Samfundsøkonomen (Open Access)

Tidsskriftet henvender sig til samfundsvidenskabelige kandidater og studerende samt til andre med interesse for analyse af vigtige samfundsforhold. Artiklerne har samfundsmæssig relevans og benytter sig af en samfundsvidenskabelig tilgang. Med dette udgangspunkt beskæftiger Samfundsøkonomen sig bredt med samfundsforhold og benytter analytiske tilgange fra alle samfundsvidenskaberne.

Fra første nummer i 2019, der udkommer i april, overgår Samfundsøkonomen til Open Access (gratis for alle). Det betyder at Samfundsøkonomen ikke længere udkommer som trykt tidsskrift, men kan læses af alle interesserede i læsevenlig elektronisk udgave.

Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt.

Klik her for at læse Samfundsøkonomen i Open Access

Redaktion

Samfundsøkonomen redigeres af

    Mette Ejrnæs, ph.d., professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet mette.ejrnes@econ.ku.dk
    Anders Hede, cand.scient.adm., forskningschef ved TrygFonden ah@trygfonden.dk
    Lasse Folke Henriksen, ph.d., lektor ved Copenhagen Business School Lfh.ioa@cbs
    Niels Kærgård, dr.polit., professor emeritus ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk
    Lisbeth Pedersen, ph.d., forsknings- og analysechef ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd LP@vive.dk
    Mie Dalskov Pihl, cand.polit., chefanalytiker ved AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd md@ae.dk
    Tue Vinther-Jørgensen, cand.techn.soc., chefkonsulent ved Uddannelses- og Forskningsministeriet, tvj@ufm.dk
    Mette Wier (ansvarshavende redaktør), institutdirektør ved Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU mwier@dtu.dk
    Anders Wivel, ph.d., professor MSO ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet aw@ifs.ku.dk

Ønsker du at bidrage?

Samfundsøkonomen udkommer udelukkende som temanumre. Der suppleres kun med andre artikler i det omfang, de er relevante for hovedtemaet.
Hvis du har forslag til et temanummer og ønsker at være gæsteredaktør på nummeret så henvend dig til ansvarshavende redaktør Mette Wier mwier@dtu.dk.
Uopfordrede manuskripter inden for de enkelte temaer er velkomne og skal sendes direkte til temanummerets redaktør, se planlagte temanumre nedenfor.
Download manuskriptvejledning

Planlagte temanumre

Nr. 1 - 2020 Kvindens plads – hvilken betydning har køn og kønsroller i dagens Danmark? (red. MW & MDP).
Nr. 2 – 2020 Finansministeriets rolle (NK).
Nr. 3 – 2020 Udsatte boligområder (LP).
Nr. 4 – 2020 Om 2020 (LFH & TVJ).

Seneste temanumre

Nummer 2, 2020

TEMA: Finansministeriet som vagt- og overhund

  • Finansministeriet – skødehund eller overhund – af Niels Kærgård, Nina Smith & Peter Harder 
  • Vagthund eller overhund? En begrebsanalyse af økonomisk rationalitet og af Finansministeriets funktion – af Peter Harder 
  • Finansministeriets skiftende rolle i centraladministrationen – af Jørgen Grønnegård Christensen 
  • Finansministeriet før og nu – af Anders Eldrup 
  • Finansministeriet og makroøkonomiske regnemodeller: Et historisk rids – af Niels Kærgård 
  • Dansk økonomi 1979-2019: Økonomisk-politiske bidrag til 40 års fremgang – af Lars Haagen Pedersen 
  • Fremskrivninger og modelbrug i De Økonomiske Råds sekretariat – af Dorte Grinderslev & John Smidt 
  • Den nye makroøkonomiske model MAKRO – af Peter Stephensen 
  • De makroøkonomiske modeller kritisk belyst: Passer de godt nok til de empiriske data? – af Katarina Juselius 
  • Er regnemodellerne for rationelle? – af Jon Kvist & Nina Smith 
  • Mellem modeller og virkelighed: Om Finansministeriets policy-redskaber og deres rolle i dansk politik – af Joachim Peter Tilsted, Phillip Kjær Luscombe & Niels Fuglsang 
  • Finansministeriets rolle på godt og ondt – af Bertel Haarder, Jørgen Rosted, Mogens Lykketoft, Per Callesen, Torben Tranæs, Otto Brøns-Petersen og Michael Svarer 
  • Uden for tema
  • Nobelprisen i økonomi 2018: Økonomisk vækst og klimaforandringer – af Peter Birch Sørensen 

