Økonomi

& Politik

Et samfundsvidenskabeligt tidsskrift i grænsefeltet mellem økonomi og politik udgivet i Open Access af Djøf Forlag

Økonomi & Politik er et samfundsvidenskabeligt tidsskrift. Tidsskriftet publicerer artikler, boganmeldelser og kronikker i grænsefeltet mellem det økonomiske og det politiske fagområde.


Tidsskriftets forfattere og redaktionelle rådgivere er anerkendte økonomer, politologer og historikere. "Økonomi & Politik" henvender sig til studerende ved universiteter og handelshøjskoler og personer i ledende funktioner i den offentlige administration, erhvervslivet og organisationer.


Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt.


Fra første nummer i 2019, der udkommer i april, overgår Økonomi og Politik til Open Access (gratis for alle). Det betyder at Økonomi og Politik ikke længere udkommer som trykt tidsskrift, men kan læses af alle interesserede i læsevenlig elektronisk udgave.


SENESTE NUMMER


# 2: Den danske offentlige forvaltning i forandring


(Arkivet med artikler finder du i indholdsfortegnelsen i venste side)

Redaktionelt forord

Af Martin Marcussen

(# 2/Vol. 2019)

Temaredaktørens introduktion: Den danske offentlige forvaltning i forandring

Af Mads Bøge Kristiansen

Den danske offentlige forvaltning er konstant under forandring. Reformerne og forandringerne af den offentlige forvaltning har i de senere år været mange og synes at være blevet hverdag og rutine. Sygehuse, dagtilbud og uddannelsesinstitutioner m.v. nedlægges, opsplittes, fusioneres og flyttes, nye ledelsesredskaber og digitale løsninger introduceres, ligesom processer forsøges strømlinet og optimeret..

(# 2/Vol. 2019)

Organisatorisk forandring: Et blik på litteraturen om forandringers indhold, kontekst og proces

Af Mads Bøge Kristiansen

Formålet med denne artikel er at tilvejebringe en bred introduktion til litteraturen om organisatorisk forandring samt en dybere forståelse af organisatorisk forandring for at gøre praktikere bedre i stand til at analysere og håndtere forandringer. Med dette som udgangspunkt diskuteres, hvad organisatorisk forandring er, hvilken betydning konteksten har for forandringen, hvad man bør være opmærksom på i ledelsen af forandringsprocessen, hvordan forandringsmodtagerne kan reagere på forandringer, og hvad der påvirker deres reaktioner. Artiklen viser, at organisatorisk forandring er et komplekst fænomen, der varierer i indhold, omfang og tempo samt i måden, hvorpå de er opstået, initieret og besluttet. Derudover illustrerer artiklen, at forandringerne besluttes og implementeres i organisationer kendetegnet ved forskellige ydre og indre kontekster samt forskellige forandringsmodtagere, der kan have betydning for forandringen, ligesom det er afgørende at have øje for ledelsen af forandringsprocessen og de fordele og ulemper, som forandringsmodtagerne forventer af forandringen.

(# 2/Vol. 2019)

Digitaliseringen af den danske offentlige sektor: hvor er vi på vej hen?

Af Jannick Schou & Morten Hjelholt

Den danske offentlige sektor har gennemgået en række storstilede digitaliseringsreformer over de sidste årtier. Disse har på afgørende vis været med til at forandre sektoren indefra såvel som udadtil: fra at være et primært internt anliggende mellem ministerier, styrelser, forvaltninger og kommuner er digitale platforme i stigende grad blevet en grundlæggende præmis for mødet med borgere. I denne artikel beskriver vi, hvordan digitaliseringsreformer har udviklet sig siden starten af 1990´erne, og viser, hvordan disse strategier har været med til at præge interaktionen med borgere i velfærdsstatens frontlinje. På baggrund af disse beskrivelser reflekterer vi over nogle af de indbyggede dilemmaer, der skabes i bestræbelserne på at digitalisere den offentlige sektor. Vi diskuterer i øvrigt, hvordan digitalisering forholder sig til eksisterende styringsparadigmer. Samlet set leverer artiklen dermed et bidrag til den eksisterende forvaltnings- og velfærdstatsforskning. Vi viser, hvordan det omfattende og komplekse arbejde med digitalisering har sat dybe spor i den danske velfærdsstat.

