En del af forlagets udgivelser udkommer også som e-bøger.
Se det store udvalg af e-bøger via linket herunder.
af Margaretha Järvinen (red.), Bella Marckmann (red.) & Esther Nørregård-Nielsen (red.)
Køb denne titel
Læseprogram:
| E-bogen kan kun læses med programmet Adobe Digital Editions. |
Autorisering: | Programmet skal autoriseres med dit personlige Adobe ID. Få et Adobe ID her. |
Levering: | Inden for 10 min. efter køb pr. e-mail. Linket i e-mailen er gyldigt i 30 dage. |
Returret: | Da der er tale om straks-levering accepterer du ved køb, at du ikke har returret. |
Udskriving: | Du kan udskrive 1 gang. |
Copy/paste: | 10 sider til andre programmer som eksempelvis Word.
|
LÆS MERE OM E-BØGER HER |
Dette festskrift hylder professor Peter Gundelach for hans mangeårige virke i dansk sociologi.
Titlen Værdier, videnskab og visioner samler Peter Gundelachs faglige indsats i tre ord. Værdier, fordi danskernes værdier, og variationerne i værdier mellem forskellige befolkningsgrupper, er et af hans vigtigste forskningsområder. Videnskab, fordi Peter Gundelach altid har insisteret på, at disse værdier skal undersøges videnskabeligt – og gerne i tværvidenskabelige studier. Visioner, fordi samfundsforskningen aldrig må blive ligegyldig for det samfund, den er en del af.
Festskriftets kapitler handler om demokrati, kristendom, uddannelse, arbejdsliv, etniske minoriteter, forskningsmetoder, sociologi og tværvidenskabelighed, inspiration, humor og mentorskab.
Nogle kapitler har festskriftets genkendelige artikelform. Andre har karakter af korte bidrag, som meget direkte adresserer Peters virke og betydning som fagperson, som igangsætter og som kollega.
Om bogens redaktører:
Esther Nørregård-Nielsen er medstifter og partner i Rådgivende Sociologer ApS og har erfaring inden for samfundsvidenskabelig metode, som kvantitativ metode og analyse af socialt udsatte. Se Esther Nørregård-Nielsens forfatterprofil.
Bella Marckmann arbejder som selvstændig sociologisk konsulent og har gennem flere år samarbejdet med Rådgivende Sociologer. Bellas sociologiske kerneområder er by, bolig, familie og fritid. Se hele Bella Marckmanns forfatterprofil.
Margaretha Järvinen arbejder som professor ved Sociologisk institut på Københavns Universitet med primære forskningsområder inden for marginalisering, udsatte grupper og rusmiddelforskning. Se hele Margaretha Järvinens forfatterprofil
Indledning: Værdier, videnskab og visioner - af Margaretha Järvinen, Bella Marckmann & Esther Nørregård-Nielsen
De danske værdier og danskerne - af Lars Torpe
Danskernes værdier og perspektivet for en liberal verdensorden - af Georg Sørensen
Atomiseringen af dansk kristendom - af Peter Lüchau
Tre slags konservatisme - af Ole Borre
Demokratiopfattelser på Den grundlovgivende Rigsforsamling - af Palle Svensson
Indre arbejdsværdier og postmateriel lykke – et komparativt perspektiv - af Frederik Thuesen
Tryghed i ansættelsen og danskernes værdier – perspektiver på den danske flexicurity-model i lyset af værdiundersøgelsen - af Carsten Strøby Jensen
Det banales betydning - af Benedikte Brincker
Den dissonante familie – Refleksioner over værdiundersøgelsen - af Per Schultz Jørgensen
I hjertet af Danmark – et projekt om en bog om at være dansk - af Hans Raun Iversen & Margit Warburg
Om gentagne målinger i panelstudier - af Svend Kreiner
Tal til tiden: Spørgeskemaundersøgelsens levedygtighed over tid - af Anne Sofie Fink
Spørgeskemaets paradata – narrativer og etik - af Jeanette Østergaard
Elaborering in action: Uddannelse og social mobilitet i Danmark - af Kristian B. Karlson & Anders Holm
Negativ interaktion - af Torben Tranæs