Nummer 1, 2020

TEMA: Kvindens plads - Betydning af køn i dagens Danmark

  • Redaktionelt forord – af Mie Dalskov Pihl & Mette Wier 
  • Køn og ligestilling i dagens Danmark
  • Ligestillingsindikatorer – hvad viser de om forskellene mellem mænd og kvinder i Danmark?  – af Annemette Lindhardt Olsen & Lisbeth Greve Harbo 
  • Kan man lovgive sig til ligestilling? – af Karen Valeur Sjørup 
  • Køn, uddannelse og karriere
  • Kønsforskelle i uddannelsesvalg – af Jette Sandager og Justine Grønbæk Pors 
  • Strukturelle rammer eller forventningerne til de to køn? Hvad er afgørende for arbejdslivs/familielivsbalancen? – af Lisbeth Pedersen & Helle Holt  
  • Biasblokkere som middel til ligestilling på arbejdsmarkedet: Hvordan ubevidste bias skaber ulighed, og hvordan de kan blokeres – af Sara Louise Muhr 
  • Kvinderne og universitetet – af Niels Kærgård 
  • Debatindlæg: Hvad giver merit – og hvad burde give merit? – af Lene Rimestad 
  • Køn og seksuelle overgreb
  • Omfanget af voldtægt og politiets behandling af voldtægtssager – af Britta Kyvsgaard 
  • Mænds reaktioner på #MeToo-bevægelsen i Danmark – af Kenneth Reinicke 
  • Heksejagt eller revolution? En analyse af mediedækningen af #MeToo i Danmark og Sverige – af Jannie Møller Hartley & Tina Askanius 
  • Sexchikane – udviklingen og mønstre i forhold til seksuel chikane – af Peter Linde & Ida Elisabeth Huitfeldt Madsen 

Nummer 4, 2019

TEMA: Klimakrisen – de næste skridt

  • Redaktionelt forord – af Lasse Folke Henriksen & Anders Hede 
  • The IPCC and key tensions in global climate politics – af Hannah Hughes og Matthew Paterson 
  • Outsourcing og omstilling: de danske drivhusgasudledninger genfortolket – af Klima- og Omstillingsrådet 
  • Den grønne omstilling af energisektoren – af Poul Erik Morthorst, Lena Kitzing & Marie Münster 
  • Transportsektorens CO2-udfordring – af Otto Anker Nielsen & Ninette Pilegaard  
  • Landbrugsudfordringen i relation til klimakrisen – af Alex Dubgaard 
  • Market Based Measures for the Reduction of Green House Gas Emissions from Ships: A Possible Way Forward – af Harilaos N. Psaraftis & Sotiria Lagouvardou 
  • Overvågning af skibemissioner: Regionale kontra globale målsætninger – af Michael Bruhn Barfod & George Panagakos 
  • Den klimavenlige by? I krydsfeltet mellem professionelle indsatser, borgerønsker og politiske rammer – af Marie Leth Meilvang & Anders Blok 
  • Fra Grøn til Sort: Introduktion til de forskellige typer klimafinansiering – af Jakob Skovgaard 
  • The case for building climate reporting into financial accounting – af Richard Murphy & Leonard Seabrooke 
  • Green capitalism and unjust sustainabilities – af Stefano Ponte 
  • Miljø-, energi- og klimapolitiske holdninger gennem 40 år – af Jørgen Goul Andersen 

Nummer 3, 2019

TEMA: Trumps Amerika

  • Redaktionelt forord – af Peter Kurrild-Klitgaard 
  • Trump, republikanerne og konservatismen – af Mirco Reimer-Elster 
  • Var det fortsat ”the economy, stupid!” i 2016 og 2018? – af Peter Kurrild-Klitgaard 
  • Trump som issue-entreprenør – af Frederik G. Hjorth 
  • Den økonomiske politik under Donald Trump – af Otto Brøns-Petersen  
  • Trumps handelspolitik – af Christian Bjørnskov 
  • Trump på udebane – af Birthe Hansen 

