Lise Brandi-Hansen


Udgivelser

Forvaltningsret

Forvaltningsret er den største samlede fremstilling af den danske forvaltningsret og indeholder en grundig og systematisk gennemgang af alle hovedemnerne inden for forvaltningsrettens almindelige del. Med denne nye udgave foreligger den blå Forvaltningsret nu gennemgribende revideret og fuldt opdateret med ny lovgivning, ny retspraksis og nye ombudsmandsudtalelser. Desuden behandler bogen nu konsekvent praksis fra EU-Domstolen og fra Menneskerettighedsdomstolen, ligesom den inddrager digital forvaltning og de relevante dele af persondataretten. Bogen er forsynet med et omfattende sags- og afgørelsesregister og er et letanvendeligt opslagsværk.

Forvaltningsret henvender sig til enhver, der i det daglige enten beskæftiger sig med offentlig administration, eller som har berøring hermed.

Den foreliggende udgave af Forvaltningsret har landsdommer og professor, dr.jur. Niels Fenger som redaktør og hovedforfatter. De øvrige kapitler er skrevet af en landsdommer, to professorer og en række praktikere.

Læs mere
Udgave 01, 2018 | 1184 sider | ISBN 9788757435788

Pris

E-bog Papirbog
1.350,00 kr 1.500,00 kr
Medlemspris Medlemspris
1.080,00 kr 1.200,00 kr

Lov om kommunernes styrelse

Normalforretningsorden med kommentarer

Efter den seneste udgave af den kommunale styrelseslov med kommentarer fra 2004 er loven blevet ændret adskillige gange. Pr. 1. januar 2007 omfatter loven nu kun kommunernes styrelse, idet reglerne om regionernes styrelse er samlet i regionsloven. Endvidere er loven blevet ændret som følge af bl.a. kommunalreformen, kvalitetsreformen og aftalerne om kommunernes økonomi.

De nævnte ændringer omfatter navnlig kvalitetskontrakter, udbudsstrategier, kontrolbud, Skanderborg-modellen og borgerrådgivere samt kommunalbestyrelsernes arbejdstilrettelæggelse og offentliggørelse af budgetforslag m.v.

Bogen indeholder som den seneste udgave kommentarer til styrelsesloven og normalforretningsordenen.

De senere vigtige udtalelser og afgørelser fra ministeriet er blevet indarbejdet i fremstillingen, ligesom der i relevant omfang er taget hensyn til nyere domme og ombudsmandsudtalelser.

Alt materiale er ajourført til 1. november 2009.

Læs mere
Udgave 02, 2010 | 725 sider | ISBN 9788757415490

Pris

Papirbog
1.200,00 kr
Medlemspris
960,00 kr