Astrid Haug


Udgivelser

Krise, krudt og KRAM

En ny model for strategisk kommunikation

Der har aldrig før har været så mange muligheder for virksomheder til at kommunikere, markedsføre og komme i dialog med kunder, brugere og borgere. Samtidig har der heller aldrig før været så mange parametre at forholde sig til – idet antallet af platforme, indholdsformater og afsendertyper ikke tidligere har været så mangfoldig. Det sætter strategien under pres – og det bliver meget tydeligt, hvis man ikke har et klart sigte og en arbejdsmetode til løbende at analysere, om man er på rette vej.

Vi skal som kommunikatører kunne navigere i et ukendt kommunikationslandskab – forstået som et landskab vi ved, vi ikke fuldt ud forstår eller mestrer. Det er i dag et vilkår for alle kommunikatører og virksomheder. Vi må derfor planlægge for det uplanlagte og være parate til agere hurtigt. Vi må være åbne overfor nye input, være parate til at skifte retning og konstant være villige til at lære nyt.

Spørgsmålet er hvordan? Krise, krudt og kram - En ny model for strategisk kommunikation introducerer til en ny model, hvor læseren opfordres til at stille spørgsmål ved de vante kommunikationsstrategier. I en verden fyldt med modsætninger og forandringer er det afgørende, at vi tør stille de spørgsmål, der løbende udfordrer den måde, vi gør tingene på. Gennem cases belyser bogen, hvordan andre virksomheder har ageret og forandret deres kommunikationsstrategi, i takt med at den har foldet sig ud. KRAM-modellen tager netop udgangspunkt i den foranderlige virkelighed, som virksomheder er stødt på, og viser gennem begreberne kontekst, ressourcer, agilitet og mål, hvordan du kan mestre det nye kommunikationslandskab.

Målet med denne bog er dels at gøre kommunikationsfolk og studerende klogere på virkeligheden gennem cases med en række dygtige folk og dels at omsætte den virkelighed til en anvendelig model.

Om forfatteren

Astrid Haug har arbejdet med kommunikation og sociale medier i 15 år, både i amerikansk politik og dansk politik med erfaring fra Christiansborg, Københavns Kommune og Kulturministeriet samt Berlingske. Hun har i dag sin egen virksomhed, hvor hun hjælper virksomheder og organisationer med at kommunikere og navigere i en mere og mere digital verden.

Hun har tidligere udgivet bøger om kommunikation på sociale medier samt digitalisering. Hun optræder ofte i medierne som ekspert inden for sociale medier, politisk kommunikation og den digitale udvikling. Hun er uddannet cand.mag. i medievidenskab og er medlem af flere bestyrelser.

Se alle titler inden for Strategi og forretningsudvikling

Læs mere
Udgave 1, 2020 | 167 sider | ISBN 9788757443929

Pris

E-bog Papirbog
265,00 kr 275,00 kr
Medlemspris Medlemspris
212,00 kr 220,00 kr

Fremtiden tilhører de frygtløse

- en guide til den digitale forretningsudvikling

Vores virksomheder og organisationer skal digitaliseres, lyder mantraen alle steder fra, men for mange kan transformationen til en digital og databaseret forretning virke uoverskuelig. For digitalisering stikker dybere end at vælge de rette it-systemer. Det et spørgsmål om, hvordan vi griber verden an. 

FREMTIDEN TILHØRER DE FRYGTLØSE henvender sig til dig, der står på perronen til det digitale tog og tripper. Her er din billet, som tager dig med på en tur henover det digitale landskab. Bogen tilbyder dels en samlet ramme for, hvordan man kan omsætte digitalisering til sin virksomhed, samt stiller en lang række spørgsmål, som kun I selv kender svaret på. Hvilken verden lever I i – den frygtsomme eller den frygtløse? Hvor skal I hen? Og hvad kræver det for jer at foretage denne rejse?

Bogen gennemgår en række kendte fænomener som disruption, kunstig intelligens og sprint. Den bidrager samtidig med nye modeller og eksempler, som kan gøre det nemmere for dig at navigere i en verden, der bliver mere og mere digitaliseret. Envidere opfordres virksomhederne til at tage et samfundsmæssigt ansvar, så vi får alle med og ikke blot lader teknologien tage styringen.

Bogen tilbyder en optimistisk og inspirerende flyvetur ud over de mange fænomener, som præger debatten om digitalisering. Men lad det ikke blive ved snakken. Det er en introduktionsbog for praktikere, der giver lyst og mod til at kaste sig ud i alt det nye digitale.

 

Læs mere
Udgave 1, 2017 | 176 sider | ISBN 9788757438642

Pris

E-bog Papirbog
247,50 kr 275,00 kr
Medlemspris Medlemspris
198,00 kr 220,00 kr