Brug af andres varemærker i digitale medier

Et bidrag til afklaring af varemærkerettens indhold og grænseflader

af Knud Wallberg


Udgave 1 2015
275 sider
Indbinding: Softcover
ISBN: 9788757435122

Køb denne titel

Papirbog(Medlemmer DKK 360,00)DKK 450,00
e-BogDKK 360,00
Antal:
Læseprogram:   
E-bogen kan kun læses med programmet Adobe Digital Editions.
Autorisering:Programmet skal autoriseres med dit personlige Adobe ID. Få et Adobe ID her.
Levering:Inden for 10 min. efter køb pr. e-mail.  Linket i e-mailen er gyldigt i 30 dage.
Returret:Da der er tale om straks-levering accepterer du ved køb, at du ikke har returret.
Udskriving:Du kan udskrive 1 gang.
Copy/paste:10 sider til andre programmer som eksempelvis Word.


LÆS MERE OM E-BØGER HER

Om bogen

Den teknologiske udvikling har konstant udfordret immaterialretten på væsentlige dele af varemærkeret, og især de digitale medier har således givet mulighed for nye former for brug af andres digitale varemærker i markedsføringen som f.eks. brugen af AdWords i søgemaskinebaseret markedsføring, som keywords til brug for søgemaskineoptimering og som domænenavne. Også på de sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube findes der talrige eksempler på, at andres digitale varemærker er brugt som en form for kendetegn. Senest har brugen af andres digitale varemærker som apps til smartphones givet anledning til konflikter, og der ikke er grund til at tro andet end, at udviklingen af de digitale teknologier og af de dermed forbundne digitale medier vil fortsætte med uformindsket styrke, og at der således vil opstå nye måder at bruge varemærker på.

Retstillingen omkring brugen af varemærker på internettet kan langt fra siges at være afklaret. For det første giver Domstolens afgørelser i sig selv anledning til en række yderligere spørgsmål. For det andet er det sparsomt med retningslinjer for det både i teorien og i praksis vigtige samspil mellem varemærkelovgivningen og anden lovgivning herunder ikke mindst med den almene konkurrenceret. Hertil kommer, for det tredje, at den voldsomme vækst i handler foretaget over internettet og den forventede vækst i handler foretaget via mobile enheder, har medført, at mulighederne for at anvende andres varemærker i forbindelse med kommercielle aktiviteter på de digitale medier er blevet centrale kommercielle og juridiske problemstillinger for mærkeindehaverne.

Bogen giver en grundig retlig analyse af gældende ret inden for hver af de tre centrale varemærkeretlige forgreninger – varemærkelovgivningen, den almene konkurrenceret og reguleringen af domænenavne  og skaber en øget klarhed og forudsigelighed i retstilstanden. Når brugen af en andens varemærke er omfattet af flere af de retlige forgreninger overlapper grænsefladerne. Bogen identificerer disse grænseflader, og fastlægger hvilke fortolkningsprincipper, der, i situationerne, finder anvendelse.

Om forfatteren
Knud Wallberg er uddannet cand.jur. og arbejder som advokat inden for immaterialret, som han har beskæftiget sig med siden 1990. Herudover har Knud Wallberg tidligere arbejdet som fuldmægtig og som kontorchef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Læs mere om Knud Wallberg.



Se flere bøger inden for immaterialret