Hvad er grundlaget for persondataretten og hvordan benyttes det retligt? Persondataretten har et meget stort omfang. Omkring persondataforordningen (GDPR) cirkler mange sole, der hver for sig har betydning, når det skal fastslås hvad der er gældende ret. Det er et kompliceret retligt landskab, som virksomheder og myndigheder møder, når de indretter deres persondatabehandling.

Det er nødvendigt at kunne orientere sig i terrænnet. Derfor sætter denne bog fokus på:

– Persondatarettens retskilder. Hvor er de regler og øvrige normative budskaber, som giver svar på hvad der gælder

– Hvilken metode kan tages i brug, når man benytter persondataretlige retskilder. Hvorledes når man frem til retligt anvendelige argumenter

– Informationsteknologiens betydning for at forstå persondataretten. Hvorledes kan teknologineutralitet vurderes.

Bogen afsluttes med en oversigt over hvorledes en persondataretlig sag løses, herunder de punkter den dataansvarlige skal være opmærksom på.

Peter Blume, professor i persondataret, Københavns Universitet.

Se alle titler inden for Dataret

Den retlige regulering af adgangen til at foretage tv-overvågning og under hvilke betingelser dette kan ske har betydning for os alle og både i den offentlige og den private sektor. Tv-overvågning er blevet en del af dagligdagen i nutidens samfund. Danmark er et af de mest tv-overvågede lande.

I 1982 blev den første lovregulering gennemført i lov om forbud mod tv-overvågning. Siden er loven ændret på en række punkter, og ordet »forbud« er forsvundet. I 2007 blev der gennemført en større lovrevision, der var baseret på Betænkning 1483/2006. Siden er andre ændringer gennemført, senest i 2018, hvor bl.a. de supplerende persondataretlige regler blev indsat i loven. Nye ændringer er blevet bebudet i regeringens trygheds- og sikkerhedspakke, men deres skæbne kendes ikke endnu.

Siden den tidligere fremstilling (2008) er der således sket en række væsentlige ændringer, som begrunder denne bog, der tilsigter at klarlægge den nu gældende regulering. Ud over selve loven har det betydning, at persondataretten er ændret som følge af persondataforordningen med den supplerende databeskyttelseslov. Den teknologiske udvikling, herunder brugen af ansigtsgenkendelse, har ligeledes interesse for forståelsen af tv-overvågningens faktiske virkninger.

Bogen har til formål at gøre nytte både for praktikere og for dem, der i almindelighed interesserer sig for denne del af retssystemet.

Se alle titler inden for Dataret

I retssystemet er det anerkendt, at enhver har en ret til en beskyttelse af sit privatliv og at enhver har en personlighed, der bør værnes imod misbrug.

Den moderne teknologi sætter denne fundamentale retsopfattelse under et betydeligt pres samtidig med, at den almindelige samfundsmæssige opfattelse af de retlige grænser for privathed og personlighed er under forandring.

Under dette perspektiv sættes der i bogen særligt fokus på IT teknologien, herunder internettet, og på bioteknologien. Blandt bogens emner er sociale medier, mobil kommunikation, terrorbekæmpelse, dna-profilering, genetiske oplysninger, tv-overvågning m.v. Disse og andre emner tematiseres i kapitler om:

• den retlige ramme
• privathed
• det åbne menneske
• det offentliggjorte menneske
• det mobile menneske
• det sporbare menneske
• det biologiske menneske
• det overvågelige menneske
• det private menneske under teknologiens pres

Bogens forfattere er ansat ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

I det moderne informationssamfund er persondatabeskyttelse et centralt retligt tema. Persondatabeskyttelse er aktuelt på mange samfundsmæssige områder og må i vidt omfang vurderes under indtryk af den retlige regulering og tradition, der er udviklet på det enkelte område. Dette er også tilfældet på arbejdsmarkedet, hvis forhold reguleres i arbejdsretten.

Denne bog beskriver, hvorledes behandling af personoplysninger er reguleret i ansættelsesforhold, herunder de rettigheder og pligter, som arbejdstagere og arbejdsgivere har.

Opgaven med at skrive bogen er på ny søgt løst ved at forene den viden, de to forfattere Peter Blume og Jens Kristiansen for sig har om de to reguleringsområder, hvilket fortsat afdækker en række uklarheder og ubesvarede spørgsmål.