Elitens position i den sociale klassestruktur - af Christoph Houmann Ellersgaard, Anton Grau Larsen & Jonas Toubøl
Deskriptiv statistik i sociologien – før, nu og fremover? - af Anders Blok, Morten Frederiksen & Kristoffer Kropp
Små og store værdier – i samfundsvidenskaber - af Heine Andersen
Claudius Wilkens: Danmarks første sociolog – dansk sociologi mellem naturvidenskab, kameralvidenskab og humaniora - af Allan Madsen
Tristan da Cunha – verdens mest isolerede sociologiske studieobjekt - af Hans Henrik Bruun
Den u-civile informationsudveksling mellem en kolonial stat og stammesamfund illustreret ud fra santaloprøret i Indien i 1855 - af Peter B. Andersen
Shanghai tur-retur. Og et par pointer om køn, religion og sociologi - af Hilda Rømer Christensen
Occupy Copenhagen – social bevægelse eller politisk happening? - af Klaus Levinsen
Sociologi og økonomi - af Niels Ploug
Sociologi og politologi: tværfaglighed, åbenhed og nysgerrighed - af Morten Kelstrup
Loyalitet og tillid i Forskningsrådet - af Ann Westenholz
Peter som social arkitekt: Frokoststuens udformning og funktion - af Søren C. Winter
Og nu til noget meget sjovere - af Esther Nørregård-Nielsen
Vejlederens skjulte curriculum - af Bella Marckmann
Svalastogas arvtager? En hyldest til Peter Gundelachs virke og betydning for dansk sociologi - af Niels-Henrik M. Hansen
Min rejse i fodsporene efter Peter Gundelach i 1990’erne - af Jørgen Elm Larsen
»Store mænd tiltrækker store mænd« Peter som bestyrelsesformand - af Hans Kristensen
Peter Gundelach – Mister Survey response - af Peter Linde
At vælge forskningens vej – med Peter som inspiration - af Rikke Skovgaard Nielsen
Den autentiske professor - af Bettina Hauge
Græsrødder og selskabsløver i et nyt surveylandskab - af Jakob Rathlev
Når lykken er at finde en mentor - af Lisbeth Trille G. Loft
Forfatteroplysninger
Heine Andersen er professor emeritus ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. E-mail: ha@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: sociologisk teori, videnskabsteori, videnskabssociologi og samfundsfilosofi. Heine har haft faglig kontakt med Peter i snart fem årtier, først på studenterårgang 1966 ved Sociologisk Institut, senere gennem samarbejde med Peter i flere bogprojekter, som censor mv. og fra 1997 som Peters kollega ved Sociologisk Institut.
Peter B. Andersen er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. E-mail: peterba@hum.ku.dk. Primære forskningsområder: forandringer af religion i moderne samfund. Han har undersøgt overgangen fra mundtlig til trykt formidling af kultur i stammesamfund i Indien og arbejdet med survey i Danmark. Peter (A.) har arbejdet sammen med Peter i flere af sidstnævntes store survey projekter.
Anders Blok er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. E-mail: abl@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: miljøpolitik, videnskabsstudier, byudvikling, fransk pragmatisk sociologi, digitale metoder. Anders er både tidligere studerende hos og nuværende kollega med Peter på Sociologisk Institut, og i 2014 redigerede de sammen et festskrift til ære for Peters professor-kollega siden 1994, Margareta Bertilsson.
Ole Borre er professor emeritus i sociologi ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Her var han Peters kollega som lærer og forsker i en årrække. Efter at Peter tiltrådte professoratet i København, har de haft et nært samarbejde omkring den europæiske værdiundersøgelse og de publikationer, den har affødt. Ole Borres forskning har være centreret om vælgeradfærd og politiske holdninger i både dansk og international sammenhæng.
