Student til Djøf Forlags marketingafdeling


Vil du være med til at positionere Djøf Forlag som det foretrukne forlag for studerende, undervisere og det professionelle marked? Djøf Forlag udgiver en række bøger, tidsskrifter og online værktøjer inden for jura, samfundsvidenskaberne og erhvervsøkonomi. Vi søger en energisk, selvstændig og fleksibel studentermedarbejder til en stribe spændende salgs- og markedsføringsopgaver – på tryk, online og ude i marken.

Du skal være i gang med en videregående uddannelse inden for marketing og kommunikation, som fx HA-kom. - gerne på bachelordelen, så vi kan få glæde af dig et par år. Interesserer du dig også for bøger og uddannelsesforhold er det et plus.


Dine arbejdsopgaver:

  • Markedsføring af forlagets udgivelser og tidsskrifter i Danmark og udlandet
  • Afdækning af markedsmuligheder
  • Online marketing (SEO/SEM)
  • Opdatering af webshop
  • Deltagelse på gå-hjem-møder, udstillinger og messer


Dine kvalifikationer:

  • God skriftlig formuleringsevne
  • Kan tænke i målgrupper og få nye idéer til markedsføring
  • Stærke online kompetencer
  • Driftssikker og parat til at yde en ekstra indsats, når der er tryk på


Vi tilbyder:

  • 15-20 timers arbejdsuge, fordelt på 2-3 dage.
  • Et lille team med engagerede og idérige kolleger
  • Faglig udvikling og sparring


Kontakt for yderligere information: Marketingkoordinator Ann-Sophie Sletterhage på telefon 3913 5517.

Ansøgning samt CV sendes senest d. 15. juni 2018 kl. 12.00 til gja@djoef.dk mærket ”Studentermedarbejder”.

Djøf Forlag er en vidensorganisation med 25 ansatte og et antal tilknyttede konsulenter. Forlaget udgiver årligt omkring 130 titler, 14 faglige tidsskrifter og en række online-løsninger.
Djøf Forlag består af Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Handelshøjskolens Forlag, Djøf Publishing samt Nyt Juridisk Forlag. Djøf Forlag er en del af Djøfkoncernen.

Du kan downloade jobopslaget i PDF her

LinkedIn

Bliv en del af vores netværk

Tilmeld dig nyhedsmailen i dag >

Tilmeld dig nyhedsmailen i dag
Hold dig fagligt opdateret

Tilmeldingsformular til Djøf Forlags nyhedsbrev

*Vælg dine interesser:

i
For at forhindre misbrug af denne blanket, skal du sætte kryds i feltet. Eventuelt bliver du bedt om at indtaste en tekst, der vises som et billede.