Den hermed foreliggende 5. reviderede udgave af Retskilder og Retsteorier bygger på Tvarnø & Nielsens retsteori, der kaldes europæisk, realistisk retspositivisme.

Bogen består af to dele. I Del I gennemgås de retskilder, der anvendes i juridisk praksis. Her behandles regulering, der omfatter dansk lovgivning i vid forstand (grundloven, almindelige love, bekendtgørelser, mv.), EU lovgivning, der omfatter traktater (TEU, TEUF, Chartret om grundlæggende rettigheder) og EU-retlig sekundærlovgivning (forordninger, direktiver, afgørelser, henstillinger og udtalelser) samt folkeretlige traktater. Derefter behandles praksis (domspraksis, administrativ praksis, retssædvaner og forskningspraksis) og uskreven ret (almindelige retsprincipper og forholdets natur). I det sidste kapitel i Del I gennemgås retsdogmatisk fortolkning og de teoretiske værktøjer (begreber, systematiske snit, principper, mv.), retsdogmatikken benytter.

I Bogens Del II gennemgås de vigtigste retsteorier og teoretiske perspektiver på retten. Her behandles naturret, hermeneutik, retspositivismen som udformet navnlig af Hans Kelsen og videreudviklet i ’critical legal positivism’ og institutionel retsteori, skandinavisk realistisk retsteori som udformet navnlig af Alf Ross, kønsperspektiv på retten og retsøkonomi. Hovedtrækkene i europæisk, realistisk retspositivisme opsummeres i bogens sidste kapitel (kap. 12).

Europæisk, realistisk retspositivisme er en syntese af retspositivismen og Ross’ realistiske retsteori. Retten anskues ud fra en monistisk synsvinkel, hvor danske retskilder, EU-retlige retskilder og folkeretlige retskilder ses som ét

stort, integreret retssystem. Gyldig ret (gældende ret) defineres som regler, der anvendes i juridisk praksis, fordi anvenderne på grundlag af en retsdogmatisk analyse finder, at de hører til retssystemet. De vigtigste former for juridisk

praksis er domspraksis, lovgivningspraksis og forskningspraksis. Det er en forudsætning for, at en regel kan anses for gyldig ret (gældende ret) at der er en rimelig grad af konsensus herom mellem domstole, lovgivere og juridiske forskere. 

Bogen er både tilgængelig i et trykt format og som E-bogs version, begge kan bestilles her på siden. 

Denne bog er en videreførelse af Lærebog i Arbejdsret af samme forfatter. Dansk arbejdsret, foreligger nu i en 3. reviderede udgave. Fremstillingen giver en systematisk gennemgang af dansk arbejdsret i lyset af den EU-retlige og folkeretlige, især EMRK-retlige udvikling. Den retter sig mod praktikere, forskere og studerende, der har behov for en grundlæggende indsigt i det arbejdsretlige system.

Siden udgivelsen af 2.udgaven af bogen i 2012 er der kommet ny dansk lovgivning om ansættelsesklausuler, vikarer og håndhævelse af reglerne om udstationering. Vikarreglerne og udstationeringsreglerne beror på underliggende EU-direktivet. Der er desuden afsagt mange nye domme, herunder af EU-Domstolen.

Bogen giver en opdateret fremstilling af gældende dansk arbejdsret baseret på integreret anvendelse af danske, EU-retlige og folkeretlige, især EMRK-retlige retskilder. Samspillet og modspillet mellem den traditionelle danske aftalemodel og den integrerede europæiske model, der er ved at blive udviklet i forbindelse med EU-rettens og EMRK-rettens integration i dansk ret, belyses løbende gennem bogen.



Om forfatteren:

Ruth Nielsen, cand.jur.,dr.jur. er professor i erhvervsret ved Juridisk Institut på Copenhagen Business School.

 

Denne bog redegør systematisk for den gældende arbejdsmarkedsret i EU, som den står skrevet i 2013, og dens udvikling over årene fra 1958 til 2013. Bogen beskriver og analyserer den generelle udvikling af arbejdsmarkedsret i EU, hvor fokus lægges ved rettens interaktion med national og international arbejdsmarkedsret.

"E-handelsret" giver en opdateret fremstilling af e-handelsretten. I forhold til tidligere udgaver af bogen, der særligt fokuserede på e-handelsdirektivet og e-handelsloven, er fokus i denne udgave bredere i lyset af, at udviklingen har vist, at andre retskilder spiller en mindst lige så stor rolle i forbindelse med e-handel. Et eksempel herpå er de immaterialretlige regler, navnlig ophavsretten, og et særskilt kapitel herom er nu indarbejdet i bogen. Bortset herfra er strukturen fra de tidligere udgaver fastholdt, således at bogen omhandler e-handelsrettens kilder, fri bevægelighed for e-handel i det indre marked, online markedsføring, elektroniske kontrakter, formidleransvar, persondatabeskyttelse og håndhævelse. Der er fortsat særligt fokus på de EU-retlige regler på området og samspillet mellem disse og dansk ret.

Denne bog handler om udbud af kontrakter vedrørende offentlige anskaffelser i Danmark, hvis regler om emnet på afgørende måde er bestemt af EU-retten.

Der er tale om et dynamisk område i hastig udvikling. På EU-niveau blev der vedtaget et almindeligt direktiv om udbud i 2004 (2004/18/EF ), der tilpassede udbudsreglerne til udviklingen på EU s indre marked, og en ændring af kontroldirektiverne i 2007 (2007/66/EF ), der i Danmark er implementeret ved vedtagelse af kontrolloven, der trådte i kraft den 1.7.2010. Lissabon-Traktaten trådte i kraft den 1.12.2009, hvilket i nogen grad placerede det indre marked og dermed udbudsreglerne i en ny retlig kontekst.

Udbud af offentlige kontrakter, der nu foreligger i 4. reviderede udgave, giver en generel fremstilling af, hvad der i lyset af EU-reglerne er gældende dansk udbudsret efter gennemførelsen af Lissabon-Traktaten og kontrolloven.

De hovedspørgsmål, der undersøges, er hvilke frihedsgrader ordregivende myndigheder har til at bestemme, om de vil indgå kontrakter, og til i givet fald at indgå kontrakter med hvem de vil, hvordan de vil og med det indhold de vil, samt hvilken retsbeskyttelse aktuelle og potentielle tilbudsgivere har i denne forbindelse.