Cecilie Brito Cederstrøm


Retten i sproget

Samspillet mellem ret og sprog i juridisk praksis

Juridisk sprog. Det er et sprog, vi alle sammen kender. Det er det sprog, vi møder i lånedokumenter og kontrakter, når vi låner penge i banken, køber et tv på afbetaling eller lejer en bil på charterferien. De fleste ikke-jurister har det med juridisk sprog som med en elefant: De har svært ved at beskrive den, men de genkender den straks, når de ser den.

Retten i sproget giver en indføring i samspillet mellem ret og sprog. Hvordan påvirker ret og sprog hinanden i praksis? Hvad ligger der i talemåder som »sproget er juristens vigtigste værktøj«? Hvordan kommer sproget til udtryk i forskellige juridiske arenaer? Og hvad er det for forskellige sprogforståelser der ligger bag betegnelser som juridisk klarsprog, retsretorik, juridisk kommunikation og ordlydsfortolkning?

Bogen er opdelt i fire hovedtemaer, der afspejler bredden i det retslingvistiske felt:

  • Hvad er godt juridisk sprog?
  • Hvordan overbeviser man med sprog?
  • Hvad sker der med retten, når sproget er usynligt for juristerne?
  • Hvad betyder sprog for den juridiske fortolkning?

Retten i sproget udmærker sig ved sin tværvidenskabelige tilgang og ved at sammentænke juridisk forskning og praksis. Bidragsyderne er nordiske forskere og praktikere, der på hver sin måde har indblik i forholdet mellem ret og sprog.

Bogen er redigeret af forskningsnetværket RELINE ’s styregruppe. RELINE (Retslingvistisk Netværk) arbejder for at fremme den nordiske retslingvistik.

Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers Fond. Du kan læse mere om Dreyers Fond her.

Læs mere
Udgave 1, 2015 | 347 sider | ISBN 9788757433791

Pris

Papirbog
460,00 kr
Medlemspris
368,00 kr