Vinderen af Djøf-Forlag prisen 2015 er Fredrik Hjorth

Frederik Hjort modtager prisen på baggrund af sit paper fra årsmødet, som handler om hvorvidt sammenhængen mellem etnisk gruppetilhørsforhold og holdninger til kriminalitet i sig selv afhænger af, om man befinder sig i et etnisk diversificeret område eller ej.

Bestyrelsen har valgt Frederik Hjort da han behandler et relevant og aktuelt emne med interessante resultater, samt har et højt metodiskniveau, hvor tidsserie og cross sectional data bliver kombineret og inddrages til at gennemføre ”placebo” – tests for andre policy-områder.

Hvad er Djøf-Forlag prisen?

DJØF-Forlag prisen uddeles årligt for at hædre forfatteren/forfatterne til det bedste paper skrevet af en ung forsker, som præsenteres ved årsmødet i Dansk Selskab for Statskundskab. Prisen uddeles på årsmødet det følgende år. For at komme i betragtning til prisen må der for samtlige forfattere på et givet paper maksimalt være gået fire år fra tildelingen af ph.d.-graden og til præsentationen af paperet. Ph.d.-studerende kan også komme i betragtning til prisen.

Frederik Hjort, vinder af Djøf-Forlag prisen 2015