Søren Stig Andersen


Udgivelser

Dyrevelfærdsloven

Med kommentarer

Dyrevelfærdsloven, der trådte i kraft i 2021, har til formål at fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven erstatter og udvider anvendelsesområdet for den tidligere dyreværnslov ved at samle reguleringen af dyrs velfærd på tværs af generelle og artsspecifikke regler i én lov.

Lovkommentaren indledes med en oversigt over den nationale og internationale lovgivning på området. For hver enkelt bestemmelse redegøres for betydningen af den før 2021 gældende regulering.

Kommentaren vil være et nyttigt værktøj for advokater og andre praktikere hos bl.a. myndigheder og frivillige organisationer, der beskæftiger sig med dyreretlige spørgsmål.

 

 

Læs mere
Udgave 1, 2023 | 401 sider | ISBN 9788757444681

Pris

E-bog Papirbog
900,00 kr 1.000,00 kr
Medlemspris Medlemspris
720,00 kr 800,00 kr

Nærhed ved domstolene

Et spørgsmål om retfærdighed og legitimitet

Denne bog handler om noget så grundlæggende som betydningen af, at der i retten finder et møde sted mellem mennesker. Hvad betyder det for, at der sker en retfærdig retsanvendelse, og hvad betyder det for rettens legitimitet?

Mellemmenneskelig kontakt og kommunikation finder sted i større eller mindre grad af nærhed. Det gælder også relationerne i retten, hvad enten der er tale om skriftlig eller mundtlig kontakt eller begge dele. En vigtig del af dommergerningen er fx at finde en hensigtsmæssig balance mellem de forskellige hensyn, såsom et retfærdigt resultat og et ansvar over for sagens parter. Nærhed er et aspekt, der gennemsyrer alle dele af vores sociale eksistens i en sådan grad, at vi ofte overser behovet for at reflektere nærmere over dens implikationer.

Grundtanken bag denne bog er, at det har vidtrækkende konsekvenser, i hvilket omfang kontakten i retten er præget af nærhed. Bogen gennemgår forskellige aspekter og teorier af og om nærhed, og der samlet tilbyder et begrebsapparat omkring nærhed og afstand i retten.

Bogen er resultatet af forfatterens ph.d.-afhandling.

Læs mere
Udgave 1, 2012 | 364 sider | ISBN 9788757495454

Pris

E-bog
450,00 kr
Medlemspris
360,00 kr