Peter Bjerre Mortensen


Udgivelser

Det nationale råderum

Ved gennemførelse af EU-regler

Gennem forordninger og direktiver regulerer EU i dag mange vigtige samfundsområder. Spørgsmålet er, hvor det efterlader det danske folkestyre. Er der et nationalt råderum, der kan eller skal udfyldes med nationale danske regler? Hvordan udformes disse regler, og har Folketinget tilstrækkelig kontrol med dette væsentlige aspekt af den statslige regulering? Det er spørgsmål, der behandles i denne bog.

Bogen er den første store analyse af udviklingen i direktiver og forordninger, og den første analyse af, hvordan både direktiver og forordninger påvirker nationalt udstedte bekendtgørelser og love. Analysen er baseret på en unik adgang til interne og begivenhedsnære sagsakter fra tre EU-tunge ministerier.

Bogen viser, at EU-reglerne ikke blot fylder mere i dag end tidligere. Der er også sket en markant forskydning i retning af, at mere og mere EU-regulering sker ved forordninger frem for ved direktiver. Den udvikling mindsker alt andet lige det nationale råderum, da forordninger modsat direktiver har umiddelbar retsvirkning i det enkelte medlemsland, således også i Danmark. Samtidig viser bogen imidlertid, at det nationale råderum stadig eksisterer. Det bliver i praksis udfyldt i en svær balanceakt mellem EU, national politik og forvaltning og med stærke interesseorganisationer som årvågne med- og modspillere.

Se alle titler inden for Dansk politik

Læs mere
Udgave 1, 2021 | 227 sider | ISBN 9788757451139

Pris

E-bog Papirbog
315,00 kr 350,00 kr
Medlemspris Medlemspris
252,00 kr 280,00 kr

Når embedsmænd lovgiver

I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser.

Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne.

Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.

 

Se alle titler inden for Dansk politik 

Læs mere
Udgave 1, 2020 | 237 sider | ISBN 9788757448122

Pris

E-bog Papirbog
315,00 kr 350,00 kr
Medlemspris Medlemspris
252,00 kr 280,00 kr

Overmod og afmagt

Historien om det nye SKAT

Overmod og afmagt er beretningen om, hvordan selvsikre embedsmænd og famlende politikere kastede en af landets største og mest komplekse forvaltninger ud i en uheldssvanger forvandling.

Den 1. november 2005 blev en skæbnesvanger dag. Den dag gik en gammel embedsmandsdrøm i opfyldelse, da det statslige enhedsskattevæsen og SKAT blev skabt, og Skatteministeriet overtog ansvaret for at inddrive alle offentlige fordringer. Løfterne var store, og forventningerne optimistiske. Danmark ville i løbet af få år få et digitaliseret og højeffektivt skattevæsen, der klarede opgaverne med en brøkdel af de hidtidige omkostninger.

Ti år senere så det anderledes ud. Den statslige inddrivelse blev sat i stå, og det elektroniske fælles inddrivelsessystem (EFI) skrottet. Tilliden til SKATs ejendomsvurderinger var væk, og SKAT stod til at blive opløst.

Indimellem var gået en periode, hvor Skatteministeriet havde kæmpet med at få virkeligheden til at rette sig ind efter de store planer, og hvor konsulenter leverede dyrekøbte, men letfærdige råd, som ikke holdt. Den ene møgsag efter den anden efterlod indtrykket af en forvaltning i forfald.

Overmod og afmagt afdækker den uheldige cocktail af embedsmænds overmod og politikernes afmagt, der førte til SKATs storhed og fald og bogen afsluttes med en række anbefalinger til den nødvendige genopretning.

Læs mere
Udgave 1, 2018 | 266 sider | ISBN 9788757442731

Pris

E-bog Papirbog
290,00 kr 325,00 kr
Medlemspris Medlemspris
232,00 kr 260,00 kr

I politikkens vold

Offentlige lederes vilkår og muligheder

I et folkestyre som det danske er den offentlige sektors mange institutioner og myndigheder i sidste instans politisk ledet, reguleret og styret.