Nummer 2, 2019

TEMA: Aktuelle problemstillinger i forskningen

  • Redaktionelt forord – af Niels Kærgård og Anders Hede 
  • Den offentlige forskningsstøttes funktion og begrundelse – af David Dreyer Lassen 
  • Fondene, forskningen og friheden – af Bo Jellesmark Thorsen 
  • BFI’s forførende egenskaber – af Poul Erik Mouritzen 
  • Forskningen og samfundet – af H.C. Kongsted 
  • Behovsdrevet forskning kan løfte vigtige, men svage forskningsområder? – af Anders Hede 
  • Forskningen, samfundet og myndighederne – af Niels Kærgård 
  • Problemer med forskningsfrihed – af Heine Andersen 

Nummer 1, 2019

TEMA: VERDENSMÅLENE

  • Verdensmålene– en dagsorden for fremtiden – af Kristian Jensen 
  • Hvorfor fik vi FN’s Verdensmål? – af Mogens Lykketoft 
  • Den danske model for implementering af Verdensmålene: 2030-Netværket og 2030-Panelet – af Kirsten Brosbøl 
  • Immer Besser – fra global til lokal: Indsatsen i kommunerne – af Laila Kildesgaard & Lone Johannsen 
  • Bæredygtighed er et grundvilkår for dansk erhvervsliv – af Thomas Bustrup 
  • Fagbevægelsen og Verdensmålene – af Nanna Højlund & Arne Grevsen  
  • Vores handling i morgen skal være anderledes fra vores handlinger i går – af Peter Christiansen & Bjarke Vestergaard 
  • Virker Verdensmålene? – af Lars Engberg-Pedersen 
  • Verdensmålene– 17 mål og 240 indikatorer, der skal måles på – af Niels Ploug 

Nummer 4, 2018

TEMA: KRIMINALITET

  • Forord – af Anders Hede 
  • Forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet: Hvad lærte vi af at sænke den kriminelle lavalder og indføre fodlænke til unge? – af Britt Østergaard Larsen 
  • Bystander Intervention in Street Violence: Current Evidence and Implications for Practice – af Lasse S. Liebst, Richard Philpot, Marie B. Heinskou og Marie R. Lindegaard 
  • Danish Burglary in a European Perspective – af Peter Kruize og David W.M. Sorensen  
  • Genoprettende retfærdighed og recidiv i Danmark – af Britta Kyvsgaard, Sarahvam Mastrigt og Christian B.N. Gade  
  • Strafomfanget i Danmark– med særlig fokus på fængselsstraf – af Linda K. Minke 
  • Fem byggesten til en bedre hashpolitik – af Anders Hede  
  • Kan en sikker, hurtig og mild straf afskrække kriminelle? – af Anders Hede 

Nummer 3, 2018

TEMA: KOMMUNAL UDLIGNING

  • Forord – af Søren Frank Etzerodt 
  • Det kommunale udligningssystems opbygning og historik – af Søren Frank Etzerodt og Niels Jørgen Mau Pedersen 
  • Kommunernes kamp om statslige tilskud – af Marie Kjærgaard  
  • Det kommunale udligningssystem og argumenter for dets ændring – af Søren Frank Etzerodt og Morten Balle Hansen  
  • Udfordringer for det danske kommunale udligningssystem og dets fremtid – af Lise Lyck  
  • Kommunal service - et Giffen-gode? – af Henrik Christoffersen, Karsten Bo Larsen og Søren Havn Gjedsted 
  • Systemiske skævheder i den generelle udligningsordning – af Kjeld Gregers  
  • Udligning - et nordisk perspektiv – af Lars- Erik Borge, Søren Frank Etzerodt, Niels Jørgen Mau Pedersen og Lasse Oulasvirta 

