- Bøger
- Tidsskrifter / online indhold
- Arbejdsretsportalen
- Arbejdsretsportalen+
- Danish Journal of Management and Business
- Dansk Sociologi
- EU-ret & Menneskeret
- FIRE Journal
- Jurfast online
- Juridisk formularbog
- Juristen
- Kendelser om fast ejendom
- Nationaløkonomisk Tidsskrift
- Nordisk Administrativt Tidsskrift
- Nordisk Tidsskrift for Selskabsret
- Samfundsøkonomen
- Tidsskrift for Miljø
- Værdipapirhandelsloven
- Økonomi og Politik
- Økonomistyring og informatik (lukket i 2017)
- Forfattere
- Undervisere
- Semesterstart 2022
- Jurabibliotek.dk
- Om Djøf Forlag
Carsten Munk-Hansen
Udgivelser
RetsvidenskabsteoriHvilken forbindelse er der mellem almen videnskabsteori og retsteori (retsfilosofi)? Hvilken forbindelse er der mellem retsteorien og retsforskningen? Er der forskel på juridisk og retsdogmatisk metode? Hvilke videnskabsidealer gælder i retsforskningen? Det er nogle af de spørgsmål, denne bog behandler. NB: Ved køb af denne titel forudbestiller du bogen. Bogen vil blive sendt til dig, når den udkommer primo august 2022.
Udgave 3, 2022 | 450 sider | ISBN 9788757451931
|
Den juridiske løsningIntroduktion til den juridiske metode Juridiske problemstillinger løses ved en afgørelse. Mange afgørelser træffes af forvaltningsmyndigheder, og uoverensstemmelser løses ofte – hvis ikke der kan findes en forligsmæssig løsning – ved en afgørelse truffet af en offentlig klagemyndighed, en domstol eller en voldgiftsret. En afgørelse er en beslutning, der kan være juridisk rigtig eller forkert. Mange aktører, f.eks. borgere, virksomheder, ansatte i offentlige myndigheder og private virksomheder, er afhængige af at indse, hvorledes retsreglerne er og virker. Denne bog er en introduktion til, hvorledes den juridiske tænkning om problemløsning virker. Der tales ofte om »den juridiske metode«. Se alle titler inden for jura - almene emner
Udgave 2, 2021 | 124 sider | ISBN 9788757451924
|
Ejendomsformidlingslovenmed kommentarer Ejendomsformidling var uden nogen lovregulering gennem mange år, og der krævedes ikke nogen uddannelse eller krav til hvervets udøvelse. I 1912 etableredes Dansk Ejendomsmæglerforening. Erhvervet var ureguleret, bortset fra branchenormer. Ved lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere fastsattes nogle få regler om, at alene formidlere, der blev beskikket af handelsministeren (efter formidleren enten havde aflagt en prøve eller havde en formodet kyndighed gennem erfaring), kunne betegne sig ejendomsmæglere. En sådan formidler fik fra den 1. januar 1967 retten til at betegne sig statsautoriseret Ejendomsmægler. Ved lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom fastlagdes en gennemgribende regulering af erhvervsudøvelsen. Reguleringen var præget af forbrugerbeskyttelseshensyn, og alle der beskæftigede sig med ejendomsformidling for forbrugere, skulle leve op til lovens relativ detaljerede krav. Se flere titler inden for erhvervsreguleringsret
Udgave 1, 2021 | 696 sider | ISBN 9788757446470
|
Fast Ejendom IIIEjerbeføjelsen Bogen er 2. udgave af forfatterens tredje bind om fast ejendom: I Overdragelsen, II Bolighandlen og III Ejerbeføjelsen. Fremstillingen giver et grundigt overblik over centrale områder af en omfattende regulering af fast ejendom, med angivelse af litteratur, hvor læseren kan søge yderligere oplysning. En ejer af fast ejendom er på særdeles mange områder begrænset i sin ejerbeføjelse sammenlignet med ejeren af et formuegode i almindelighed. Fremstillingen tager udgangspunkt i ejerens perspektiv (fremfor samfundets eller myndighedernes). Både den privatretlige og offentligretlige regulering behandles, eksempelvis ejendomsdannelsen, servitutter, naboretten, hævd, zoneinddelingen, den fysiske planlægning, beskyttelse af natur, beskyttelse af kultur, forurening fra fast ejendom, erstatning for forurening, jordforurening, ekspropriation, byggeri og adgang til fast ejendom. Bogen har en kortfattet, overblikspræget og opdateret fremstilling af de vigtigste regler, der regulerer ejerbeføjelse. Hovedvægten er lagt på principper og skrevne retsregler og litteratur, hvor domme kun er medtaget i beskedent omfang. De medtagne domme er udvalgt som pædagogiske eksempler. Bogen giver læseren en mulighed for at få et hurtigt overblik over et – i øvrigt næsten ubegrænset stort – retsområde for på dette grundlag at søge relevant fordybelse.
