Niels Fenger


Udgivelser

Forvaltningsloven

Med kommentarer

Siden førsteudgaven af denne bog er der forløbet otte år. Perioden har været præget af navnlig øget digitalisering og den deraf følgende anvendelse af de forvaltningsretlige regler på nye administrative løsninger, af vedtagelsen af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Fremstillingen behandler - ud over kommentarerne til forvaltningslovens enkelte bestemmelser -  bl.a. også officialmaksimen og persondatalovens videregivelsesregler samt EU-rettens og menneskerettens stadigt større krav til den nationale forvalt­ningsproces. Bogen udgør dermed et unikt arbejdsredskab for alle, som beskæftiger sig med sagsbehandlingen i den offentlige forvaltning.

Se flere titler inden for Stats- og forvaltningsret

Læs mere
Udgave 2, 2020 | 988 sider | ISBN 9788757444209

Pris

E-bog Papirbog
1.575,00 kr 1.750,00 kr
Medlemspris Medlemspris
1.260,00 kr 1.400,00 kr

EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret

Bogen giver et samlet indblik i samspillet mellem EU-retten og dansk forvaltningsret med hensyn til såvel sagsbehandling og organisation som hjemmelsspørgsmål, fortolkning og domstolsprøvelse. Den påviser EU-rettens betydning for forvaltningsretten og fungerer samtidig som lærebog og håndbog gennem løbende sammenligninger mellem dansk rets regler og de EU-retlige krav.
Bogens 3. udgave indeholder fyldige referencer til den nyeste retspraksis, herunder vedrørende EU’s charter om grundlæggende rettigheder, ligesom den behandler de forvaltningsretlige aspekter af GDPR (databeskyttelsesforordningen).

Læs mere
Udgave 3, 2018 | 84 sider | ISBN 9788757443295

Pris

E-bog Papirbog
139,50 kr 155,00 kr
Medlemspris Medlemspris
111,60 kr 124,00 kr

Forvaltningsret

Forvaltningsret er den største samlede fremstilling af den danske forvaltningsret og indeholder en grundig og systematisk gennemgang af alle hovedemnerne inden for forvaltningsrettens almindelige del. Med denne nye udgave foreligger den blå Forvaltningsret nu gennemgribende revideret og fuldt opdateret med ny lovgivning, ny retspraksis og nye ombudsmandsudtalelser. Desuden behandler bogen nu konsekvent praksis fra EU-Domstolen og fra Menneskerettighedsdomstolen, ligesom den inddrager digital forvaltning og de relevante dele af persondataretten. Bogen er forsynet med et omfattende sags- og afgørelsesregister og er et letanvendeligt opslagsværk.

Forvaltningsret henvender sig til enhver, der i det daglige enten beskæftiger sig med offentlig administration, eller som har berøring hermed.

Den foreliggende udgave af Forvaltningsret har landsdommer og professor, dr.jur. Niels Fenger som redaktør og hovedforfatter. De øvrige kapitler er skrevet af en landsdommer, to professorer og en række praktikere.

Læs mere
Udgave 1, 2018 | 1184 sider | ISBN 9788757435788

Pris

E-bog Papirbog
1.350,00 kr 1.500,00 kr
Medlemspris Medlemspris
1.080,00 kr 1.200,00 kr

Appeltilladelser

Denne bog omhandler Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Reglerne om appeltilladelser til landsretten og til Højesteret i civile sager og straffesager er komplicerede og bliver løbende ændret. Det er vigtigt at kende reglerne for aktører i retsvæsenet både i forhold til brug af rette retsmiddel – kære/anke – og i forhold til reglernes nærmere indhold, kriterier, frister m.v. Bogen giver en praktisk orienteret gennemgang af bl.a. de gældende regler om appeltilladelser i retsplejeloven og særlovgivningen. Gennemgangen inddrager fra retspraksis mere end 600 publicerede afgørelser og ca. 350 utrykte domme og kendelser, ligesom også nævnets egen praksis er illustreret med omtale af et stort antal afgørelser.

Læs mere
Udgave 1, 2016 | 388 sider | ISBN 9788757435047

Pris

E-bog Papirbog
522,00 kr 580,00 kr
Medlemspris Medlemspris
417,60 kr 464,00 kr

Europæiseringen af dansk ret

Bogens sigte er at lave en status for, hvordan EU-ret i dag implementeres, anvendes og håndhæves i dansk ret. For at afdække dette undersøges i del I enkelte aspekter af grundlaget for det danske medlemskab. Dernæst undersøges i del II, hvordan man fra dansk side søger at præge og bidrage til beslutningsprocessen i EU. I del III undersøges en række emner, der relaterer sig til implementeringen af EU-ret i dansk ret. Del IV - som er den største - fokuserer på anvendelsen af EU-retten i Danmark, idet der i denne del findes en analyse af en række konkrete emner, der relaterer sig til, hvordan man i centralad-ministrationen, hos den kommunale forvaltning og endelig ved domstolene anvender EU-ret. Sluttelig vil der i bogens del V være en kort analyse af en række konkrete sager (cases), der viser samspillet mellem EU-retten og dansk ret. De sidstnævnte cases er valgt, fordi de kan bidrage til at illustrere, at samspillet mellem EU-ret og dansk ret ikke altid er ukompliceret. Sigtet med disse studier er i den enkelte sag at forsøge at afdække konfliktens årsag, samt hvorfor den ikke er blevet løst tilstrækkelig hurtigt.

