Økonomi

& Politik

Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift i grænsefeltet mellem økonomi og politik udgivet i Open Access af Djøf Forlag

Økonomi & Politik er et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet publicerer artikler, boganmeldelser og kronikker i grænsefeltet mellem det økonomiske og det politiske fagområde.


Tidsskriftets forfattere og redaktionelle rådgivere er anerkendte økonomer, politologer og historikere. "Økonomi & Politik" henvender sig til studerende ved universiteter og handelshøjskoler og personer i ledende funktioner i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt.


Fra første nummer i 2019, der udkommer i april, overgår Økonomi og Politik til Open Access (gratis for alle). Det betyder at Økonomi og Politik ikke længere udkommer som trykt tidsskrift, men kan læses af alle interesserede i læsevenlig elektronisk udgave.


SENESTE NUMMER


# 1: TRUMPLAND - Historiske perspektiver, nutidige realiteter


(Arkivet med artikler finder du i indholdsfortegnelsen i venste side)

Redaktionelt forord

Af Martin Marcussen

(# 1/Vol. 2019)

Trumpland - mellem fortid og nutid

Af Kasper Grotle Rasmussen

Dette temanummer af Økonomi & Politik sætter fokus på Trumpland. Trumpland kan defineres som USA efter 2016 med Donald Trump som præsident, men det skal forstås i et bredere perspektiv. For det første er det interessant at undersøge, om USA er blevet gennemgribende forandret som følge af Trumps valg.

(# 1/Vol. 2019)

Donald Trump og det utrolige skrumpende præsidentembede

Af Niels Bjerre-Poulsen

Artiklen vurderer, hvordan Donald Trump i sine første to år som præsident har klaret sig, målt ud fra de kriterier, som historikere og politologer hidtil har vurderet hans forgængere i embedet ud fra. Niels Bjerre-Poulsen henviser til »The 2018 Presidents & Executive Politics Presidential Greatness Survey«, hvor 170 af American Political Science Associations medlemmer efter disse kriterier placerer Trump på en absolut sidsteplads blandt de 44 mænd, der har beklædt præsidentembedet. Hans tid i embedet har hidtil været kaotisk, og han har gentagne gange underkendt sit eget embedsværk – ikke mindst informationer fra USA’s 17 efterretningstjenester. Mange af Trumps vælgere nærer uden tvivl et ønske om, at han skal fungere som en »levende molotovcocktail «, såvel i Washington som i det internationale system, men artiklen påpeger, at Trump i sin egenrådighed og ved ikke i tilstrækkelig grad at forstå præsidentembedets rolle i det amerikanske politiske system reelt har skrumpet dets indflydelse.

(# 1/Vol. 2019)

Trump-vælgere i historisk perspektiv

Af Anne Mørk

Trumps utraditionelle valgkamp fik mange til at forvente en sejr til Hillary Clinton ved præsidentvalget i 2016. Dog virker hans sejr mindre overraskende i historisk perspektiv, især når man tager det voksende skel imellem republikanere og demokrater i betragtning. Dette skel er ikke blot baseret på politiske ideer eller økonomiske hensyn, men de sociale grupper, som tilhører hvert parti. Siden 1960’erne har de to partier fremsat hver deres ideal for et retfærdigt samfund, som oftest adskiller fra hinanden i forhold til køn, race og religion – tre faktorer, som er med til at forme de sociale grupper og deres opfattelse af den sociale orden. Som denne artikel undersøger, har partiernes historiske udvikling og deres vilje til at mobilisere bestemte sociale grupper ført til den nuværende splittelse i den amerikanske befolkning og i forlængelse heraf, Trumps valgsejr.

(# 1/Vol. 2019)

»Make America White Again«: Donald Trump og USA’s etniske og racemæssige minoriteter

Af Jørn Brøndal

Denne artikel analyserer først, hvilke etniske og racemæssige appeller Donald Trump benyttede først som præsidentkandidat i 2015-16 og siden som præsident; dernæst i hvor høj grad Trumps strategi betegnede en ny republikansk kurs; og endelig hvilket vælgersegment han henvendte sig til. Det viser sig, at Trump gennem sin aggressive identitetsorienterede retorik snarere end at puste nyt liv i republikanernes »sydstatsstrategi« trak på en ældre højrepopulistisk tradition. Derved lykkedes det ham at få mange hvide vælgere i tale, idet et gab dog åbnede sig mellem højt- og lavtuddannede hvide amerikanere, hvor førstnævnte i stigende grad orienterede sig mod det demokratiske parti, mens sidstnævnte blev kernetropperne i Trumps republikanske parti. I sidste instans var fænomenet Trump symptom på et USA i krise såvel etnisk og racemæssigt som politisk.

(# 1/Vol. 2019)

Amerikansk udenrigspolitik under Donald Trump – brud og kontinuitet

Af Kristine Kjærsgaard

Artiklen undersøger graden af konsistens og inkonsistens mellem Donald Trumps udenrigspolitiske beslutninger i hans første to år som præsident og hans valgløfter samt forandring og kontinuitet i forhold til hans forgænger, Barack Obamas, udenrigspolitik. Den viser, at Trumps udenrigspolitik har været kendetegnet ved både konsistens og inkonsistens med valgløfter samt brud og kontinuitet i forhold til Obamas udenrigspolitik. Kontinuiteten er dog samtidig kendetegnet ved en forstærkning af den politik, som Trump viderefører fra Obamas tid som præsident. Trumps udenrigspolitik forklares med dens udgangspunkt i princippet om ’America First’, en stigende koncentration af den udenrigspolitiske beslutningstagning i Det Hvide Hus og et udenrigspolitisk og -økonomisk råderum defineret af en kombination af amerikanske interesser og andre staters interesser, der har medvirket til at begrænse USA’s udenrigsøkonomiske handlerum. Trump har stillet krav til bl.a. NATO-landet Danmark, men dansk NATO-politik, sikkerhedspolitik i øvrigt og handelspolitiske præferencer adskiller sig ikke fundamentalt fra den politik, Danmark har ført på disse områder siden 1949.

