August Goll (1866-1936) var rigsadvokat 1925-1936 i den periode, hvor straffeloven af 1866 blev afløst af den nye straffelov af 1930, og udformede herunder anklagemyndighedens praksis for lange tider, men medvirkede også i stadigt sam- og modspil med især skiftende justitsministre fra Alberti til Steincke i nogle af de mest følsomme og opsigtsvækkende sager, herunder fra Sønderjylland, Grønland og Færøerne. Han var medlem af eller formand for et stort antal kommissioner, særlig straffelovskommissionen og svangerskabskommissionen, hvor han foreslog den sociale indikation for svangerskabsafbrydelse tredive år før den blev gennemført, og han deltog ivrigt i det internationale kriminalistiske samarbejde.

Igennem mere end 40 år medvirkede han som debattør og forfatter til fremkomsten af en ny kriminalpolitik, hvorved den tidligere gengældelsespolitik afløstes af individualiserende behandling bl.a. af ungdomsforbryderne. Han var medstifter af samt bestyrelsesmedlem og formand for Dansk Kriminalistforening og Fængselshjælpen. Desuden var han sin tids største danske Shakespeareekspert særlig med bogen Forbrydertyper hos Shakespeare fra 1907, hvor han studerede Shakespeares berømteste skurke omtrent som om han som moderne kriminalist skulle anklage og dømme dem.