SDUs procedurekonkurrence 2016

Den 7. april fandt SDUs årlige procedurekonkurrence sted, hvor jurastuderede på Syddansk Universitet fik muligheden for at prøve rollerne som advokat i en fiktiv retssag med rigtige dommere.

I årets konkurrence dystede 12 hold med tilsammen 30 studerende fordelt på alle årgange af jurastudiet.

Den mundtlige procedure blev bedømt af tre dommere: retspræsident Henrik Agersnap fra Retten i Odense, advokat Henrik Thorup fra Odense Advokatforening og advokat Karsten Hagel-Sørensen fra Kammeradvokaten, Advokatfirmaet Poul Schmith.

Den skriftlige procedure blev bedømt af to seniorforskere på Juridisk Institut: lektor, dr.jur. Kristina Maria Siig og lektor, ph.d. Bugge Thorbjørn Daniel.

De to bedste sagsøgere og de to bedste sagsøgte gik videre til semifinalen, og i finalen dystede Sarah Willatzen og Caroline Ulrich mod Kasper Børsting Dannefer og Katarina Damsted Rasmussen.

Djøf Forlag var sponsor med et boglegat på kr. 4.000 til bedste procedør i de indledende runder: Mikkel Otzen og Aske Kaadt, hold 4.



På billedet ses vinderne, der er flankeret af advokat Henrik Thorup Pedersen fra Odense Advokatforening, som var én af de tre dommere ved arrangementet.


LinkedIn

Bliv en del af vores netværk