Denne bog er et bidrag til en samlet forfatningsretlig teori om Danmarks Rige. Bogen lægger vægten på overladelse af beføjelser inden for riget til i første række Færøerne og Grønland. Bogen er forankret i et historisk perspektiv med inddragelse af Slesvig, Dansk Vestindien og Island og med samtidige paralleller til overladelse af beføjelser ud af riget til i første række Den Europæiske Union.

De sidste 60 år har været vidne til en i momenter dramatisk forfatningsretlig proces, der har haft til formål at etablere og udvikle hjemmestyre på Færøerne og i Grønland uden at forcere selvstændighed, men tværtimod bevare rige og rigsfællesskab. Etablering af hjemmestyreordningerne var i strid med grundlovens magtfordeling. I de senere år har mulighed for overtagelse af stadigt flere sagsområder (f.eks. råstoffer i undergrunden og retspleje) ydermere brudt med hidtidig opfattelse af en forudsætning om rigets enhed. I stedet for grundlovens tekst og forudsætninger afleder ordningerne deres gyldighed af en uskreven forfatningsretlig norm. I bogen behandles ordningernes forfatningsretlige karakter og uigenkaldelighed sammen med de aktuelle grænser for ordningerne. Endvidere drøftes, i hvilket omfang fortsatte brud på grænserne kan ventes at blive sanktioneret forfatningsretligt.