(# 1/Vol. 2019)

Tårer i Rovdyrenes Klub: Hvide følelser og maskulinitetsmyter i Trumpland

Af Marianne Kongerslev og Clara Juncker

I denne artikel kaster vi et kulturelt blik på den affektive politiske tidsånd gennem en analyse af den kontroversielle højesteretshøring i september 2018, hvor dommer Brett Kavanaugh forsvarede sin krænkede ære, efter at Dr. Christine Blasey Ford havde anklaget ham for voldtægtsforsøg, da de begge var unge. Til høringen performede Kavanaugh en særlig form for hegemonisk maskulinitet, både retorisk, visuelt, og affektivt. Dette maskulinitetsideal formedes allerede før USA’s nationale fødsel og udgør en retorisk trope, som nutidige politikere artikulerer, når de performer affekt og identitet. Ud fra et køns- og affektteoretisk standpunkt diskuterer vi, hvordan Kavanaugh personificerer dette ideal og udstiller en forurettet berettigelse, der bunder i frygt for at miste hvide, mandlige privilegier.

(# 1/Vol. 2019)

Den »dybe stat« i Trumpland: Konspirationsteorier i USA før og nu

Af Kasper Grotle Rasmussen

Denne artikel analyserer fremkomsten af og frygten for den såkaldt »dybe stat« i USA i tiden før og under Donald Trumps præsidentperiode samt Trumps anvendelse af begrebet og den efterfølgende fremkomst af nye konspirationsteorier, såsom QAnon. Artiklen argumenterer for, at amerikanernes komplicerede forhold til statsmagten gennem historien har givet sig til udtryk i konspirationsteorien om den dybe stat, og at Trump har anvendt den blandt andet for at fjerne opmærksomhed fra undersøgelser af sig selv og sin kampagne. QAnon-konspirationsteorien er primært skabt med det formål at udtrykke utilfredshed med Demokraterne og assorterede tilhængere samt at udtrykke begejstring over Trump, der i denne forbindelse repræsenterer en heltefigur centralt i en fremgangsfortælling.

(# 1/Vol. 2019)

Kunsten at ramme budgettet – et studie af sanktionslovgivningens betydning for budgetmæssig medgørlighed og politiske budgetcyklusser i de danske kommuner

Af Camilla Friborg Madsen og Christoffer Wisén

I de danske kommuner har det været mere normen end undtagelsen, at de lagte budgetter blev overskredet. Af den grund blev sanktionslovgivningen indført i 2011 for at skærpe den økonomiske styring af kommunerne. Med afsæt i den eksisterende litteratur undersøger denne artikel, om lovgivningen har påvirket de kommunalpolitiske prioriteringer for så vidt angår områder med varierende vælgermobilisering (policy-områders budgetmæssige medgørlighed) og et års placering i valgperioden (politiske budgetcyklusser). Registerdata for de danske kommuners budgetter og regnskaber i perioden fra 2007 til 2016 ligger fundamentet for analysen, der viser, at kommunalpolitikerne fortsat er genvalgsorienteret, men nu indenfor rammerne af budgettet. Det slår særligt ud på områderne med høj vælgermobilisering, mens der overraskende stadig forekommer overskridelser på områder med lav vælgermobilisering. Endvidere synes politiske budgetcyklusser ikke at eksistere efter lovgivningens indførelse.

(# 1/Vol. 2019)

Reviewartikel: Algoritmiske økonomier – Hvordan algoritmer performer markeder

Af Thomas Skou Grindsted

Big data og algoritmer er ved at forandre verden. Ikke mindst inden for økonomi og politik. Algoritmer har bl.a. betydning for virksomheders logistik, marketing og produktion. Algoritmer øger virksomheders produktivitet og ændrer centraladministrationens arbejdsgange. Også handel med værdipapirer sker i stigende grad ved hjælp af algoritmer, hvor ikke et menneske, men en algoritme træffer økonomiske beslutninger om køb og salg i op til flere tusinde handler i sekundet. Denne artikel undersøger algoritmiske økonomier og den technofinansielle revolution, det har medført på de finansielle markeder og fondsbørser. Homo Economicus er i dag også Techno Economicus, og artiklen belyser betydningen for forholdet mellem humane og non-humane økonomiske aktører. Det konkluderes, at Techno Economicus medfører nye performative algoritmiske økonomier.

(# 1/Vol. 2019)

Abstracts in english

(# 1/Vol. 2019)


KOMMENDE TEMANUMRE



Kommende temanumre i 2019


  • Reformamok i den offentlige forvaltning
  • Polarisering i dansk politik
  • Danmarks relation til det moderne Rusland
  • Udenrigsministeriets 250 års jubilæum
  • Danmarks grænser





REDAKTION OG BESTYRELSE



Redaktion og bestyrelse


Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet


Ansvarshavende redaktør

Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
E-mail: mm@ifs.ku.dk



Redaktionsudvalg

  • Lektor emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Professor Peter Thisted Dinesen, Institut for Statskundskab,Københavns Universitet
  • Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter
  • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen Business School
  • Professor David Dreyer Lassen, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
  • Lektor Jan Pedersen, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet
  • Lektor Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet





ØNSKER DU AT BIDRAGE?

Ønsker du at bidrage til tidsskriftet?

Kontakt tidsskriftets ansvarshavende redaktør Martin Marcussen på email: mm@ifs.ku.dk


Download manuskriptvejledning