af de mere komplekse samfundsproblemer. Det er afgørende, at vi generelt i samfundet bliver endnu bedre til at skabe rammer, hvor forskning og praksis rykker tættere sammen og tager et fælles ansvar for at skabe ny praksisnær viden.

(# 2/Vol. 2022)

Tidens problemer


Interview med Rebecca Adler-Nissen: »Vi danskere tror, at vi er meget mere foran på teknologiområdet, end vi egentlig er«

Af Clara Simone Jeanneret Skovgaard & Stine Storgaard Kristensen

Vi lever i en tid, hvor informationskrige raser, sociale medier dominerer, og robotter overtager menneskelige opgaver. Ifølge professor Rebecca Adler-Nissen bliver Danmark nødt til at tage stilling til, hvilken digitaliseret fremtid vi ønsker os. Vi har i Danmark brug for en mere globalt informeret teknologipolitik, så vi kan få samfundsmæssig kontrol med og gavn af digitaliseringen.

(# 2/Vol. 2022)

Fællesskab som drivkraft for den grønne omstilling

Af Simon W. Lex & Quentin Gausset

Politiske beslutningstagere i Danmark fremhæver missionsdrevne partnerskaber som en metode til at realisere den ambitiøse klimalov om at opnå en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030. Missionerne baserer sig på et tværgående samarbejde mellem aktører fra industrien, universiteterne, civilsamfundet og offentlige institutioner. På trods af denne politiske ambition oplever deltagere i sådanne partnerskaber vanskeligheder ved at samarbejde på tværs af divergerende tilgange, interesser, procedurer og forståelser. Spørgsmålet er, hvordan partnerskaberne formår at organisere et meningsfuldt og værdiskabende samarbejde? På den baggrund fremlægger vi i denne artikel tre typer fællesskaber, hvor organisationer på tværs af interesser og fagligheder samarbejder for at fremme den grønne omstilling. Vi sætter fokus på tætknyttede fællesskaber som økosamfund og fødevarefællesskaber, løstknyttede fællesskaber, som madspildsforeninger, samt et tværorganisatorisk samarbejde mellem forskere og praktikere. Derigennem viser artiklen eksempler på, hvordan fællesskaber kan samle tværgående tilgange, forståelser og interesser og derved fungere som drivkraft for den grønne omstilling.

(# 2/Vol. 2022)


Geopolitikkens genkomst og sikkerhedspolitisk ekspertise i Danmark

Af Anine Hagemann

Ruslands invasion af Ukraine varslede et øget fokus på geopolitik i internationale forhold, hvor stormagtsbalancering og sikkerhed er øverst på dagsordenen. Hvilke slags sikkerhedspolitisk viden og ekspertise har Danmark brug for i en geopolitisk brydningstid? Artiklen argumenterer for, at der er behov for at revurdere økosystemet for sikkerhedspolitisk ekspertise og særligt for at investere i sprog og kulturforskning og freds- og konfliktforskning. Der er desuden brug for tværfaglig og praksisorienteret ekspertise.

(# 2/Vol. 2022)

Dansen om guldkalven

Af Robert Jensen Buhl

Hvordan kan teologien bidrage til at løse tidens store samfundsproblemer? Se, før vi iler til en velment opremsning af alle de områder, hvor vi måtte synes, at teologien kunne have noget at byde ind med, så lad os først overveje, hvad teologi i grunden er, og hvad vi mener, når vi taler om »samfundsproblemer«?

(# 2/Vol. 2022)

Eksperter behøves ikke – den danske COVID-indsats som case på videnskabelighedsformens betydning i udviklingen af offentlig politik

Af Erik Bækkeskov

Denne artikel fremsætter en model for tre former for videnskabelighed, som kan indgå i dannelsen af offentlig politik: viden, metoder og eksperter. Artiklen opsummerer politologisk litteratur, som fokuserer på og udvider forståelsen af de forskellige videnskabeligheder og deres politiske anvendelse. Den argumenterer for, at forskelle mellem videnskabeligheder har betydning for politiske beslutningslogikker og magtmuligheder for aktører i og omkring staten. Artiklen illustrerer betydningen af videnskabelighedsformen med et eksempel fra Danmarks tidlige håndtering af COVID-pandemien fra januar til april 2020.

(# 2/Vol. 2022)

Viden gennem partnerskaber


Værdiskabelse gennem forsknings- og innovationspartnerskaber – hvad skal der til?