Nummer 2, 2018

TEMA: 1968 OG ÅRENE DEREFTER

  • Forord – af Niels Kærgård  
  • Politisk aktivist i 1960'erne – af Steen Bille Larsen  
  • 1968 og studenteroprøret i Danmark – af Steven Jensen  
  • Kvindeoprøret – af Drude Dahlerup  
  • 1968- en kompliceret historie, der let bliver for simpel – af Niels Kærgård  
  • Studenteroprører i 1968, dekan i 1980erne – af Christian Hjorth-Andersen 
  • Ungdomsoprør, modkultur og Det Nye Højre – af Michael Bøss 
  • Universitetet og historiens lære – af Frans Gregersen 
  • 1968 som metafor – af Henning Salling Olesen  
  • 10 år efter - universitetsmarxismen set fra 1978 – af Lars Axel Petersen  
  • 1968 i glimt og tilbageblik – af Per Øhrgaard, Ove Kaj Pedersen, Christian S. Nissen, Peter Harder, Mette Wier, Carsten Koch og Bertel Haarder  
  • Nobelprisen i økonomi 2017 – af Toke Reinholt Fosgaard og Lars Gårn Hansen  

Nummer 1, 2018

TEMA: FREMTIDENS SOCIALPOLITIK

  • Forord – af Lisbeth Pedersen, Niels Ploug og Mette Wier 
  • Socialpolitik - velfærdssamfundets lim – af Knud Aarup 
  • En mere vidensbaseret socialpolitik – af Emil Herskind og Ellen Klarskov  
  • Den socialstatistiske udfordring – af Preben Erwil 
  • ADHD er dyrt for både den enkelte og samfundet – af Signe Vangkilde  
  • Autisme- Specielle børn kræver højtspecialiseret viden – af Simone Pleinert og Signe Vangkilde  
  • Ordblindhed – af Anna S. Gellert, Mads Poulsen og Carsten Elbro 
  • Forebyggelse af angst i barndommen – af Barbara Hoff Esbjørn 
  • Forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn – af Katrine Zeuthen og Marie Hagelskjær 
  • Tidlig opsporing af psykisk mistrivsel hos spædbørn – af Mette Skovgaard Væver 
  • Forebyggelse af risikoudvikling og psykisk sygdom hos psykisk syge – af Susanne Harder, Bodil Aggernæs og Kirstine Davidsen 
  • Opsporingsmodel og helhedsorienteret indsats- børn og unge i en udsat position  – af Jill Mehlbye 
  • Unge i risiko for udvikling af misbrug og social marginalisering – af Mads Uffe Pedersen 
  • Fravær og mistrivsel i skolen – af Johanne Jeppesen Lomholt  
  • Hvad skal vi med socialpolitikken? – af Niels Ploug 

Nummer 4, 2017

TEMA: MARK, SKOV OG HAV: DANMARKS GAMLE HOVEDERHVERV

  • Forord – af Niels Kærgård 
  • Landbruget i fortid, nutid og fremtid – af Niels Kærgård 
  • Landbrugets samspil med miljø og klima – af Jørgen E. Olesen 
  • Er landbrugets gæld et problem? – af Jakob Vesterlund Olsen & Michael Friis Pedersen 
  • Dansk fiskeri – Forandringer og udfordringer – af Peder Andersen & Lisa Ståhl  
  • De danske skove og skovbrugets økonomi – af Bo Jellesmark Thorsen 
  • Pelsdyrproduktionen i fortid, nutid og fremtid – af Henning Otte Hansen 
  • Dansk akvakultur – vækstmuligheder og barrierer – af Rasmus Nielsen 
  • En fælles fremtid for dansk landbrug – et debatindlæg – af Rasmus Hougaard Nielsen 