Benedikte Brincker er lektor ved Department of Business and Politics, Copenhagen Business School. E-mail: beb.dbp@cbs.dk. Primære forskningsområder: nationalismestudier, Stat-nation relationer med særligt fokus på nationalstater i den Europæiske Union, Grønlandsk politik og samfund, konstruktivisme. Benedikte var kollega med Peter i perioden 2004-2009 på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, hvor de blandt andet arbejdede sammen i et SSF-finansieret projekt om samfundsvisioner.
Hans Henrik Bruun er adjungeret professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. E-mail: hhb@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: Max Weber, videnskabsteori, dansk udenrigspolitik. Hans Henrik havde glæden af at få Peter som kollega på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet fra 1975, og igen på Sociologisk Institut fra 2003.
Hilda Rømer Christensen er lektor ved Sociologisk Institut og leder af Koordinationen for Kønsforskning, Københavns Universitet. E-mail: Hrc@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: køn, religion og sociale bevægelser, velfærd, ligestilling i Europa , middelklasse og nye livsregimer Kina- Danmark, historisk sociologi og komparativ metode. Hilda har været Peters kollega på Sociologisk institut siden 1996.
Christoph Houman Ellersgaard er gæsteforsker ved Institut for Menneskerettigheder. E-mail: chel@humanrights.dk. Primære forskningsområder: eliter, Klasser, Deskriptive kvantitative metoder. Christoph har skrevet sin ph.d-afhandling om eliter i Danmark under Peters kyndige vejledning på Sociologisk Institut fra 2011-2015.
Anne Sofie Fink er områdeleder for Dansk Data Arkiv (DDA) i Rigsarkivet. Hun var tidligere seniorforsker med samfundsvidenskabelig metode som primært interesseområde bl.a., hvordan dataindsamling, -analyse og -præsentation i surveys bidrager til produktion/konstruktion af viden om samfundet. Peter og Anne Sofie har primært arbejdet sammen i Selskab for Surveyforskning siden 2009 og deler bl.a. interesse for de tidlige samfundsvidenskabelige surveys, der er gennemført i Danmark.
Morten Frederiksen er post doc.-stipendiat ved Center for Comparative Welfare Studies, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. E-mail: mfr@dps.aau.dk. Primære forskningsområder: velfærdsstaters kulturelle fundament, værdier og retfærdiggørelser, tillid, civilsamfund, samt sociologisk mixed methods-forskning. Morten har haft Peter som ph. d.-vejleder på Sociologisk Institut fra 2008 til 2012, og de har bl.a. samarbejdet om udgivelsen af metodebøger og om Den Danske Værdiundersøgelse.
Niels-Henrik M. Hansen er lektor ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, campus København. E-mail: nhmh@learning.aau.dk. Primære forskningsområder: unge med handicap, kursister på hf og kvantitative metoder. Niels-Henrik var studerende på Sociologisk Institut 1995-2001 og ph.d.-studerende samme sted (2004-2008). Han har samarbejdet med Peter ved flere lejligheder.
Bettina Hauge er adjunkt ved DTU, Design og Innovation. E-mail: behau@dtu.dk. Primære forskningsområder: materialitet og sanselighed; hverdagslivssociologi, bl.a. fokus på hjemmet og folks interaktion med produkter og teknologi; klima og bæredygtighed; innovation og etnografiske metoder. Bettina har arbejdet med Peter i udviklingen af fælles kurser, skrevet bog og artikler sammen – og han var bedømmer på hendes ph.d.-afhandling.
Anders Holm er professor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. E-mail: ah@soc.ku.dk. Primære forskningsinteresser ligger inden for områderne uddannelse, social arv og kvantitative metoder. Hans forskning er bl.a. publiceret i Social Science Research, Sociological Methods & Research og Rationality & Society. Anders har været Peters kollega gennem en årrække.
Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi og leder af Center for Kirkeforskning ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. E-mail: hri@teol.ku.dk. Har i mere end 40 år forsket i interaktionen mellem religion og samfund og særligt i folkekirkens strukturer og arbejdsformer. Kender Peter fra vores fælles tid ved Aarhus Universitet i 1970’erne og har bl.a. arbejdet sammen med ham om bogen I hjertet af Danmark fra 2008.
