De nye professionelle

af Bøje Larsen (red.) & Helle Hedegaard Hein (red.)


Udgave 1 2009
220 sider
ISBN: 9788757415599

Køb denne titel

Papirbog(Medlemmer DKK 256,00)DKK 320,00
e-BogDKK 256,00
Antal:
Læseprogram:   
E-bogen kan kun læses med programmet Adobe Digital Editions.
Autorisering:Programmet skal autoriseres med dit personlige Adobe ID. Få et Adobe ID her.
Levering:Inden for 10 min. efter køb pr. e-mail.  Linket i e-mailen er gyldigt i 30 dage.
Returret:Da der er tale om straks-levering accepterer du ved køb, at du ikke har returret.
Udskriving:Du kan udskrive 1 gang.
Copy/paste:10 sider til andre programmer som eksempelvis Word.


LÆS MERE OM E-BØGER HER

Om bogen

De veluddannede, den kreative klasse, de professionelle - eller hvad vi nu ønsker at kalde dem - bliver dominerende på fremtidens arbejdsmarked. Men samtidig ændrer vilkårene sig hastigt for deres arbejde. De eksisterende begreber - f.eks. professionsbegrebet - indfanger ikke særlig godt den situation, vi er ved at se. Denne bog søger at sætte ord på udviklingen på området. Den indkredser fem krav til de professionelle:

De skal lære at leve i et tæt samarbejde med andre professioner og absorbere disse professioners viden i deres egen. Tiden for det monoprofessionelle liv er slut.

Professionelle vil komme til at leve i organisationer, hvor de er udsat for helt klassiske bureaukratiske måle- og styresystemer. Det må de acceptere, især hvis deres professionelle selvstyring svigter. Men de bureaukratiske styresystemer kan typisk også indrettes bedre, når det handler om professionelle miljøer.

Professionelle må samtidig vænne sig til at leve i løskoblede organisationer med konflikter, forskelle mellem mål og handling, mellem teori og virkelighed, mellem afdelinger og grupper. Der kan ikke altid kræves klare svar. De må lære at sno sig.

Det professionelle arbejde balancerer mellem rutine og kreativitet. Den dybe tallerken opfindes ikke hver dag - og skal det ikke. Men udviklingen går hastigt og professionerne kan ikke søge tryghed i deres komfortzone og kun gøre, som de altid har gjort. Danske professionelle må vænne sig til, at noget af deres rutinearbejde udflages. Hvad skal de så lave? Og kan de det?

Endelig må professionelle vænne sig til at blive ledet. Ofte tættere end de er vant til. Men kan det lade sig gøre?

Bogens kapitler er skrevet af personer, der har tilknytning til Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse (CVL) på Copenhagen Business School (CBS). Læseren hører om officerer, læger, sygeplejersker, DJØF'ere, erhvervsskolelærere, forskere, rådgivende ingeniører, skuespillere, operasangere og akademiske medarbejdere i en stor koncern.