Interessevaretagelse er motoren under det repræsentative demokrati. Politiske aktiviteter af denne art kan derfor hverken overlades til interesseorganisationer, lobbyister eller andre professionelle konsulenter. 

Både private virksomheder, offentlige institutioner og frivillige foreninger må selv kunne varetage egne interesser og forsvare sig imod andres politiserende initiativer.

Alligevel står politisk interessevaretagelse svagt i pensum både på jura, økonomi, statskundskab og journalistik. Denne åbenlyse mangel rådes der bod på i bogen her. Forfatterne, der har mange års erfaring med politiske beslutningsprocesser i teori og praksis, præsenterer en forskningsbaseret diamantmodel baseret på fire nøglebegreber, der illustreres med seks eksemplariske casestudier. 

Læseren får derved blandt andet belyst:

• Hvordan man kan sætte egne særinteresser på dagsordenen, så de fremstår almene og relevante for indflydelsesrige med- og modspillere.

• Hvordan man kan bevare konkurrencefordele, sikre bedre rammevilkår og undgå belastende regulering. 

• Hvordan man kan skabe slagkraftige alliancer uden at blive dolket i ryggen af sine kolleger og andre interne interessenter.

• Hvordan man kan undgå at blive trukket rundt i manegen af interessevaretagere, der allerede arbejder efter de retningslinjer, bogen præsenterer.