Carsten Strøby Jensen er lektor ved Sociologisk Institut. E-mail: csj@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: arbejdsmarked, industrielle relationer, europæisk integration, social stratificering. Carsten har været Peters kollega på Sociologisk Institut siden 1993 og samarbejder bl.a. aktuelt med Peter på et forskningsprojekt om ’antibiotikaresistens og de samfundsmæssige implikationer.
Margaretha Järvinen er professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Email: mj@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: marginalisering, udsatte grupper, rusmiddelforskning, symbolsk interaktionisme, kvalitative metoder. Margaretha har været Peters kollega på Sociologisk Institut siden 1994, og har bl.a. samarbejdet med ham i forskningsprojekter om unges brug af alkohol og illegale stoffer.
Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi ved DPU. E-mail: per@myrhus.dk. Primære forskningsområder: børns opvækst, socialisering, karakterdannelse, unges udvikling, familieforhold. Per har samarbejdet på en række faglige områder med Peter gennem de sidste 25 år, bl.a. deltaget i værdiundersøgelsen, der blev ledet af Peter.
Kristian Bernt Karlson er post doc.-stipendiat på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Han forsker i social arv, social mobilitet og kvantitative metoder. E-mail: kbk@soc.ku.dk. Hans forskning er bl.a. publiceret i Social Forces, European Sociological Review og Sociological Methodology.
Morten Kelstrup er professor emeritus i international politik med særligt henblik på europæisk integration ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Jean Monnet professor. E-mail: MK@ifs.ku.dk. Primære forskningsområder: politisk teori, international politiks teori, europæisk integration, demokratiteori og dansk udenrigsog EU-politik. Morten har arbejdet sammen med Peter i Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (1996-2000), satsningsområdet »Europa i Forandring« (2005-08) og i en række andre grupper.
Svend Kreiner er professor emeritus ved Biostatistisk afdeling, Institut for folkesundhed, Københavns Universitet. E-mail: svkr@sund.ku.dk. Hans primære forskningsområder inkluderer analyse af kategoriserede data ved hjælp af log-lineære grafiske modeller og skalavalidering ved hjælp af IRT og Rasch modeller. Svend var kollega med Peter på Sociologisk Institut fra 1994-1999, hvor de bl.a. samarbejdede om de europæiske værdiundersøgelser.
Hans Kristensen er forhenværende leder af Center for Bolig og Velfærd på Sociologisk Institut og før det var han forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut. Forskningsområderne var by- og boligforskning og forskning om levevilkår. Hans har kendt Peter helt tilbage fra studietiden og glæder sig til at hilse ham velkommen i pensionisternes rækker.
Kristoffer Kropp er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, RUC. E-mail: kkropp@ruc.dk. Primære forskningsområder: samfundsvidenskabernes historie, videnskabssociologi, EU og europæisk integration, geometrisk dataanalyse. Kristoffer har været kollega med Peter på Sociologisk Institut og deler hans interesse for sociologiske metoder og deres historie.
Anton Grau Larsen er ph. d. fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet. E-mail: antongrau@gmail.com. Primære forskningsområder: eliter, klasser og stratificering, magt, ulighed, livsstil og kvantitativ metodeudvikling. Anton har haft Peter som vejleder og underviser.
Jørgen Elm Larsen er lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. E-mail: jel@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: velfærdsstat, socialpolitik, fattigdom, marginalisering og social eksklusion. Jørgen har været Peters kollega siden 1995 og har bl.a. undervist sammen med Peter i faget Politisk Sociologi.
Klaus Levinsen er lektor i politisk sociologi ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet i Odense. E-mail: khl@sam.sdu.dk. Primære forskningsområder: politisk deltagelse og aktivisme, sociale og politiske værdier, civilsamfund og foreningsliv, frivilligt engagement, unge og generationer. Klaus har samarbejdet med Peter i forbindelse med de danske værdiundersøgelser og European Value Survey siden 2000.
