- Bøger
- Tidsskrifter
- Danish Journal of Management and Business
- Dansk Sociologi
- EU-ret & Menneskeret
- FIRE Journal
- Juristen
- Kendelser om fast ejendom
- Nationaløkonomisk Tidsskrift
- Nordisk Administrativt Tidsskrift
- Nordisk Tidsskrift for Selskabsret
- Samfundsøkonomen
- Tidsskrift for Miljø
- Økonomi og Politik
- Økonomistyring og informatik (lukket i 2017)
- Online
- Forfattere
- Undervisere
- Semesterstart 2021
- Katalog
- Jurabibliotek.dk
Trine Baumbach
Udgivelser
Strafferettens almindelige delDet strafferetlige ansvar Strafferettens almindelige del. Det strafferetlige ansvar er en systematisk fremstilling af ansvarsbetingelserne efter dansk ret. De strafferetlige ansvarsbetingelser er på en gang grundfæstet og samtidig under konstant udvikling. De enkelte emner og problemstillinger er følgelig perspektiveret i forhold til nyeste retspraksis, teori og samfundsudvikling. Det gælder ikke mindst i forhold til de senere års internationale retsudvikling og de deraf afledte EU-retlige og menneskeretlige krav. Bogen giver på samme tid et overblik over feltet og grundtrækkene ved strafansvaret, og samtidigt en mere dybtgående behandling af en række problemstillinger, der er særligt relevante i teori og praksis. Bogen kan således bruges af både jurastuderende, universitetsforskere og praktikere.
Udgave 1, 2020 | 611 sider | ISBN 9788757446760
|
Det strafferetlige legalitetsprincipDet strafferetlige legalitetsprincip er af central betydning for enhver, der kommer i konflikt med de normer og regler, der gælder i samfundet. Ideen om, at handlinger ikke bør betragtes som forbrydelser og dermed ikke bør medføre straf, uden at dette allerede er bestemt ved lov, har besjælet tanken i mange hundrede år. Imidlertid blev princippet ikke en del af dansk strafferet før 1866-straffeloven og kom først ved straffeloven af 1930 til at omfatte hele strafferetten. Denne afhandling angår det strafferetlige legalitetsprincip, som det har fundet udtryk i straffelovens § 1. Princippet indeholder både hjemmelskrav og krav til den strafferetlige fortolkning. De retlige implikationer for den strafferetlige normfastsættelse og den strafferetlige retsanvendelse, som følger af straffelovens § 1, er indgående analyseret i afhandlingen. Det retlige udgangspunkt i afhandlingen er, at strafferetten er en del af det øvrige retssystem og skal forstås og anvendelse i overensstemmelse hermed. Dette finder bl.a. udtryk ved, at princippet ses som en udløber af magtadskillelsen, og at afhandlingen har i fokus, at mange straffesager var forvaltningssager, inden de blev straffesager. Da dansk strafferet gennem tiderne har søgt inspiration og løsningsmodeller i de øvrige nordiske lande og i Tyskland, indeholder afhandlingen en grundig oversigt over norsk og tysk ret. Valget af netop disse to lande skyldes, at det strafferetlige legalitetsprincip her er fæstnet i de pågældende landes grundlove, hvorfor det må antages, at princippet har opnået det højst tænkelige beskyttelsesniveau. Da en straffedomfældelse alene kan ske under respekt for de krav, der kan udledes af straffelovens § 1, og de krav, der kan udledes af menneskerettighedskonventionens artikel 7, er det menneskeretlige strafferetlige legalitetsprincip analyseret og beskrevet i afhandlingen. Bogen henvender sig i særlig grad til dommere, anklagere og forsvarere, men vil desuden være relevant for alle, der ønsker at beskæftige sig indgående med strafferetten. Forfatteren er adjunkt i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Afhandlingen er forfatterens ph.d.-afhandling.
Udgave 1, 2008 | 608 sider | ISBN 9788757419344
|
Retsplejeloven - 100 år
af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen (red.), Trine Baumbach (red.), Ole Scharf (red.), Henrik Stevnsborg (red.)
I år kan vi fejre 100-året for retsplejeloven. Dette markeres med denne bog, hvis 31 bidrag til fulde illustrerer, at retsplejeloven i 2019 – præcis som den var i 1919 – er en kodifikation af helt afgørende betydning for den danske retsorden. Dog er det i dag en meget anderledes lovbog, end den var i 1919. I årenes løb er bestemmelser blevet ændret eller ophavet, samtidig med at nye bestemmelser er kommet til.
Udgave 1, 2019 | 678 sider | ISBN 9788757433395
|
Ret på flere felterForvaltning, Governance, Retssikkerhed Med dette festskrift hyldes professor, dr. jur. Carsten Henrichsen for hans mangeårige virke på det retsvidenskabelige felt. Anledningen til, at festskriftet kommer nu, er, at han efter 5 år som leder af forskningscentret CORA (Center for offentlig regulering og administration), som er stiftet på hans initiativ, har besluttet at lade stafetten gå videre. Festskriftet rummer bidrag inden for mange felter af juraen, bl.a. forvaltningsret, kommunalret, medieret, politiret, procesret og retsteori. Dette afspejler Carsten Henrichsens brede faglige udsyn. "I forhold til forskningscentreret CORA var Carsten Henrichsen den fremmeste blandt de »founding fathers« og har i løbet af de seneste 5 år været den, som har kittet centrerets palet af soloforskere sammen til en kollektiv enhed. Uden Carstens energi og udholdenhed var CORA ikke blevet til CORA. Også den brede vifte af faglige arrangementer og udadvendte seminarer, som CORA med stort overskud har strøet om sig med gennem årene, har haft Carsten som utrættelig drivkraft. Han brænder for CORA’s sag, også når der er pres på, og der er meget, andet der skal passes." Om forfatterne Bogen bliver udgivet med støtte fra Dreyers fond.
Udgave 1, 2016 | 300 sider | ISBN 9788757433999
|