Det nye temanummer af Samfundsøkonomen handler om kriminalitet. Du kan læse Samfundsøkonomen via dette link.

Kriminaliteten falder, uanset om man måler på anmeldelser eller spørger befolkningen, om de har været ofre. Samtidigt er der et bredt flertal i Folketinget for en ”tough on crime”-linje med hovedvægt på hårdere straffe. Der er ikke meget, der tyder på, at en sådan linje vil skabe nævneværdig mindre kriminalitet eller færre ofre for kriminalitet. I stedet viser dette temanummer, at der er andre – ikke spor ”soft on crime” – tilgange, som virkelig kan reducere kriminaliteten og dens mange omkostninger.

Østergaard Larsen påviser med elegant udnyttelse af de righoldige danske registre, at hvis man fremfor at idømme unge fængselsstraf i stedet udstyrer dem med en fodlænke med tilhørende spilleregler, så bliver de unge markant mindre kriminelle og i stedet bedre til at gennemføre en uddannelse.

At den almindelige borger spiller en positiv rolle, bliver fremhævet på anden vis af Liebst, Philpot, Heinskou og Lindegaard. De har gravet dybt og systematisk i politiets grundige afhøringer og indsamlede videooptagelser i forbindelse med gadevold. Hovedkonklusionen er, at mange tilskuere aktivt griber ind og neddæmper slagsmål og vold.

Kruize og Sorensen giver et overblik over indbrud i Danmark. Selv om antallet af indbrud falder, så ligger niveauet endog meget højt i international sammenhæng. Nogle af årsagerne er strukturelle, f.eks. at danskerne elsker at bo i fritliggende huse bag hække, hvilket giver noget nær optimale arbejdsbetingelser for indbrudstyve. Men Kruize og Sorensen fremlægger også en række stærke indikatorer for, at den lave opklaringsprocent – det vil sige risikoen for at blive opdaget og straffet – spiller en afgørende rolle og bør komme i fokus.

Kyvsgaard, van Mastrigt og Gade kommer med et eksempel på, at der politisk og administrativt faktisk lyttes til solide analyser. Danmark har en model med konfliktrådsmægling, hvor offer, gerningsmand og mægler mødes.

Kjær Minke viser, at strafomfanget i Danmark er betydeligt. Rigtigt mange borgere er årligt forbi fængselsvæsnet. Mange års politiske initiativer har igen og igen handlet om længere straffe, uagtet at det er en meget kostbar, ikke særlig human og frem for alt ikke forebyggende form for straf. Det er en særlig bekymrende tendens, at brugen af fodlænker falder, selv om denne strafform både er langt billigere og i modsætning til længere fængselsstraffe faktisk forebygger tilbagefald.

Hede tager fat på debatten om legalisering af hash. Erfaringerne fra udlandet peger på, at mulighederne for at reducere kriminaliteten gennem en legalisering kan være overraskende små. Samtidigt er der risiko for, at en legalisering i stedet ender i en kommercialisering, som vil medføre et langt større forbrug af hash, koncentreret blandt psykisk og socialt udsatte. Artiklen opstiller en række anbefalinger til en mere rationel hashpolitik med færre bivirkninger.

Endelig slutter Hede temanummeret af med en gennemgang af amerikanske erfaringer med et gøre straf sikker, hurtig og mild, fremfor hård. Denne på en gang humane og samtidig meget konsekvente logik er anvendt over for spritbilister, personer, der har begået vold i beruset tilstand, eller personer, som er prøveløsladt efter en dom for narkokriminalitet. De udstyres med fodlænke og en dom om at holde sig ædru eller clean i fire-seks måneder.

Så der er ikke alene høge og duer i kriminaldebatten, men efterhånden også en del ugler. Der er mange muligheder for at begrænse kriminaliteten, hjælpe ofre og skabe et mere lovlydigt liv for tidligere gerningsmænd. Og der er stor folkelig og professionel interesse for at bidrage. Men artiklerne understreger også vigtigheden af, at ideer og politikker evalueres med solide metoder i praksis. Djævlen gemmer sig ofte i detaljen, så det kan tage flere forsøg, før man rammer rigtigt. Selv ugler kan sætte kløerne forkert. Men mulighederne for en mere human, effektfuld og billigere kriminalpolitik er der mange af.

Anders Hede er redaktør af temanummeret.