20 forskere og fagfolk har bidraget til bogen Når medierne sætter dagsordenen 

Lisbeth Knudsen skriver i sin anmeldelse i Altinget d. 6 januar blandt andet:

"Bogen rejser nogle helt relevante spørgsmål til den dagsordensættende journalistik. Hvad er det for kritiske punktnedslag i vores samfund, den repræsenterer? Hvad bliver valgt og fravalgt? Er det rent faktisk de vigtigste samfundsdagsordener, som den dagsordensættende journalistik griber fat i, eller er det mere tilfældigheder og konfliktvinklen, der tæller? Er dækningen proportional med betydningen af de samfundsforhold, som afdækkes i de enkelte sager? I hvor høj grad afspejles de konkrete nuancer, når en sag ruller og skurkene er på sigtekornet? Antologien stiller skarpt på de metoder, der anvendes i den kulegravende journalistik, herunder de dramaturgiske greb og forenklinger, som anvendes for at få komplicerede sager gjort forståelige, følelsesmæssigt engagerende og dermed salgbare i et mediemiljø med hård konkurrence om opmærksomheden." 

Pressemeddelelse fra Djøf Forlag

Hvad sker der, når medierne sætter dagsorden? Denne antologi viser, hvordan mediedækning kan få både positive og negative konsekvenser.

På baggrund af konkrete mediehistorier, som har sat tydelige aftryk på samfundsudviklingen, analyseres mediernes forvaltning af deres muligheder for at sætte dagsordenen og de særlige medieetiske problemstillinger, der kan opstå i et demokratisk samfund med respekt for ytringsfrihed.

Bogen undersøger de samfundsmæssige konsekvenser af eksempelvis tv-dokumentarserien Moskeerne bag sløret, De vaccinerede piger, sagerne om Gyllegate, Ventetidssagen og dækningen efter terrorangrebene i København i februar 2015. Ligeledes undersøges mediernes prioritering af finansstoffet for sager såsom afsløringen af hvidvask i Danske Banks estiske afdeling.

På den baggrund rejser bogens bidragsydere spørgsmål om sammenhængen mellem mediernes dækning og miljø-, sundheds-, finans- og integrationspolitikken.

Hvilke konsekvenser har det, når medierne i særlig grad fokuserer på negative og sensationelle sider af de historier, de dækker? Hvilken betydning for demokratisk holdningsdannelse har den udbredte journalistiske anvendelse af enkelthistorier og cases, såsom eksempelvis »Dovne Robert«?

Er mediernes negative fokus på etniske minoriteter med til at skabe etniske misforståelser hos befolkningen? Hvad sker der, når medierne selv sættes på dagsordenen og omtales som ”fake news”? Hvad betyder det for mediernes indhold og position, at de i stigende grad må konkurrere med sociale medier og kendisser om medieforbrugernes opmærksomhed?

Bogen giver et forskningsbaseret bidrag til en faglig debat om mediernes dagsordensættende rolle og om, hvorvidt der bør stilles særlige presseetiske krav til journalistik, som har et dagsordensættende formål eller potentiale.

Køb bogen Når medierne sætter dagsordenen her.

Bidrag fra 20 forskere og fagfolk:

Redaktion: VIBEKE BORBERG, advokat, HJARN v. ZERNICHOW BORBERG, ekstern lektor, Københavns Universitet, CHRISTIAN SUHR, lektor, Aarhus Universitet, NIELS VALDEMAR VINDING, postdoc, Københavns Universitet

Øvrige forfattere: OLE RISAGER, professor emeritus, CBS, FINN ØSTRUP, professor emeritus, CBS, KÅRE MØLBAK, professor, Københavns Universitet, PETER REINHARD HANSEN, professor, University of North Carolina, MARIE LOUISE TØRRING, lektor, Aarhus Universitet, METTE STENTOFT, adjunkt, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, MADS P. GODDIKSEN, adjunkt, Københavns Universitet, KIRSTINE SINCLAIR, lektor, Syddansk Universitet, LINE ARLIEN-SØBORG, lektor, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, LASSE LAUSTSEN, lektor, Aarhus Universitet, LENE AARØE, lektor, Aarhus Universitet, KEVIN B. SMITH, professor, University of Lincoln-Nebraska, MICHAEL BANG PETERSEN, professor, Aarhus Universitet, BRUNO INGEMANN, journalist, CARSTEN FOGH NIELSEN, ekstern lektor, Syddansk Universitet, og VINCENT HENDRICKS, professor, Københavns Universitet.