Justitsministeriet som institution er grundlagt i 1848. Dets øverste chef justitsministerens titel rækker tilbage til 6. december 1813, hvor kong Frederik den Sjette, som det står at læse i Collegial-Tidende for Danmark og Norge, tillagde præsidenten for Danske Kancelli titlen. Siden da har 56 justitsministre, hvoraf fire kvinder, beklædt posten i 64 perioder.

I bogen findes en samling kortere biografier af dem alle, højre som venstre, nationalliberale som socialdemokrater, udefra kommende faglige eksperter eller i nyeste tid centralt placerede politikere. Også Danmarks nyere retshistorie set igennem 200 års lovgivning på justitsområdet afspejles i denne bog, som ikke blot er ministrenes, men også ministeriets historie.

Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond.

Vagn Greve har præget dansk og nordisk strafferet, straffeproces, kriminologi og kriminalpolitik i en menneskealder. Hans store betydning for mange menneskers faglige virke, afspejles i dette festskrift, der rummer intet mindre end 50 artikler.

For Vagn Greve er strafferet ikke kun et spørgsmål om straf eller ikke straf - emnet rummer så meget mere. Han er kendt for sin evne til at sprede perspektivet ud og opsøge enhver vinkel eller afkrog, som måtte omgive og kaste lys over emnet. Denne evne har ført til mange spændende, nyskabende perspektiver og en hel del kontroversielle standpunkter.

Den enorme bredde, som har været og fortsat er kendetegnende for Vagn Greves virke, afspejles blandt forfattere i denne bog. Den brede kreds af personer har alle på den ene eller anden måde beskæftiget sig med emner vedrørende straf, strafferet, straffeproces, kriminologi eller kriminalpolitik, og de har alle haft kontakt til Vagn Greve.

Forfatterne har fået meget frie hænder med hensyn til indholdet af deres bidrag. Artiklerne kommer vidt omkring - i emner, geografi og sprog - og læseren vil støde både på videnskabelige artikler af høj, faglig kvalitet og originalitet samt på artikler af mere politisk eller causerende karakter.