Thomas Bredgaard


Udgivelser

Handicap og beskæftigelse

Fra barrierer til broer

Der er i stigende grad en forventning om, at mennesker med handicap skal arbejde, hvis de kan arbejde, men mange mennesker med handicap har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I denne bog samles den eksisterende viden om handicap og beskæftigelse og præsenteres nye forskningsresultater om barrierer og broer på arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Bogen bygger på integrerede analyser af forhold, der hæmmer og fremmer beskæftigelsen for mennesker med bevægelseshandicap og opstiller en model for et mere rummeligt arbejdsmarked for mennesker med handicap. Den giver således både ny indsigt i årsagerne til, at mennesker med handicap er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet og forslag til, hvordan flere mennesker med handicap kan blive en del af arbejdsfællesskabet. Bogen henvender sig til alle med interesse for arbejdsmarkedsforhold, handicap, beskæftigelse og beskæftigelsessystemet.

Thomas Bredgaard (ph.d.) er professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet. Thomas er leder af Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (FHB) og medleder af Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Thomas forsker i arbejdsmarkedsforhold, arbejdsmarkedspolitik, flexicurity, virksomhedernes sociale ansvar, evaluering samt handicap og beskæftigelse.

Finn Amby (ph.d.) er lektor ved socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Aarhus. Finn er aktiv i FHB. Finns primære forskningsfelt er handicap og beskæftigelse med særligt fokus på politiske rammer og jobcentrenes rolle samt førtidspension og fleksjob.

Helle Holt (ph.d.) er seniorforsker på VIVE (Det nationale forskningscenter for velfærd). Helles forsker i samspillet mellem virksomheder, jobcentre, de særligt udsatte grupper og beskæftigelsesindsatserne. Dette indebærer et fokus virksomheders sociale engagement, den rummelige og inkluderende arbejdsplads, psykisk arbejdsmiljø og arbejdspladskultur.

Frederik Thuesen (ph.d.) er seniorforsker på VIVE og medlem af FHB. Frederik forsker i integration af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap samt flygtninge og indvandrere. Frederik forsker også i offentlig administration, herunder mødet mellem sagsbehandlere og borgere samt statslig styring af jobcentrene. 

Se alle titler inden for Arbejdssociologi.

Læs mere
Udgave 1, 2020 | 390 sider | ISBN 9788757448986

Pris

E-bog Papirbog
430,00 kr 475,00 kr
Medlemspris Medlemspris
344,00 kr 380,00 kr

Dansk arbejdsmarkedspolitik

af Stine Rasmussen (red.), Thomas Bredgaard (red.)

Arbejdsmarkedspolitik handler om at regulere markedet for forbrug af arbejdskraft, men arbejdsmarkedet er anderledes end andre markeder. Arbejdsmarkedspolitikken skal hjælpe til at skabe et velfungerende arbejdsmarked. Der er dog politisk og faglig uenighed om, hvad der kendetegner et velfungerende arbejdsmarked. Denne lærebog, som er skrevet af arbejdsmarkedsforskere med mange årtiers erfaring inden for arbejdsmarkedspolitik, giver et systematisk indblik i arbejdsmarkedspolitikkens begreber, formål, funktioner, redskaber, udviklingstræk, organisering og konsekvenser i dansk og internationalt perspektiv.

Denne tredje reviderede udgave er grundigt opdateret med de seneste udviklinger og udfordringer i arbejdsmarkedspolitikken og refleksioner om coronapandemiens konsekvenser for arbejdsmarkedet. Der er desuden tilføjet nye kapitler om arbejdsmarkedspolitikken og den danske aftalemodel samt om målgrupper og redskaber i arbejdsmarkedspolitikken.

Målgrupperne for bogen er socialrådgiverstuderende, studerende, undervisere og fagfæller på de højere læreanstalter samt personer, som ønsker et mere systematisk og forskningsbaseret indblik i arbejdsmarkedspolitikken og beskæftigelsesområdet.

Se alle titler inden for dansk politik

Læs mere
Udgave 3, 2022 | 177 sider | ISBN 9788757446647

Pris

E-bog Papirbog
250,00 kr 280,00 kr
Medlemspris Medlemspris
200,00 kr 224,00 kr