Udgave 2, 2018 | 159 sider | ISBN 9788757442939
|
Fast ejendom IIBolighandlen Bogen er det andet af tre bind om fast ejendom: I Overdragelsen (2015), II Bolighandlen (2016) og III Ejerbeføjelsen (2015). Fremstillingen belyser reguleringen af bolighandlen, dvs. ejendomsformidlingsloven og forbrugerbeskyttelsesloven. Det er en samlet fremstilling om bolighandlen og dens udfordringer, men navnlig de spørgsmål, der giver anledning til tvister er opprioriteret. Behandlingen af forbrugerbeskyttelsesloven omfatter en række vanskelige spørgsmål om risikofordelingen mellem ejerskifteforsikringen, sælgeren og køberen. Med henvisning til 396 ankenævnskendelser og 141 domme påvises, at loven har en række svagheder, og at ankenævnspraksis bevæger sig væk fra retspraksis på en række områder. Endeligt argumenteres der for løsningsmodeller af vanskelige tilfælde. Om forfatteren
Udgave 1, 2016 | 385 sider | ISBN 9788757433456
|
Fast Ejendom IOverdragelsen Fast Ejendom I præsenterer en opdateret fremstilling af gældende ret med henvisning til nyeste lovgivning og retspraksis indtil redaktionens slutning ultimo april 2015. Der er skabt grundlag for en hurtig vurdering af retlige spørgsmål med citeret uddrag af litteratur og domme. Bogen indeholder i forhold til 1. udgave en ny og omfattende behandling af direkte krav og en ny behandling af emner som fordringshavermora, passivitetsregler og andre ophørsgrunde, selvbyg, retsmangler og modregning. Endvidere er medtaget ”nye mangelstyper”, eksempelvis skimmelsvamp, værdiforringende forhold, der ligger uden for ejendommen og andre særlige tilfælde. Bogen uddyber andre emner omtalt i 1. udgave, eksempelvis erhvervelsesbetingelser, købsoptioner, ansvarsfraskrivelse, licitationssalg mv. Bogen er det første af tre planlagte bind om fast ejendom: I Overdragelsen, II Bolighandlen og III Ejerbeføjelsen. De særlige regler gældende bolighandel, navnlig forbrugerbeskyttelses- og ejendomsformidlingsloven er udskilt til behandling i bind II, som det vil fremgå af indledningen til kapitel 1. Imidlertid er mange emner i bind I tillige relevante i bolighandler, eksempelvis afslagsbeføjelsen vedrørende forurenede ejendomme eller ulovlige bygningsindretninger, direkte krav, rådighedsindskrænkninger og andre retsmangler etc. Fast Ejendom I kan med fordel bruges som en opslagsbog. Bogen gengiver domsreferater, hvor det er relevant og indeholder et omfattende stikordsregistret. Retstilstanden sammenholdes med norsk og svensk ret.
Udgave 2, 2015 | 538 sider | ISBN 9788757433449
|
Retssikkerhed i konkurrence med andre hensyn
af Carsten Munk-Hansen (red.), Trine Schultz (red.)
Retssikkerheden anføres hyppigt i diskussioner og kritiske kommentarer vedrørende retsspørgsmål. Men hvad er retssikkerhed? Hvorfor anføres det, at retssikkerheden er truet, når alle angiver at være tilhængere af den? Denne bog behandler dette tema og forsøger i en række artikler at fastlægge og belyse retssikkerhedsbegrebet i en konkret kontekst, samt hvilke andre hensyn retssikkerheden konkret konkurrerer med. De mange bidrag illustrerer gennem forskellige problemstillinger, eksempler og retsområder, hvordan retssikkerheden kan komme til udtryk i praksis. Bogen er skrevet af en række forskere ved Juridisk Institut, Aalborg Universitet. Den enkelte forsker har selv valgt emne og belysning heraf, og de enkelte bidragsydere står således alene for indholdet af det enkelte bidrag.
Udgave 1, 2012 | 275 sider | ISBN 9788757428391
|