Denne bog viser, hvilke konsekvenser det politiske udgangspunkt får for de offentlige lederes varetagelse af ledelsesopgaven. Den viser, hvordan de ledere, der forstår at orientere sig i det politiske landskab, kan få betydelig indflydelse på den offentlige politik og dens udmøntning. Det politiske grundvilkår kan også rumme ubehagelige overraskelser for de ledere, der kommer i klemme, fordi de ikke formår at placere sig selv i et politisk spil.

Målet med bogen er ikke kun at analysere og beskrive de offentlige lederes vilkår. Den viser også, hvilke strategiske muligheder den offentlige leder har for at lykkes i en verden, der på godt og ondt er en uadskillelig del af det politiske system.

Om forfatterne

Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen er henholdsvis professor emeritus  og ph.d. i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.



 

Læs mere
Udgave 1, 2016 | 241 sider | ISBN 9788757437058

Pris

E-bog Papirbog
290,00 kr 325,00 kr
Medlemspris Medlemspris
232,00 kr 260,00 kr

Regelstaten

Væksten i danske love og bekendtgørelser 1989-2011

Formålet med denne bog er at give den offentlige debat om regler og regeltilvækst et mere solidt grundlag. For det første viser bogen år for år, hvor meget omfanget af love og bekendtgørelser er vokset fra 1989 til 2011. Som det vil fremgå er regelmængden vokset i denne periode, men væksten har været langt mere begrænset, end man har hævdet i tidligere undersøgelser. For det andet undersøges årsagerne til regelvæksten, og bogen gør i den forbindelse op med en række myter om, hvad der forklarer regelvæksten.

Bogens analyser giver ikke støtte til forestillingerne om, at væksten i regler blot skyldes, at regler avler regler, eller at EU og regelglade embedsmænd presser på for flere regler. Omvendt kan der heller ikke findes støtte til påstanden om, at indførelse af nye styringsformer såsom konkurrence og resultatstyring giver færre regler. Derimod peger bogens analyser på, at regelvæksten i vidt omfang

kan føres tilbage til de folkevalgte medlemmer af Folketinget. At det er de folkevalgte, der bestemmer, er i demokratisk forstand et opmuntrende resultat. Resultatet giver imidlertid anledning til at overveje, om ikke politikerne i højere grad skulle stå ved ansvaret, frem for at tilskrive væksten i love og bekendtgørelser kræfter, som de ikke har kontrol over.

 

Læs mere
Udgave 1, 2014 | 178 sider | ISBN 9788757433296

Pris

E-bog Papirbog
265,00 kr 295,00 kr
Medlemspris Medlemspris
212,00 kr 236,00 kr

Aaron Wildavsky

Statskundskabens klassikere

Aaron Wildavsky (1930-1993) var en af de mest betydningsfulde og produktive politologer i sin generation. Over en periode på knap 40 år var han (med)forfatter til mere end 30 bøger og 200 artikler, essays og bogkapitler. Mest kendt er formodentlig Wildavskys banebrydende analyser af offentlig budgetlægning fra begyndelsen af 1960 erne, som endnu i dag udgør den standard, som nye studier af budgetlægning vurderes op imod. Wildavsky leverede imidlertid også markante og varige bidrag indenfor en lang række andre politologiske emner såsom implementeringsforskning, policy-analyse, politisk kulturteori, miljø- og sundhedspolitik, præsidentvalg og risikoanalyse.

Den røde tråd i Wildavskys forskning er en grundlæggende kritik af forestillingen om, at politik og budgetlægning handler om at finde og gennemføre optimale løsninger på givne problemer. Selv hvis en sådan løsning skulle eksistere, er det tvivlsomt om beslutningstagerne kan identificere den og næsten udelukket, at de skulle kunne enes om den. Først når forestillingen om optimalitet forlades, kan man forstå politiske beslutninger. Og træffe de rigtige valg.

Læs mere
Udgave 1, 2012 | 132 sider | ISBN 9788757427523

Pris

E-bog Papirbog
135,00 kr 150,00 kr
Medlemspris Medlemspris
108,00 kr 120,00 kr