Af Annemarie Munk Riis

På basis af erfaringerne med Innovationsfondens Grand Solutions program for forsknings- og innovationspartnerskaber opstiller artiklen en række meget lavpraktiske forhold og spørgsmål, som partnere skal overveje og have en plan for med henblik på at sikre partnerskabets værdiskabelse. Artiklen ser på succesfaktorer i forsknings- og innovationspartnerskaber i et ”før-under-efter” perspektiv. Arbejdet med at forberede, modne og følge op på partnerskabsprojekter er mindst lige så vigtigt for værdiskabelsen som det arbejde, der foregår i selve partnerskabet. Nogle af rådene kan forekomme intuitive, og måske endda banale, men erfaringer viser, at elementerne ofte ikke behandles i tilstrækkelig dybde eller på det rette tidspunkt i partnerskabet.

(# 2/Vol. 2022)


Veje til et styrket forskningssamarbejde med kommuner – mens vi venter på ligeværdige forskning-praksis partnerskaber

Af Tine Curtis

Der er brug for mere forskningsbaseret viden til udvikling af sundhedsopgaverne i kommunerne. Tæt samarbejde mellem forskning og praksis er en forudsætning for udvikling af forskningsspørgsmål og forskningsdesign, der kan skabe viden, der er potentielt anvendelig for kommunens praksis. Erfaringer fra hidtidigt samarbejde viser, at forskere med begrænset kendskab til praksis har svært ved at vurdere relevansen af forskningen og finder det vanskeligt at finde den rette indgang til samarbejdet med praktikere i f.eks. kommuner. På den anden side mangler kommunerne kompetencer til forståelse af betingelser for vidensproduktion og vil derfor blandt andet ikke have indsigt i betydningen af at ændre i praksis undervejs i projektforløbet, ligesom de ofte vil efterspørge resultater, før det er muligt. Forskningssamarbejdet kan styrkes med etablering af lokale brobyggere og en national forskningsstøttefunktion, der kan understøtte ligeværdige partnerskaber.

(# 2/Vol. 2022)


Kan forskningsinput påvirke den politiske beslutningsproces?

Af Peter Vedel Kessing

Som forsker tror man på og »lever af«, at den viden, man skaber via sin forskning, fører til én eller anden form for erkendelse og ændring i samfundet. De færreste forskere ville nok give sig i kast med en til tider møjsommelig forskningsproces, hvis de på forhånd vidste, at ingen ville tage notits af deres resultater og konklusioner. Titlen på dette temanummer af Økonomi & Politik lægger op til, at viden, herunder den viden der skabes via forskning, skaber forandring. Men spørgsmålet er, om det udsagn er sandt. Kan viden og forskning rent faktisk skabe forandring?

(# 2/Vol. 2022)


Velux Fondens HUMpraxis-program: Almennyttig værdi gennem forskning-praksis-samarbejde

Af Henrik Tronier

Velux Fonden er en almennyttig fond, der bl.a. støtter videnskabelige, sociale, kulturelle og miljømæssige formål. I 2016 lancerede fonden HUMpraxis-programmet. Her samarbejder humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsforskere med praktikere på social-, aldrings- eller miljøområdet om tæt integrerede forsknings- og praksisudviklende projekter til bæredygtige løsninger på sociale og miljømæssige samfundsudfordringer. Artiklen beskriver programmets tilblivelse, formål og samarbejdsformer og dets erfaringer, udfordringer og anbefalinger vedrørende samarbejde mellem forskning og praksis.

(# 2/Vol. 2022)


Samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er win-win

Af Mads Eriksen Storm

Offentlige forskningsinvesteringer er afgørende for det danske erhvervsliv, hvis vi fortsat skal være innovative og konkurrencedygtige. Store globale udfordringer såsom klimaforandringerne kræver forskning og nye løsninger. Udenlandske studier viser, at for hver krone, det offentlige investerer i forskning og udvikling, får samfundet værdi for mellem 1,2-1,5 kr. Offentlig forskning er endvidere afgørende for vor tids største erhvervssucces – Life Science. Desværre er mange danske universiteter tilbageholdende med at samarbejde med eksterne partnere, da f.eks. fondsbevillinger sjældent dækker samtlige omkostninger ved projektet. Dansk Erhverv foreslår på den baggrund, at det gøres langt mere attraktivt at samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Vi foreslår, at der laves en samlet pulje af offentlige midler, der tildeles til universiteter, der øger samarbejdet med det omgivende samfund. Det samlede mål med denne nye forskningspolitik er, at offentlige og private forskningsinvesteringer skal udgøre 4 pct. af BNP i 2030 mod 3 pct. i dag.

