Enerettigheder og vederlagsrettigheder

Håndhævelse af immaterialrettigheder i økonomisk perspektiv

af Thomas Riis


Udgave 1 2005
640 sider
ISBN: 9788757414349

Køb denne titel

Papirbog(Medlemmer DKK 560,00)DKK 700,00
Antal:
Læseprogram:   
E-bogen kan kun læses med programmet Adobe Digital Editions.
Autorisering:Programmet skal autoriseres med dit personlige Adobe ID. Få et Adobe ID her.
Levering:Inden for 10 min. efter køb pr. e-mail.  Linket i e-mailen er gyldigt i 30 dage.
Returret:Da der er tale om straks-levering accepterer du ved køb, at du ikke har returret.
Udskriving:Du kan udskrive 1 gang.
Copy/paste:10 sider til andre programmer som eksempelvis Word.


LÆS MERE OM E-BØGER HER

Om bogen

Bogen, som er forfatterens disputats, behandler håndhævelse af immaterialrettigheder. Immaterialretsbeskyttelsen beskrives almindeligvis som en beskyttelse, der indrømmes i form af enerettigheder bortset fra de særlige tilfælde, der er reguleret af tvangslicensordninger. I disse tilfælde beskrives immaterialretsbeskyttelsen som vederlagsrettigheder. Det er en grundlæggende antagelse i bogen, at rettigheders karakter af henholdsvis enerettigheder og vederlagsrettigheder er bestemt af de retshåndhævelsesmidler, retssystemet bringer eller vil bringe i anvendelse.

Bogens første del formulerer de relevante problemstillinger og analyserer rettighedsbegrebet samt den generelle sondring mellem enerettigheder og vederlagsrettigheder. Bogens anden del "Enerettigheder" indeholder analyser af retsmidler, som bringes i anvendelse til håndhævelse af de rettigheder, der i lovgivningen beskrives som immaterialrettens enerettigheder og normalt forstås som sådan. Dette er centreret om retspraksis vedrørende nedlæggelse af forbud samt udmåling af erstatning. I bogens tredje og sidste del "Vederlagsrettigheder" analyseres de danske og visse US amerikanske tvangslicensordninger med særlig henblik på håndhævelsen af de herved skabte rettigheder, der i lovgivningen beskrives som vederlagsrettigheder. Hovedvægten ligger på praksis vedrørende fastsættelsen af tvangslicensvederlag.

I analyserne af retspraksis anlægges et økonomisk perspektiv med henblik på at vurdere, hvorvidt praksis er i overensstemmelse med realøkonomiske betragtninger. Bogen har også interesse for praktikere, bl.a. fordi den identificerer og problematiserer de reale hensyn, der kan anvendes i den juridiske argumentation vedrørende håndhævelse af immaterialrettigheder.