Elinor Ostrom (1933-2012) modtog i 2009 nobelprisen i økonomi for sine analyser af, hvordan lokalt samarbejde kan løse kollektive handlingsproblemer i forbindelse med forvaltning af fælles ressourcer – og mindst lige så effektivt som statslig regulering eller privatisering. Samtidig øger samarbejde legitimiteten af beslutningerne blandt borgere og brugere af en ressource. Det centrale er, at de konkrete, lokalt udformede institutioner skaber betingelserne for tillid og selvregulering.

JAMES M. BUCHANAN (1919-2013) var økonom og anvendte ikke alene økonomiske redskaber til at belyse snævre økonomiske problemer, men også bl.a. politiske. Han er en af grundlæggerne af public choice-teorien (rational choice), dvs. studiet af politik med udgangspunkt i vælgere og beslutningstagere som rationelle, egennyttige aktører. Tilgangen fik afgørende indflydelse på moderne politologi, og han modtog i 1986 Nobelprisen i økonomi på baggrund af denne forskning. Buchanans projekt var imidlertid større og mere vidtrækkende.

Axel Honneth (f. 1949) er en hovedskikkelse i nyere kritisk samfundsteori. Hvis politik handler om fastsættelse og fordeling af værdier med gyldighed for et samfund, så er et afgørende spørgsmål, hvilke værdier og goder vi bør fordele. Axel Honneths teorier om anerkendelse og frihed udgør en grundlæggende udfordring for gængse forestillinger om, hvilke værdier der bør være i politisk fokus.

VLADIMIR LENIN (1870-1924) er ikke blot en af de mest fremtrædende og omstridte politiske lederskikkelser fra det 20. århundrede, men også en markant politisk tænker. Hans tanker om revolutionen, det revolutionære parti, den kapitalistiske stat, proletariatets diktatur og den moderne imperialisme er lige så indflydelsesrige, som de er kontroversielle. 

Pierre Bourdieu (1930 – 2002) står som en af de mest indflydelsesrige europæiske sociologer i det 20. århundrede, og hans arbejde har haft stor betydning for så forskellige forskningsområder som klasse, kunst, uddannelse, videnskab, journalistik, og politik.

John Locke kan betragtes som den liberale politiske filosofis grundlægger. Han formulerede en række principper, som står helt centralt i den liberale tradition. Adskillelsen mellem stat og samfund – og mellem det offentlige og det private menneske – udgør således kernepunkter i Lockes politiske filosofi.