Nummer 3, 2017

TEMA: FREMTIDENS ARBEJDSKRAFT

  • Forord – af Mie Dalskov Pihl, Mette Wier og Tue Vinther-Jørgensen 
  • Mismatch på det danske arbejdsmarked – af Peter Stephensen 
  • Udsigt til mangel på faglærte – af Jens Sand Kirk & Mie Dalskov Pihl  
  • Schweiz - Her er erhvervsuddannelser det normale valg – af Bruno Clematide 
  • Naturfag og matematik i de gymnasiale uddannelser – af Helle Mathiasen & Britta Eyrich Jessen  
  • Uddannelser med indbygget arbejdsmarkedsmatch – af Camilla Wang 
  • Fra 6 pct. til 27 pct. af en ungdomsårgang – af Jens Storm & Karen Lisbeth Sejrup van Deurs 
  • Voksen,- efter- og videreuddannelse på fremtidens arbejdsmarked – af Stina Vrang Eliasen, Morten Binder, Nicolai Kristensen, Kjeld Møller Pedersen & Hanne Shapiro 
  • Match og mismatch mellom utdanning og arbeidsmarked i Norge – af Berit Lødding, Per Olaf Aamodt & Sveinung Skule 

Nummer 2, 2017

TEMA: Nobelprisen i økonomi og nytten for menneskeligheden

  • Redaktionelt forord – af Niels Kærgård 
  • Alfred Nobel og hans priser – af Henry Nielsen 
  • Nobelprisen i økonomi – af Niels Kærgård 
  • Nobelprismodtagere i makroøkonomi – af Bo Sandemann Rasmussen 
  • Nobelpristagere i mikroøkonomi 1969-2016 – af Hans Keiding  
  • Økonometrien og Nobelprisen i økonomi – af Henning Bunzel & Niels Kærgård 
  • Naturen og nobelpristageres bidrag – af Peder Andersen 
  • Nobelprisen i økonomi 2015: Angus Deaton – af Oliver Hart og Bengt Holmström - af Hans Keiding 
  • Var det de rigtige der fik prisen – af Niels Thygesen, Svend Hylleberg, Hans Keiding, Hans Aage, Jesper Jespersen, Otto Brøns-Petersen, Jens Leth Hougaard, David Dreyer Lassen 

Nummer 1, 2017

TEMA: Det danske velfærdssamfund

  • Redaktionelt forord
  • Velfærdsstaten i en foranderlig verden – af Lisbeth Pedersen 
  • Luther, velfærds- og konkurrencestaten – af Jørn Henrik Ptersen 
  • Velfærdsstatens styrker og trusler – af Mogens Lykketoft 
  • Udviklingen i regulering af løn- og arbejdsvilkår set i et lønmodtagerperspektiv – af Laust Høgedahl & Henning Jørgensen 
  • Opbakningen til velfærdsstaten – af Jørgen Goul Andersen 
  • EU og velfærdspolitikken – af Jon Kvist 
  • Modtagelse af uledsagede mindreårige asylansøgere – af Vibeke Andersson 
  • Indkomstrelateret ulighed i sundhed i Danmark - pensionisterne – af Terkel Christiansen & Jørgen T. Lauridsen 

Nummer 4, 2016

TEMA: Skattereform

  • Redaktionelt forord – af Peder Andersen & Niels Kærgård 
  • Effekter af en lettelse af skatten på arbejde: En introduktion – af Peder Andersen & Niels Kærgård 
  • Skatter, offentlig sektor og økonomisk performance – af Torben M. Andersen 
  • Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd – af Claus Thustrup Kreiner & Peer Ebbesen Skov 
  • Øget vækst i Danmark – flere hænder eller nye reformer? – af Peder J. Pedersen & Nina Smith 
  • Skatter, offentlige udgifter og de offentlige finanser – af John Smidt 
  • Skatteinstrumenter i 2025-planen – af Jens Hauch & Peter Birch Sørensen 
  • Indkomstskat, indkomstfordeling og de dynamiske effekter – af Jonas Schytz Juul 
  • Behov for revision af beregningskonventionerne – af Otto Brøns-Petersen 
  • Hør indslaget fra Deadline(tidspunkt fra minut: 09.00), hvor der med udgangspunkt i Nina Smith & Peder J. Pedersens' forskningsartikel ”Øget vækst i Danmark – flere hænder eller nye reformer?” diskuteres, om det kan betale sig at presse flere ledige og syge i arbejde. - Deadline, 9. januar 2017 kl. 22.30.

