Få indflydelse på kommunen


Kommunerne er landets største velfærdsleverandører. De er også landets største arbejdspladser. De tegner sig for over 40 % af den samlede offentlige økonomi. Og så er de danske kommuner europamestre i nærdemokrati. Det er med andre ord kommunen, man skal påvirke, hvis man vil præge sit lokalområde og sin hverdag. Alligevel overser lokallobbyister hvor mange beslutninger, der bliver truffet i kommunerne, og hvor store mulighederne er for at få indflydelse.

Faktisk har mulighederne for at påvirke kommunerne aldrig været større. Med den aktuelle debat om samskabelse og omverdensinddragelse sender kommunerne en åben invitation til borgere, foreninger, virksomheder og faglige organisationer, der vil deltage i det lokale demokrati og påvirke kommunale beslutninger. Men for ikke at spilde hinandens tid, kræver det godt forberedte lokallobbyister.

Vær med, når Marie Scott Poulsen og Maria Steno gør os klogere på lokal lobbyisme i Danmark og præsenterer de vigtigste råd til lokallobbyisterne. Arrangementet tager udgangspunkt i bogen ”Lokal lobbyisme – Få indflydelse i kommunen”, og gennem eksempler og anekdoter kommer forfatterne bl.a. ind på følgende:

1. Beslutningsprocessen og magtstrukturerne i kommunen, og hvad de betyder for lokallobbyisten
2. Lokallobbyistens fortælling og taktiske valg mellem synlighed og forhandling
3. Kommunalvalget 2017

Program
Kl. 8.00 Morgenmad og networking
Kl. 8.30 Velkomst ved Djøf
Kl. 8.35 Oplæg ved Marie Scott Poulsen og Maria Steno
Kl. 9.50 Bogsalg (det vil være muligt at købe bogen til en særpris)



Oplægsholdere

Marie Scott Poulsen og Maria Steno har begge omfattende erfaring med lokalpolitik. Marie Scott Poulsen er tidligere kommunikationschef i Københavns Kommune og arbejder i dag i Københavns lufthavn. Maria Steno har været kommunalpolitiker i Rudersdal i næsten 20 år, i dag er hun partner og seniorrådgiver i Geelmuyden Kiese og desuden fast skribent på avisen Kommunen.

Læs mere og tilmeld dig


Tid og sted

Tirsdag den 3. oktober 2017
Klokken 8.00-10.00
Djøf
Gothersgade 133, 1123 København K


Læs mere og tilmeld dig

Arrangementet er for medlemmer af Djøf

Tilmeld dig nyhedsmailen i dag >

Tilmeld dig nyhedsmailen i dag
Hold dig fagligt opdateret

Tilmeldingsformular til Djøf Forlags nyhedsbrev

*Vælg dine interesser:

i
For at forhindre misbrug af denne blanket, skal du sætte kryds i feltet. Eventuelt bliver du bedt om at indtaste en tekst, der vises som et billede.