Andreas Beck Holm


Udgivelser

Louis Althusser

Statskundskabens klassikere

Louis Pierre Althusser (1918-1990) er den måske mest radikale og kontroversielle fornyer af den marxistiske politiske tænkning i det 20. århundrede. Hans værk er af samme grund uomgængeligt for enhver, der ønsker at forstå senere ny- og postmarxistisk teori. Hertil kommer, at han indtager en hovedrolle i udviklingen af fransk politisk filosofi og videnskabsteori i anden halvdel af 1900-tallet. I denne bog introduceres læseren for første gang på dansk til hele Althussers forfatterskab i perioden 1959 -1986. Ud over hovedværkerne For Marx og At læse Kapitalen fra 1965, der markerer grundlæggelsen af strukturmarxismen, sættes der fokus på bl.a. Althussers ideologiteori, på forholdet mellem filosofi, politik, videnskab og psykoanalyse og på den rolle, som Althusser tildeler eksempelvis Spinoza og Machiavelli i udviklingen af en ny marxistisk filosofi. Endelig rummer bogen en nybearbejdet oversættelse af nøgleteksten Ideologi og ideologiske statsapparater.

Andreas Beck Holm er lektor i filosofi ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet.

Læs mere
Udgave 1, 2019 | 149 sider | ISBN 9788757433098

Pris

Papirbog
160,00 kr
Medlemspris
128,00 kr

Benedict Spinoza

Benedict Spinoza (1632-1677) er en af de væsentligste og mest radikale fornyere af den vestlige politiske filosofi i den tidlige modernitet. Samtidig er han også den mest markante repræsentant for den tidlige oplysningstænkning.

I denne bog præsenteres læseren for hovedlinjerne i hans forfatterskab. Med udgangspunkt i gennemgangen af den overordnede filosofiske ramme, som Spinoza i hovedværket, Etikken, definerer for sit værk, gennemgås hans politiske tekster med særligt fokus på deres idéer om bl.a. demokrati, ytringsfrihed, religion, magt og ret. Efterfølgende vises det, hvordan Spinoza i eftertiden er blevet udlagt i flere af den moderne politiske filosofis hovedstrømninger, nemlig inden for liberalisme, kommunitarisme, republikanisme og marxisme. Endelig rummer bogen uddrag af den Teologisk-Politiske Traktat samt af Spinozas sidste hovedværk, den Politiske Afhandling.

Læs mere
Udgave 1, 2018 | 139 sider | ISBN 9788757435085

Pris

E-bog Papirbog
135,00 kr 150,00 kr
Medlemspris Medlemspris
108,00 kr 120,00 kr