Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme.

Bogen består af to dele. I Del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU, TEUF, Chartret om grundlæggende rettigheder) og EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) samt folkeretlige traktater. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og forskningspraksis) og uskreven ret (almindelige retsprincipper og forholdets natur). I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter.

I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behandles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12).

Europæisk, realistisk retspositivisme er en syntese af retspositivismen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét

stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk

praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan anses for gyldig ret (gældende ret) at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere. 

Bogen er både tilgængelig i et trykt format og som E-bogs version, begge kan bestilles her på siden. 

Andet bind af Ligestillingslovene, beskriver og analyserer kendt praksis inden for ligestillingsloven: ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barselsudligningsloven, lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende og lov om ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser.

Med udgivelsen af dette andet bind er alle love inden for ligestillingsloven kommenteret og opdateret.

Bogen henvender sig til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration, arbejdslivets praktikere og andre interessenter.

Kommentaren til ligestillingslovene er opdelt i 2 bind.

Dette første bind af ligestillingslovene gennemgår forskelsbehandlingsloven, den etniske ligebehandlingslov, ligestillingsloven, de nye love om kønsbalance i ledelse i den private sektor, lovene om særlige ligebehandlingsorganer (Ligebehandlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder) samt de grundlæggende begreber.

Siden udgivelsen af 6.-udgaven er der sket væsentlige ændringer i retsgrundlaget for løsning af de problemer, der behandles i denne kommentar, navnlig følgende:

• Diskriminationsforbuddet i art. 21 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder er steget op i retskildehierarkiet fra soft law til traktatrang ved Lissabon-Traktaten s ikrafttræden den 1.12.2009.
• Ligebehandlingsnævnet blev oprettet fra 1.1.2009 og er i dag det centrale afgørelsesorgan vedrørende de love, der behandles i nærværende kommentar.
• Der er truffet mange afgørelser både af EU-Domstolen, de danske domstole og Ligebehandlingsnævnet om de problemer, denne kommentar handler om, således at det relevante afgørelsesmateriale er langt større i dag end i 2008.

Andet bind af kommentaren til ligestillingslovene udkom januar 2016. Bind 2 gennemgår ligebehandlingsloven, ligelønsloven, barselsloven, barseludligningsloven og loven om ligebehandling af kvinder og mænd i forhold til pension, forsikring og lignende finansielle ydelser.

Bogen henvender sig primært til domstole, advokater, ansatte i den offentlige administration og arbejdslivets praktikere samt til alle, der er professionelt involveret i problemer vedrørende ligestilling og diskrimination.

Its succinct yet scholary nature, as well as the practical quality of the information it provides, makes this book a valuable time-saving tool for business and legal professionals alike. Lawyers representing parties with interests in Denmark will welcome this very useful guide, and academics and researchers will appreciate its value in the study of comparative contract law.

Co-published with Wolters Kluwer Law & Business.

Denne bog handler om udbud af kontrakter vedrørende offentlige anskaffelser i Danmark, hvis regler om emnet på afgørende måde er bestemt af EU-retten.

Der er tale om et dynamisk område i hastig udvikling. På EU-niveau blev der vedtaget et almindeligt direktiv om udbud i 2004 (2004/18/EF ), der tilpassede udbudsreglerne til udviklingen på EU s indre marked, og en ændring af kontroldirektiverne i 2007 (2007/66/EF ), der i Danmark er implementeret ved vedtagelse af kontrolloven, der trådte i kraft den 1.7.2010. Lissabon-Traktaten trådte i kraft den 1.12.2009, hvilket i nogen grad placerede det indre marked og dermed udbudsreglerne i en ny retlig kontekst.

Udbud af offentlige kontrakter, der nu foreligger i 4. reviderede udgave, giver en generel fremstilling af, hvad der i lyset af EU-reglerne er gældende dansk udbudsret efter gennemførelsen af Lissabon-Traktaten og kontrolloven.

De hovedspørgsmål, der undersøges, er hvilke frihedsgrader ordregivende myndigheder har til at bestemme, om de vil indgå kontrakter, og til i givet fald at indgå kontrakter med hvem de vil, hvordan de vil og med det indhold de vil, samt hvilken retsbeskyttelse aktuelle og potentielle tilbudsgivere har i denne forbindelse.

"Arbejdsmiljøret" foreligger nu i en tredje revideret udgave. Siden udgivelsen af første udgaven, er der sket meget store ændringer i den retlige regulering af arbejdsmiljø.

Det er stadig forfatterens ambition at give en systematisk fremstilling af arbejdsmiljøretten, der kan befordre overblikket over dette retsområde, der er præget af tiltagende kompleksitet. Et andet væsentligt sigte med bogen er at undersøge den integration mellem dansk ret og EU-ret på arbejdsmiljøområdet, der har været i gang i de sidste ca. 15 år, og som fortsat foregår, samt at foretage en kritisk vurdering af dansk ret i lyset af EU-reglerne.