Autorisationsloven er et resultat af en vedtagelse om, at alt autoriseret sundhedspersonale skal være omfattet af den samme lovgivning. Denne nye lovgivning tager bl.a. over efter lægeloven og er et signal om, at alle autoriserede sundhedspersoner er vigtige for sundhedsvæsenet og har fælles forpligtelser i forhold til patientsikkerheden.
Denne udgivelse, der kommenterer på en af de vigtigste love indenfor sundhedsretten, henvender sig til alle autoriserede sundhedspersoner og personer, der arbejder med administrative opgaver i sundhedsvæsenet.