Peter Linde er cand. scient. i matematisk statistik og kontorchef for DST Survey, der er Danmarks Statistiks indsamlingsafdeling. E-mail: pli@dst.dk. Primære opgaver: optimering af dataindsamlinger for eksterne kunder, bortfaldsanalyser, kvantitative surveymetoder, udnyttelse af register i surveys og design og test af spørgeskemaer. De mødte hinanden i 90-erne, da Peter fik gennemført sin første Værdiundersøgelse. Derefter mødtes de fagligt igen i bestyrelsen for Dansk Selskab for Survey Forskning, da Peter tog initiativ til at oprette dette tværfaglige selskab.
Lisbeth Trille G. Loft er post doc.-stipendiat ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. E-mail: ltl@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: familie demografi, livsforløbsanalyse, social ulighed, biomarkører, samt børns helbred og handicap. Lisbeth har haft Peter som ph.d.-vejleder på Sociologisk Institut i perioden 2010 til 2014.
Peter Lüchau er post doc.-stipendiat ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. E-mail: pl@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: religion, kristendom og folkekirke som de relaterer sig til politisk, moral og samfundet generelt. Mødte første gang Peter (Gundelach) i forbindelse med Den Europæiske Værdiundersøgelse fra 1999 og har siden samarbejdet med ham om diverse surveys, konferencer og artikler om religion i Danmark og Europa.
Allan Madsen er lektor emeritus ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Email: am@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: kultursociologi, kvalitative metoder, teknologihistorie, dansk sociologis historie, sindslidelsernes sociologi. Allan har været Peters kollega på Sociologisk Institut siden 1994.
Bella Marckmann er adjunkt ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. E-mail: bm@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: familie, hverdagsliv, hjem og bolig, intentionelle fællesskaber, kvalitative og kvantitative metoder, mixed methods. Bella har haft Peter til vejleder i forbindelse med både speciale og ph.d.
Rikke Skovgaard Nielsen er forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.E-mail: rsn@sbi.aau.dk. Primære forskningsområder: indvandreres bosætning, urbanisering, boligforhold, boligmarkedet, mangfoldighed i storbyer, mixed methods research. Rikke har været studentermedhjælper og forskningsassistent på flere af Peters projekter, bl.a. Visionsprojektet og Værdiundersøgelsen. De sidder i bestyrelsen for Selskab for Surveyforskning sammen og har redigeret en antologi om Mixed Methods Research sammen med Morten Frederiksen, AAU.
Esther Nørregård-Nielsen er uddannet cand. scient. Soc. og ph.d. fra Sociologisk Institut. Hun er nu partner i firmaet Rådgivende Sociologer ApS. E-mail: enn@rso.dk. Primære områder er kvantitativ metode, dataindsamlinger, analyser af socialt udsatte. Esther havde Peter som vejleder ved sin ph.d.. Endvidere har Esther arbejdet sammen med Peter omkring undersøgelser af etniske minoriteters værdier og holdninger samt undersøgelse af holdninger til klimaforandringerne. Esther har fungeret som sekretær i Selskab for Survey forskning, siden dette blev stiftet i 2009.
Niels Ploug er direktør for personstatistik i Danmarks Statistik og var gennem mangeår medarbejder ved SFI. E-mail: npl@dst.dk. Hans forskningsinteresse er især indenfor områderne social ulighed, social arv og social stratifikation. Han underviser i faget 'Economic Sociology' på Økonomisk Institut på Københavns Universitet. Niels var medlem af og næstformand i Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, da Peter var en afholdt og aktiv formand, og han har desuden været censor på flere specialer, hvor Peter har været vejleder.
Jakob Rathlev er områdechef på Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). E-mail: jra@eva.dk. Primære arbejdsområder: Analyser og evalueringer af strukturer, problemstillinger og indsatser indenfor uddannelsesområdet. Jakob har siden stiftelsen i 2009 været Peters næstformand i Selskab for Surveyforskning.
