Dimitri Weil


Udgivelser

Forvaltningsretten i hovedtræk

Bogen beskriver på en kort og lettilgængelig måde de forvaltningsretlige problemstillinger. Dens formål er at give et overblik over forvaltningsretten på en overskuelig og pædagogisk måde.

Bogen er skrevet til jurastuderende, der både kan bruge den som introduktion til de enkelte emner, som opslagsbog ved opgavebesvarelse, og – ikke mindst – i forbindelse med forberedelse til eksamen.

Også andre end studerende kan have glæde af bogen, som ikke stiller krav til læserens forudsætninger. Såvel praktikere som dem, der bare gerne vil vide, hvad forvaltningsretten handler om, kan med fordel studere »Forvaltningsretten i hovedtræk«.

Bogens forfatter har mange års erfaring som underviser og eksaminator i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

 

Læs mere
Udgave 4, 2021 | 102 sider | ISBN 9788757450163

Pris

Papirbog
190,00 kr
Medlemspris
152,00 kr

Toldret og retssikkerhed

I dansk forvaltningsret er retssikkerhed den centrale værdi. EU-retten har et andet fokus, nemlig økonomisk integration. Toldretten i Danmark er næsten fuldstændigt EU-retligt reguleret, og det må derfor antages, at EU-retten har svækket retssikkerheden for danske toldretlige afgørelser. Formålet med denne bog er at afdække, hvordan EU-retten påvirker retssikkerheden inden for toldretten.

I bogen foretages en grundig gennemgang af retssikkerhedsbegrebet sådan som det er blevet defineret af forskellige forfattere, og det undersøges, om lovgiver opererer med en bestemt definition af retssikkerhed. Herefter sammenlignes de EU-retlige regler med de danske inden for en lang række forvaltningsretlige emner, samtidig med at det løbende diskuteres, hvordan EU-retten påvirker retssikkerheden for så vidt angår det pågældende emne.

Men bogen viser ikke kun, hvordan EU-retten påvirker dansk ret inden for den del af forvaltningsretten, som toldretten udgør. Den lægger også op til en diskussion af retssikkerhedsbegrebet ved at anvende en definition på retssikkerheden, som er noget anderledes end den gængse. Desuden kan den med fordel anvendes som en introduktion til toldretten, og især de processuelle regler i toldretten bliver grundigt belyst. 

Forfatteren har igennem en årrække beskæftiget sig med told, og Toldret og retssikkerhed er en gengivelse af den afhandling, som har indbragt forfatteren enph.d.-grad.

Læs mere
Udgave 1, 2011 | 294 sider | ISBN 9788757425826

Pris

E-bog Papirbog
112,50 kr 400,00 kr
Medlemspris Medlemspris
90,00 kr 320,00 kr