Nummer 3, 2016

TEMA: EU’s legitimitet

  • Redaktionelt forord – af Peter Nedergaard 
  • OMT-programmet og den tyske forfatningsdomstol – af Marlene Wind 
  • Demokratisk legitimitet som institutionel dialog. Mellem ret og politik i EU – af Dorte Sindbjerg Martinsen 
  • Kilder til output-legitimitet: Et overset perspektiv? – af Morten Jarlbæk Pedersen 
  • Investeringsbeskyttelse i en kommende frihandelsaftale mellem EU og USA – af Lone Wandahl Mouyal 
  • Tre problemer i debatten om EU’s demokratiske underskud – af Mads Dagnis Jensen 
  • Grænser og EU’s (manglende) legitimitet – af Peter Nedergaard 

Nummer 2, 2016

TEMA: De ældre og samfundet

  • Redaktionelt forord – af Niels Kærgård & Niels Ploug 
  • Det danske samfund og de ældre – af Niels Kærgård 
  • Pensionsalder, arbejdsevne og helbred – af Paul Bingley & Peder J. Pedersen 
  • De ældres indkomst – det grå guld – af Jarl Quitzau 
  • De ældres formue og gæld – af Bo Møller 
  • Økonomiske incitamenter og offentlig kostforplejning til de ældre – af Jørgen Dejgård Jensen 
  • Udviklingen i konkurser blandt private leverandører af hjemmehjælp – af Anne Vibeke Jacobsen & Laust Hvas Mortensen 
  • Nuancer af lægemangel i Danmark: Betydningen af den skæve geografiske fordeling af alder og køn – af Ina Drejer, Jacob Rubæk Holm & Karin Dam Petersen 
  • Hvorfor ramte krisen ikke de ældres beskæftigelse i OECD-landene geografiske fordeling af alder og køn – af Mona Larsen & Peder J. Pedersen 

Nummer 1, 2016

TEMA: Autoritær kapitalisme

  • Konsolidering gennem opblødning? Varianter af autoritær kapitalisme i Singapore – af Søren Christensen 
  • Populistisk statskapitalisme i Rusland – af Hans Aage 
  • Renæssance, sult og autoritær kapitalisme i Etiopien – af Ane Cecilie Hess-Nielsen 
  • Kinas autoritære statskapitalisme og dens forudsætninger: Med industripolitikken som omdrejningspunkt – af Nis Høyrup Christensen 
  • Ungarn under Orbán: Illiberalt demokrati og »uortodoks« økonomisk politik – af Søren Riishøj 

Nummer 4, 2015

TEMA: Den amerikanske verdensorden

  • Den mindst ringe verdensorden – af Birthe Hansen 
  • Kina og den amerikanske verdensorden – af Camilla T.N. Sørensen 
  • Ruslands betændte forhold til USA – af Mette Skak 
  • TTIP og den amerikanske verdensorden: Opbrud eller gennembrud? – af Jens Ladefoged Mortensen 
  • Fra pragmatisk til ideologisk atlantisme? Danmark i den amerikanske verdensorden – af Anders Wivel 

Nummer 3, 2015

TEMA: Uligheden og dens virkninger

  • Thomas Pikety: Teori, resultater og relevans for Danmark
  • Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark
  • Lave og stabile topindkomster i Danmark
  • Ulighed i velstand og velfærd - hele landet, regioner og ledighed
  • Vedvarende uligeløn mellem kvinder og mænd
  • Er det et problem at være ufaglært i Danmark?
  • Uligheden, velfærdsstaten og globaliseringen
  • Nobelprisen i økonomi 2013: Efficiente eller inefficiente finansielle markeder?
  • Nobelprisen i økonomi 2014: Jean Tirole, konkurrence og regulering

Nummer 2, 2015

TEMA: Produktivitetskommissionen - ..et år efter

  • Ledelse, belønning og præstationer version 2.0?
  • Økonomisk styring: Kvantitet og kvalitet
  • Bureaukrati og produktivitet - en diskussion af Produktivitetskommissionens analyser og anbefalinger
  • Resultatstyring - en anbefaling fra Produktivitetskommissionen uden empirisk eller teoretisk belæg
  • Offentlig-privat samarbejde: Var der videnskabeligt belæg for Produktivitetskommissionens anbefalinger?
  • Produktivitetskommissionens anbefalinger om den offentlige sektor: En foreløbig status