Palle Svensson er professor emeritus ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. E-mail: pal@ps.au.dk. Primære forskningsområder: demokrati og institutionel forandring, politisk deltagelse og folkeafstemninger. Palle har kendt Peter fra hans tid i Aarhus, hvor de både var kolleger og venner, og har siden bidraget til en række af de bøger, som Peter har redigeret.
Georg Sørensen er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Email: georgs@ps.au.dk. Primære forskningsområder: international politik, verdensorden, økonomisk og politisk udvikling. Kollega med Peter Gundelach i Aarhus indtil 1993; har også arbejdet sammen som medlemmer af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd og ikke mindst været ivrige medlemmer af en kortklub for piratwhist, hvor diskussionerne mest handlede om alt andet end kortspil.
Frederik Thuesen er ph.d. i sociologi og programleder og seniorforsker i Afdeling for Beskæftigelse og Inklusion på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Han forsker i arbejdsmarkedsforhold med fokus på social kapital, tillid, rummelighed, etnisk mangfoldighed og institutioner. Frederik kender Peter fra Sociologisk Institut, KU, hvor Frederik var ph.d.-studerende, og via Peters netværk af samfundsforskere, der har arbejdet med den europæiske værdiundersøgelse.
Lars Torpe er lektor emeritus ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Email: larsto@dps.aau.dk. Primære forskningsområder: social kapital, frivillige foreninger, politisk deltagelse og demokrati. Lars har arbejdet sammen med Peter om konferencebidrag og artikler om social kapital og sammenhængen mellem frivillige foreninger og demokrati.
Jonas Toubøl er ph.d.-stipendiat ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Email: jt@soc.ku.dk. Primære forskningsområder: politisk sociologi, sociale bevægelser, klasse og social mobilitet, arbejdsmarkedssegmentering og lønmodtager-organisering. Jonas har Peter som vejleder og har haft Peter som underviser ad flere omgange.
Torben Tranæs er forskningsdirektør og professor ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. E-mail: ttr@sfi.dk. Primære forskningsområder: arbejdsmarkedsforhold, indvandring og integration, og kriminalitet. Peter sad i Rockwool Fondens programkomite for forskning i de 12 år, Torben var Fondens forskningschef.
Margit Warburg er professor i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. E-mail: warburg@hum.ku.dk. Margit arbejder for tiden med forskning i migration, globalisering og religiøs forandring blandt danskere i ind- og udland. Margit har kendt Peter og hans forskning gennem mange år og har bl.a. samarbejdet med ham i projektet I hjertet af Danmark.
Ann Westenholz er professor på Institut for Organisation, Copenhagen Business School. E-mail: aw.ioa@cbs.dk. Primære forskningsinteresser: medarbejderinddragelse i virksomheds-beslutninger, institutionel organisationsanalyse og meningsskabende processer. Ann har i 1990’erne siddet i det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd sammen med Peter. Hun har desuden samarbejdet med Peter omkring et forskningsprojekt vedr. Dansk Røde Kors og et andet forskningsprojekt om Open Source Fællesskaber.
Søren C. Winter er professor i statskundskab og offentlig forvaltning ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. E-mail: scw@sfi.dk. Primære forskningsområder: implementering af offentlig politik, frontlinjepersonalets adfærd i mødet med borgere og virksomheder, effekter af offentlig ledelse, offentlig regulering. Søren var Peters kollega på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, da Peter var ansat der i perioden 1975-1993.
Jeanette Østergaard er ph.d. fra Københavns Universitet og er ansat som seniorforsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hvor hun også er leder af forskningsprogrammet: Unges hverdagsliv og trivsel. Hendes forskningsinteresser er unges risikoadfærd, herunder rusmidler samt risici forbundet med unges transition til voksenlivet. Hendes seneste forskning omfatter tvær-nationale spørgeskemaundersøgelser af unges brug af rusmidler i det engelske og danske natteliv. Jeanette har haft Peter som underviser og vejleder på Sociologisk Institut, og har samarbejdet med ham i flere forskningsprojekter.