Rune Stubager


Udgivelser

Oprør fra udkanten

Folketingsvalget 2015

Danskerne vælger de gamle partier fra, de beslutter sig tættere og tættere på valget, flere skifter parti, og forskellen i partivalg mellem land og by er voksende. Det politisk danmarkskort er i forandring.

For at belyse disse forandringer, giver bogen et detaljeret billede af danskernes vælgeradfærd ved folketingsvalget 2015. Den går tæt på faktorer som alder, køn, uddannelse og geografiens betydning for vælgernes kryds. Der er også fokus på økonomien, fordelingspolitikken og værdipolitikkens betydning for vælgeradfærden og på partiernes ejerskab til de politiske spørgsmål ligesom de mange partiskiftere analyseres.

Desuden suppleres med vinkler som den oplevede sociale utryghed og vælgernes psykologiske risikoprofil, deres politiske tillid, samt betydningen af holdninger til velfærdstaten og indvandrere. Også valgdeltagelsen, valgkampagnen og avisernes dækning af den – ikke mindst de mange meningsmålinger – er kortlagt.

Bogen bygger på et stort og grundigt datamaterialet, hvor mere end 2.000 danske vælgere, der hver har deltaget i et interview af ca. en times varighed. Samlet fremstår bogen som et svar på, hvorfor det gik, som det gik ved folketingsvalget 2015 og den tegner et billede af, hvordan dansk vælgeradfærd er i forandring. 

Carlsbergfondet har finansieret Den Danske Valgundersøgelse 2015.

 

Om forfatterne

Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse og er leder af Det Danske Valgprojekt.

Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.

Læs mere
Udgave 1, 2017 | 451 sider | ISBN 9788757437577

Pris

E-bog Papirbog
355,00 kr 395,00 kr
Medlemspris Medlemspris
284,00 kr 316,00 kr

Krisevalg

Økonomien og folketingsvalget 2011

Krisevalg betegner folketingsvalget 2011, der kendetegnes af en samtid præget af den voldsomste økonomiske krise siden 2. verdenskrig. Logikken i at økonomien derfor spillede en afgørende rolle for, hvor krydset blev sat, er indlysende. Bogen stiller spørgsmålstegn ved denne logik og undersøger den danske vælgeradfærd anno 2011.

Læs mere
Udgave 1, 2013 | 214 sider | ISBN 9788757428414

Pris

E-bog Papirbog
355,00 kr 395,00 kr
Medlemspris Medlemspris
284,00 kr 316,00 kr

Klimavalget

Aldrig har klimaet været så højt på den politiske dagsorden som ved folketingsvalget i 2019. Aldrig har så mange danske vælgere besluttet sig for, hvad de ville stemme under en valgkamp som ved folketingsvalget i 2019. Og vi skal tilbage til jordskredsvalget i 1973 for at finde et omfang af partiskift fra det foregående folketingsvalg, der matcher det, vi så ved folketingsvalget i 2019. På disse måder er folketingsvalget 2019 særligt, og vælgeradfærden værd at analysere i detaljer.

Med udgangspunkt i et omfangsrigt datamateriale fra Den Danske Valgundersøgelse (DNES) analyserer bogen betydningen af de politiske emner, som fx klima, velfærd, skat, økonomi, indvandring, landlig bevidsthed og kønspolitik for partivalget. Men også de sociale strukturer, som køn, uddannelse, alder og klasse analyseres i forhold til danskernes partivalg.

Bogen gør status over folketingsvalget i 2019 og trækker tråde tilbage til tidligere valg for at sætte  analyserne i perspektiv. Dermed giver bogen et grundigt og forskningsbaseret bud på, hvordan valgresultatet i 2019 skal forstås.

Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han leder Det danske Valgprojekt (DNES) og forsker bl.a. i vælgeradfærd, holdningsdannelse og valgdeltagelse.

Rune Stubager, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse.

Se alle titler inden for Dansk politik

Læs mere
Udgave 1, 2021 | 356 sider | ISBN 9788757450194

Pris

E-bog Papirbog
370,00 kr 410,00 kr
Medlemspris Medlemspris
296,00 kr 328,00 kr

Demokratiets ildsjæle

- Partimedlemmer i Danmark

Hvem er medlemmerne af de politiske partier, hvorfor har de meldt sig ind, hvad motiverer dem for at deltage og af hvilke årsager kan de finde på at melde sig ud igen?

Demokratiets ildsjæle giver et hidtil ukendt indblik i medlemsskaren hos de politi­ske partier i Danmark. Med bogen får du et overblik over antal­let af medlemmer, deres socio-økonomiske og holdningsmæssige repræsentativitet i forhold til vælgerne og hvorfor og hvordan de er blevet medlemmer. Desuden diskuteres omfanget af og forkla­ringer på medlemmernes deltagelse i partiaktiviteter, deres syn på partidemokratiet, og forklaringer på hvorfor medlemmerne overvejer at melde sig ud.

Alt i alt tegnes et varieret billede af, hvad partimedlemskab er, lige fra passive medlemmer, der er tilfredse med partidemokratiet og med glæde blot betaler deres kontingent for at støtte partiet, til ildsjæle, der bruger det meste af deres fritid på partiet og deltager i valgkampagner, årsmøder og diverse andre partiaktiviteter.

Karina Kosiara-Pedersen er ph.d. og lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Hun forsker primært i politiske partier og valgkampagner.

 

Læs mere
Udgave 1, 2017 | 350 sider | ISBN 9788771981155

Pris

E-bog
315,00 kr
Medlemspris
252,00 kr