København, den 6. januar 2015

Djøf Forlag ansætter erfaren salgschef


Djøf Forlag opruster på salgsfronten og ansætter Tanja Verbik i en nyoprettet stilling som salgschef med ansvar for salget af forlagets store portefølje af print- og e-bøger, fagtidsskrifter og digitale løsninger. Tanja Verbik kommer fra en stilling som salgs- og marketingchef i Academic Books og starter i Djøf Forlag mandag d. 5. januar.

Djøf Forlag har de sidste mange år udbygget sin markedsposition inden for udgivelser på det juridiske og samfundsvidenskabelige område til både lærebogsmarkedet og det fagprofessionelle marked. I den nære fremtid er fokus på digitale løsninger til begge markeder. Et arbejde som Tanja Verbik ser frem til at blive en del af:

"Jeg glæder mig til at bruge min erfaring fra mange års arbejde med at skabe relationer til kunder, forfattere og undervisere. Jeg ser også frem til det langsigtede strategiske salgsarbejde på BtB-siden, hvor digitale løsninger spiller en central rolle. Endelig kan jeg bidrage med min store indsigt i de videregående uddannelsers pensumkrav og hvordan de studerendes anvender læringsmidler” siger Tanja Verbik.

Tanja Verbik kommer fra en stilling som salgs- og marketingchef i Academic Books og har 17 års erfaring med sig fra lærebogsbranchen som hhv. salg- og marketingchef, udviklingschef, forlagsredaktør og projektleder.

Ansættelsen sker som led i et større strategisk arbejde igangsat af forlagsdirektør Anette Wad, der overtog stillingen som direktør for Djøf Forlag i august 2014. Anette Wad glæder sig til at få Tanja med på holdet:

"Med Tanja Verbik har vi fået en skarp profil med solid erfaring inden for især undervisningsmidler til de videregående uddannelser. Tanja skal bidrage til at videreudvikle Djøf Forlag og skærpe forlagets salgsindsats og synlighed. Tanja vil også være et stærkt kort i udvikling af nye forretningsmodeller til vore digitale videnprodukter"

Tanja Verbiks primære ansvar bliver at drive forlagets salg via egen webshop, studenterboglader og andre relevante boghandlere, udenlandske distributører af forlagets engelsksprogede udgivelser samt skabe nye partnerskaber på det fagprofessionelle marked. Hun kommer således til at spille en central rolle i vedligeholdelse af gode relationer i et miljø præget af meget høj faglighed – både i forlaget, blandt forfatterne og hos kunderne.


Om Djøf Forlag

Djøf Forlag er en videnorganisation med knap 30 ansatte og et antal tilknyttede fagkonsulenter. Forlaget udgiver årligt mere end 150 titler, 17 faglige tidsskrifter og en række onlineløsninger inden for jura, økonomi, samfund, organisation, ledelse og kommunikation. Forlaget har en årlig omsætning på ca. 50 mio. kr. og består af Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Handelshøjskolens Forlag, Djøf Publishing samt Nyt Juridisk Forlag. Djøf Forlag er en del af Djøf-koncernen.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte:

Marketingansvarlig Tina Verner Hansen på tvh@djoef.dk og +45 3913 5515.


Download pressemeddelelse