Bogen består af 30 bidrag fra 28 forskellige forfattere, der er forskere, dommere og embedsfolk.

Bogen er rettet mod forskere, dommere, advokater, embedsfolk og andre, der beskæftiger sig med, hvordan EU-retten påvirker dansk ret.

Læs mere
Udgave 1, 2008 | 282 sider | ISBN 9788757417166

Pris

Papirbog
900,00 kr
Medlemspris
720,00 kr

Forvaltning og fællesskab

Om EU-rettens betydning for den almindelige forvaltningsret: Konfrontation og fr

Der har længe hersket usikkerhed om EU-rettens betydning for dansk forvaltningsret. Denne usikkerhed er blevet forstærket af, at det af jurister, som beskæftiger sig med EU-ret, ofte har været hævdet, at EU-retten har en meget stor betydning for forvaltningsretten. Omvendt har den dansk forvaltningsretlige teori i alt væsentligt forbigået EU-retten og dermed givet indtryk af, at denne ikke havde særlig relevans for forvaltningsretten.

"Forvaltning og fællesskab" søger på den baggrund at afklare, hvilken betydning EU-retten reelt har for den almindelige danske forvaltningsret. Bogen sammenligner i detaljer dansk ret og EU-ret for så vidt angår næsten alle de klassiske forvaltningsretlige problemstillinger inden for forvaltningsprocessen, hjemmelsreglerne og principperne for domstolsprøvelse. I den forbindelse inddrager den både EF-domstolens praksis og de vigtigste direktiver og forordninger, herunder navnlig direktivet om behandling af personoplysninger.

Område for område kortlægger "Forvaltning og fællesskab", i hvilket omfang fællesskabsretten fremtvinger andre resultater end dem, der følger af dansk rets traditionelle løsning.

Det påvises, at EU-retten har en væsentlig betydning for retstilstanden i en stor mængde hyppigt forekommende tilfælde. På den ene side gør EU-retten retssystemet mindre ensartet og sammenhægende. Samtidig forringer den i betydelig grad borgernes mulighed for at forudsige retstilstanden. På den anden side giver EU-retten på en række punkter borgerne flere processuelle garantier, ligesom den hyppigt forbedrer borgernes materielle retssikkerhed i forhold til almindelig dansk ret.

Bogen diskuterer også, om dansk ret er i færd med at blive påvirket af EU-retten til en anden retstilstand også på områder, hvor dansk ret ikke er underlagt EU-retlige krav. Det konkluderes, at en sådan frivillig inspiratorisk påvirkning hidtil har været begrænset, men at der er grund til at tro, at den vil blive større i de kommende år. Nogen fælles europæisk forvaltningsret vil der dog ikke være tale om i lang tid fremover.

"Forvaltning og fællesskab" er forfatterens disputats, som han har forsvaret til den juridiske doktorgrad ved Århus Universitet, men er skrevet således, at også praktikere kan have stor nytte af bogens enkeltanalyser af EU-rettens krav til dansk forvaltningsret.

Læs mere
Udgave 1, 2004 | 1118 sider | ISBN 9788757411843

Pris

E-bog Papirbog
1.107,00 kr 1.230,00 kr
Medlemspris Medlemspris
885,60 kr 984,00 kr

Offentlige myndigheders erstatningsansvar

Denne bog er skrevet til brug for undervisning i offentlige myndigheders erstatningsansvar på den juridiske kandidatuddannelse. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem universitetsjurister fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet samt advokater.

Bogen omhandler følgende emner:

– Ansvarsnormen

– Årsagsbetingelse og adækvans

– Det erstatningsretlige værn

– Menneskerettighedskrænkelser

– EU-rettens betydning

– Berettigede forventningers betydning

– Erstatningsansvar for det offentlige servicenivau

– Myndigheders erstatningsansvar i miljøretlige sager

– Forvaltningens professionsansvar for vejledning og rådgivning

– Erstatning for strafferetlig forfølgelse

– Erstatning for overtrædelse af EU’s udbudsregler

– Erstatningsansvar for tinglysningsfejl

– Offentlige ansattes erstatningsansvar  

Læs mere
Udgave 1, 2017 | 390 sider | ISBN 9788757438208

Pris

E-bog Papirbog
562,50 kr 625,00 kr
Medlemspris Medlemspris
450,00 kr 500,00 kr