Bogen indeholder en analyse af, i hvilket omfang de danske standardvilkår understøtter de entrepriseretlige mellemformer. Den omfatter en systematisk beskrivelse af typisk anvendte mellemformer og en gennemgang af, hvorledes AB-systemets regler og den omfattende afgørelsespraksis, der knytter sig hertil, regulerer disse aftaler.

Aftalepraksis i bygge- og anlægssektoren har siden den seneste revision af AB 92, ABT 93 og ABR 89 udviklet sig hurtigt og i flere forskellige retninger. De nye aftaleformer fraviger generelt den fase- og ydelsesopdeling, som fremgår af AB 92 og ABT 93.

De fleste nye aftaleformer kan beskrives som entrepriseretlige mellemformer, fordi de i varierende grad – og typisk på en individuelt tilpasset måde - placerer sig mellem AB 92 og ABT 93. Denne udvikling i bygge- og anlægssektoren har sat entrepriserettens grundsætninger om fordeling af ydelse og ansvar i byggeriet under pres.