Den tredje karriere

Mød journalist og forfatter Gretelise Holm, som vil fortælle om bogen Den tredje karriere – et
seniorliv med indhold og mening
, der gennem portrætinterviews giver forskellige bud på, hvordan
et langt og aktivt liv kan udfolde sig.

Stadig flere ældre planlægger en tredje karriere: Et arbejdsliv eller et livsindhold med mening, når der stemples ud fra det faste
9 til 17-job.

Vær med, når journalist Gretelise Holm fortæller om bogen Den tredje karriere – et seniorliv med indhold og mening, der
gennem portrætinterviews giver forskellige bud på, hvordan et langt og aktivt liv kan udfolde sig. Bliv blandt andet klogere på,
hvorfor det kan være svært at forlade jobbet, hvorfor det er vigtigt med planlægning i god tid inden pensionen, og hvad en
tredje karriere kan indeholde: Fortsat tilknytning til den gamle arbejdsplads, specialistrollen, selvstændig, frivilligt arbejde eller
en gammel drøm, der skal leves ud.

Overgangen til den tredje karriere medfører store forandringer på det personlige plan, men når seniorer begynder at fylde
mere på arbejdsmarkedet, har det også stor betydning for samfundet.

Hvilke krav bør vi stille til arbejdspladsen, der skal kunne rumme fire generationer, og hvordan skal vi tænke radikalt nyt, når
vi med professor Nina Smiths ord ”bevæger os fra det alderskonstruerede samfund til det aldersintegrerede.”

Bogen inspirerer til eftertanke og handling i den store overgang fra fastansat arbejdstager til løst koblet samfundsborger.

Det er denne aften muligt at købe ”Den tredje karriere - et seniorliv med indhold og mening” til særprisen 150,00 kr., og der vil
være mulighed for at stille spørgsmål til Gretelise Holm.

Om forfatteren

Gretelise Holm, født i 1946, har arbejdet som journalist siden 1963 blandt andet på dagbladet Børsen, Berlingske Tidende og
Politiken. Hun har været lektor og prorektor på Danmarks Journalisthøjskole og har skrevet i alt 40 bøger inden for mange
forskellige genrer. Den tredje karriere – et senorliv med indhold og mening er hendes seneste bog.

Ordstyrer: Ninna Würtzen, formand for Djøfs Pensionistforening.

Arrangementet er for medlemmer af Djøfs Pensionistforening.



Læs mere og tilmeld dig




Info om arrangementet

Sted: Djøf, Gothersgade 133, 1123 København K  

Tid: Tirsdag den 22. maj 2018 klokken 17.00-18.30

Tilmeldingsfrist: 17. maj 2018

Arrangementet er for medlemmer af Djøfs Pensionistforening


Læs mere og tilmeld dig

Entré: Gratis for både medlemmer og ikke-medlemmer af Djøf.
Tilmeld dig nyhedsmailen i dag >

Tilmeld dig nyhedsmailen i dag
Hold dig fagligt opdateret

Tilmeldingsformular til Djøf Forlags nyhedsbrev

*Vælg dine interesser:

i
For at forhindre misbrug af denne blanket, skal du sætte kryds i feltet. Eventuelt bliver du bedt om at indtaste en tekst, der vises som et billede.