(# 2/Vol. 2022)


Artikel uden for tema


Et diplomatisk puslespil– Lukningen af den danske ambassade i Argentina

Af Linnea Kristine Kansager, Anne Simone Didriksen Holck & Kate Wu Drostn

Udmeldingen i 2021 om, at Danmark ville lukke ambassaden i Argentina den 31. juli 2022, medførte undren både herhjemme og i værtslandet, særligt eftersom Dronningen og Kronprinsen så sent som i 2019 havde været på statsbesøg i selskab med mange af Danmarks største virksomheder. På baggrund af 30 interviews og en dokumentanalyse fandt vi, at beslutningen var resultatet af dels en udhuling af Udenrigsministeriets budget, dels en politisk og bureaukratisk nedprioritering af hele Sydamerika som region. I regionen var Argentina særlig sårbar, grundet landets økonomiske situation. COVID-19-pandemien havde forværret Argentinas økonomi og bidrog i øvrigt til, at de økonomiske data, som beslutningen om ambassadelukningen blev truffet ud fra, var behæftet med betydelig usikkerhed. Tilsammen skabte disse faktorer den perfekte storm af betingelser, der ledte til beslutningen om, at lukke repræsentationen i et land, hvor der ved første øjekast synes at være tilstrækkelige interesser til at opretholde en ambassade.

(# 2/Vol. 2022)


Review artikler


OECD: Globalisering under pres

Af Carsten Staur

COVID-19, det russiske angreb på Ukraine og klimakrisen har skærpet det politiske pres på de seneste årtiers globaliseringsmodel, samtidig med at borgerne ikke umiddelbart synes indstillet på at opgive de materielle fordele, som de globale forsyningskæder har givet dem. Også OECD’s evidensbaserede tilgang til udvikling af internationale standarder er i stigende grad under pres fra digitale ekkokamre, tunnelsyn og alternative fakta. OECD står i orkanens øje og skal forsøge at udvikle et ny balancepunkt i geopolitikken, som erkender de systemiske forskelle mellem Vesten og Kina/Rusland, men som samtidig også fastholder, at globaliseringen fortsat giver mening på mange områder, ikke mindst i klimapolitikken. Samtidig er der også behov for øget fokus på sammenhængskraften i de enkelte lande og på ulighedsproblematikken.

(# 2/Vol. 2022)

Finanskrisen – årsager og konsekvenser

Af Finn Østrup

Begivenhedsforløbet kendt som finanskrisen er et vendepunkt i dansk økonomisk og finansiel historie. Over en periode på kun seks kvartaler – fra 4. kvartal 2007 til 2. kvartal 2009 – falder produktionen med 7,1 procent. Produktionsfaldet er det største siden 2. verdenskrig. Først i 3. kvartal 2014 – dvs. omtrent syv år efter krisens begyndelse – når produktionen igen over niveauet fra slutningen af 2007. Danske finansielle virksomheder har omfattende tab særligt på lån til ejendomsprojekter. Et stort antal pengeinstitutter bliver nødlidende, og mange bryder sammen. Særligt går det ud over de mellemstore pengeinstitutter. Staten intervenerer med store beløb i form af garantier og indskud af kapital i finansielle virksomheder. Krisen får – udover produktionstabet – konsekvenser på flere andre områder, blandt andet medfører krisen et skift i økonomisk tænkning.

(# 2/Vol. 2022)


KOMMENDE TEMANUMRE



Kommende temanumre 2022 (vol. 95)


  • No. 1: Tema 1: Religion i dansk politik, samfund og økonomi; Tema 2: Paradiplomati
  • No. 2: Når viden skaber forandring
  • No. 3+4: Den alternative magtudredning (dobbeltnummer)





REDAKTION OG BESTYRELSE



Redaktion og bestyrelse


Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter


Ansvarshavende redaktør

Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
E-mail: mm@ifs.ku.dk



Redaktionsudvalg

  • Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter
  • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen Business School
  • Adjunkt Wiebke Marie Junk, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Lektor Jan Pedersen, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet
  • Lektor, Mogens Jin Pedersen, Institut for Statskundskab, København Universitet
  • Lektor Carina Saxlund Bischoff, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitetscenter





ØNSKER DU AT BIDRAGE?

Ønsker du at bidrage til tidsskriftet?

Kontakt tidsskriftets ansvarshavende redaktør Martin Marcussen på email: mm@ifs.ku.dk


Download manuskriptvejledning