This monograph on labour law in Denmark does not only describe and analyse the legal aspects of labour relations, it also examines labour relations, practices and developing trends. It provides a survey of the subject that is both usefully brief and sufficiently detailed to answer most questions likely to arise in any pertinent legal setting.

"Labour Law in Denmark" provides practical guidance within the area and will find a ready readership amongst practicians, academics and researchers.

Co-published with Wolters Kluwer Law & Business.

Ansættelsesbevisloven sikrer, at alle lønmodtagere, der arbejder mere end otte timer om ugen, kan få oplysninger fra arbejdsgiveren om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Arbejdsgiverens oplysningspligt indtræder, når ansættelsesforholdet har varet mere end en måned, og omfatter bl.a. følgende oplysninger:

• Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller jobkategori
• Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under ferie
• Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid
  
• Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet

Uopmærksomhed i forhold til hvorledes bestemmelserne i loven om ansættelsesbeviser forvaltes kan let - utilsigtet - føre til en individualisering af relationerne på arbejdspladserne, som i det lange løb kan få konsekvenser for den kollektive retsordning på dette område.

Denne lovkommentar er udformet med særligt henblik herpå samt på at få belyst virkningen af lovens bestemmelser i deres fulde, arbejdsretlige kontekst. Særlig opmærksomhed får de ændringer, som fandt sted i loven i foråret 2002, og som indebar en udvidelse af arbejdsgivernes forpligtelse på området, samt konsekvenserne af ændringen af godtgørelsesreglerne i 2007.

Det moderne arbejdslivs vilkår har medført en markant stigning i antallet af tilfælde, hvor lønmodtagere rammes af stress.

Stress medfører ofte langvarige sygemeldinger eller et fuldstændigt udfald af arbejdsmarkedet, og dette fravær udgør i dag et betydeligt problem.

Disse situationer er imidlertid komplicerede at håndtere på det arbejdsretlige plan, bl.a. fordi der på en række centrale punkter hersker usikkerhed om, hvad der overhovedet gælder.

Bogen sammenfatter den eksisterende viden på området, bl.a. ud fra lovgivning og retspraksis. Herunder berøres bl.a.:

• Begrænsningerne i arbejdsgiverens ledelsesret med henblik på stressfremkaldende forhold,
• De arbejdsmiljøretlige regler,
• De mulige forløb af en konkret sag - altså stillingen i relation til syge - og andet fravær, opsigelse og afskedigelse samt arbejdsløshedsunderstøttelsen i denne forbindelse,
• Arbejdsskadesikringsordningen samt mulighederne for at opnå erstatning, tortgodtgørelse mv. i arbejdsretlig belysning

Bogens sigte er at lave en status for, hvordan EU-ret i dag implementeres, anvendes og håndhæves i dansk ret. For at afdække dette undersøges i del I enkelte aspekter af grundlaget for det danske medlemskab. Dernæst undersøges i del II, hvordan man fra dansk side søger at præge og bidrage til beslutningsprocessen i EU. I del III undersøges en række emner, der relaterer sig til implementeringen af EU-ret i dansk ret. Del IV - som er den største - fokuserer på anvendelsen af EU-retten i Danmark, idet der i denne del findes en analyse af en række konkrete emner, der relaterer sig til, hvordan man i centralad-ministrationen, hos den kommunale forvaltning og endelig ved domstolene anvender EU-ret. Sluttelig vil der i bogens del V være en kort analyse af en række konkrete sager (cases), der viser samspillet mellem EU-retten og dansk ret. De sidstnævnte cases er valgt, fordi de kan bidrage til at illustrere, at samspillet mellem EU-ret og dansk ret ikke altid er ukompliceret. Sigtet med disse studier er i den enkelte sag at forsøge at afdække konfliktens årsag, samt hvorfor den ikke er blevet løst tilstrækkelig hurtigt.

Bogen består af 30 bidrag fra 28 forskellige forfattere, der er forskere, dommere og embedsfolk.

Bogen er rettet mod forskere, dommere, advokater, embedsfolk og andre, der beskæftiger sig med, hvordan EU-retten påvirker dansk ret.

Siden 15. udgave af "Juridisk Formularbog" udkom i 1999 er der gennemført en lang række lovændringer m.v., der er medtaget som ændringer i både tekst og formularer i denne 16. udgave af "Juridisk Formularbog".