(# 2/Vol. 2019)

I rationalitetens navn. En analyse af reformerne af den danske skatteforvaltning

Af Jørgen Grønnegård Christensen & Peter Bjerre Mortensen

I 2005 blev der i Folketinget truffet beslutning om meget store og vidtrækkende reformer af den danske skatteforvaltning. Forventningerne var, at man ved centralisering, samling og digitalisering af skatteforvaltningen kunne indkræve skatterne med 25-40 procent færre medarbejdere i skatteforvaltningen. Forventningen var også, at reformerne ville være fuldt implementeret allerede ved udgangen af 2009. Sådan gik det ikke. I denne artikel ser vi nærmere på beslutningerne, kvaliteten af det analytiske grundlag, de baserede sig på, samt de efterfølgende problemer med at få implementeret de store reformer. Teoretisk holder vi forløbet op imod de anbefalinger til en fornuftig reformtilgang, som kan udledes af en årtier lang politologisk forskning i reformer af den offentlige forvaltning.

(# 2/Vol. 2019)

Giver det mening? Mellemlederens definerende rolle i forandringer

Af Anne Bøllingtoft & Ann-Louise Holten

Forandringslitteraturen peger på, at et væsentligt aspekt i en forandrings succes ikke alene er forandringens indhold (hvad består forandringen i), men i høj grad hvordan forandringen opfattes af de berørte individer (hvad betyder forandringen for mig/organisationen). Det medfører, at mellemlederen bliver en central aktør i gennemførelsen af topledelsens initierede forandringer, idet mellemlederen oftest indtager to centrale roller i forandringsprocessen: den modtagende rolle (forandringsmodtager) og den eksekverende rolle (forandringsagent). Den empiriske case i denne artikel er indførelsen af målstyringstavler i SKAT i 2016, hvor 21 semi-strukturerede interviews blev gennemført. Med inspiration i et sensemaking-perspektiv giver denne artikel et indblik i, hvordan mellemlederes modtagende rolle, dvs. opfattelse af topledelsens forandringstiltag, har betydning for deres eksekverende rolle, dvs. deres aktive bidrag til indførelsen af forandringen. Afslutningsvis belyses via empiriske illustrationer, hvorledes mellemledernes meningsskabelse influerer på deres implementering og meningsgivelse til medarbejderne.

(# 2/Vol. 2019)

Uden for Tema: Populisme i Europa: En trussel mod det liberale demokratis institutioner?

Af Karoline Larsen Kolstad & Mads Pieter van Luttervelt

Svækkes domstolenes, parlamentets og andre tilsynsmyndigheders mulighed for at holde regeringen ansvarlig, når populistiske partier i Europa opnår politisk repræsentation? For at undersøge dette tager vi afsæt i en forståelse af populisme, der betoner, at politik direkte bør afspejle folkets vilje. På den baggrund kan vi opstille en forventning om, at populistiske partier afvikler institutioner, der begrænser regeringens muligheder for at handle i overensstemmelse med folkets vilje. Det er en forventning, der kan bekræftes. For perioden 2000-2017 identificerer vi 85 populistiske partier i 31 europæiske lande og konstruerer et datasæt, der kobler information om partiernes repræsentation med informationer om landenes horisontal accountability. Vores analyse viser, at lande med populistiske regeringspartier faktisk oplever svækkede niveauer af horisontal accountability. Effekten forstærkes i øvrigt når regeringslederen selv kommer fra ét af de populistiske partier.

(# 2/Vol. 2019)


KOMMENDE TEMANUMRE



Kommende temanumre i 2019 og 2020


  • Polarisering i dansk politik
  • Danmarks relation til det moderne Rusland
  • Udenrigsministeriets 250 års jubilæum
  • Danmarks grænser





REDAKTION OG BESTYRELSE



Redaktion og bestyrelse


Selskabet for Historie og Samfundsøkonomi, Formand: Peter Nedergaard, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet


Ansvarshavende redaktør

Professor Martin Marcussen, Institut for Statskundskab,
Københavns Universitet
E-mail: mm@ifs.ku.dk



Redaktionsudvalg

  • Lektor emeritus Lars Bille, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
  • Professor Peter Thisted Dinesen, Institut for Statskundskab,Københavns Universitet
  • Professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitetscenter
  • Lektor Mads Dagnis Jensen, Institut for International Økonomi, Politik og Business, Copenhagen Business School
  • Professor David Dreyer Lassen, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
  • Lektor Jan Pedersen, SAXO-Instituttet, Københavns Universitet
  • Lektor Asmus Leth Olsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet





ØNSKER DU AT BIDRAGE?

Ønsker du at bidrage til tidsskriftet?

Kontakt tidsskriftets ansvarshavende redaktør Martin Marcussen på email: mm@ifs.ku.dk


Download manuskriptvejledning