Digitaliseringens paradokser

12 virksomheders erfaringer med hastig forandring

af Søren Schultz Hansen & Jan Horsager


Udgave 1 2017
210 sider
Indbinding: Softcover
ISBN: 9788757437140

Køb denne titel

Papirbog(Medlemmer DKK 280,00)DKK 350,00
e-Bog(Medlemmer DKK 252,00)DKK 315,00
Antal:
Læseprogram:   
E-bogen kan kun læses med programmet Adobe Digital Editions.
Autorisering:Programmet skal autoriseres med dit personlige Adobe ID. Få et Adobe ID her.
Levering:Inden for 10 min. efter køb pr. e-mail.  Linket i e-mailen er gyldigt i 30 dage.
Returret:Da der er tale om straks-levering accepterer du ved køb, at du ikke har returret.
Udskriving:Du kan udskrive 1 gang.
Copy/paste:10 sider til andre programmer som eksempelvis Word.


LÆS MERE OM E-BØGER HER

Om bogen

Hvordan gearer du din virksomhed til en ny digital virkelighed? Hvordan gør du din organisation innovativ? Hvordan sikrer du dine medarbejderes kompetencer, så I står forandringsparate? Hvordan fastholder du en generation af unge attraktive medarbejdere, der skal motiveres på en anden måde?

Digitaliseringens paradokser - 12 virksomheders erfaringer med hastig forandring handler om, hvordan danske ledere arbejder med og reflekterer over de digitale udfordringer. Det er den første bog, som med afsæt i dagligdagens erfaringer og eksempler fra velkendte danske virksomheder går i dybden med den digitale transformations mest presserende spørgsmål.

Læs om, hvordan Bang & Olufsen er ved at blive disruptet - af sig selv. Hvorfor MobilePay blev en succes på trods af, at betalingsappen havde den laveste kvalitet. Hvorfor det var helt efter planen, at Sundhedsplatformen blev udrullet i en ufærdig udgave. Og hvordan McDonald’s og EY skaber loyalitet hos medarbejderne ved at kvalificere dem bedst muligt til at komme videre til et andet sted.

Bogens analyse viser, at der i mødet mellem en gammel, industriel verden og en ny, digital virkelighed opstår 5 digitale paradokser, der vender op og ned på det, vi tror, er rigtigt. For eksempel punkterer planlægningens paradoks målstyringen og siger, at det er vigtigt at have et mål – som du ikke skal styre efter. Mens specialiseringens paradoks sætter fokus på den paradoksale logik, at vi mere end nogensinde har brug for specialiserede kompetencer – vi ved bare ikke hvilke.

Læs bogen og bliv guidet gennem den digitale transformations udfordringer og muligheder, baseret på konkrete erfaringer ude hos virkelighedens virksomheder.

Om forfatterne
Søren Schultz Hansen har beskæftiget sig indgående med det digitale i næsten tyve år. De seneste ni år har han fulgt de digitale indfødte: den første generation af voksne, som nu er på vej ud på arbejdsmarkedet og hele livet har levet med den digitale transformation inde på kroppen. Søren Schultz Hansen er selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS. Han er cand.comm. i litteratur og kommunikation, og har desuden tidligere arbejdet med digital strategi og kommunikation som rådgiver og konsulent for danske og globale virksomheder, herunder Nokia, Danske Bank og Finansministeriet.

Jan Horsager er Research Director hos IDC Nordic. De sidste 20 år har han formidlet viden om informationsteknologi, anvendelsen af teknologi i virksomheder samt it-branchens udvikling for danske mediehuse som Børsen og Berlingske og som chefredaktør på Computerworld. Som analytiker og videnleder inden for digitalisering rådgiver han i dag virksomheder og er med til at sætte dagsorden i debatten om digital transformation.


Udforsk flere bøger inden for Organisation og Ledelse


Tilmeld dig nyhedsmailen i dag >

Tilmeld dig nyhedsmailen i dag
Hold dig fagligt opdateret

Tilmeldingsformular til Djøf Forlags nyhedsbrev

*Vælg dine interesser:

i
For at forhindre misbrug af denne blanket, skal du sætte kryds i feltet. Eventuelt bliver du bedt om at indtaste en tekst, der vises som et billede.