Socialforvaltningsret

Pris

Papirbog
750,00 kr
Medlemspris
600,00 kr
Jurabibliotek.dk Udgivelse på vej
Udgave 8, 2022 | ISBN 9788757452457
703 sider | Softcover
  • OM BOGEN

Socialforvaltningsret henvender sig til alle, der er i berøring med det sociale system i bred forstand. Både sagsbehandlere, politikere, interesseorganisationer, faglige organisationer, dommere, advokater, private rådgivere og borgere, der modtager eller har modtaget sociale ydelser, kan have glæde af denne bog. For første gang foreligger der en generel fremstilling af de regler og retsprincipper, der gælder, når offentlige myndigheder træffer afgørelser inden for det sociale og det beskæftigelsesmæssige område.

Bogen indeholder en gennemgang af såvel de danske som de internationale retskilders betydning for sociale afgørelser. De almene retsgrundsætninger om myndighedernes retsanvendelse såsom lighedsprincippet, proportionalitetsprincippet, forbuddet mod magtfordrejning, kravet om saglighed osv. er beskrevet og analyseret, ligesom bogen indeholder en udførlig gennemgang af de processuelle regler, der gælder for behandlingen af sociale sager. Der er en fremstilling både af de generelle regler i forvaltningsloven, offentlighedsloven, tvangsindgrebsloven, persondataforordningen og databeskyttelsesloven og en gennemgang af de specielle sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven og den øvrige sociale lovgivning.

Bogen er skrevet og redigeret, så den kan bruges både som lærebog og som opslagsværk. Alle problemstillinger er belyst med eksempler fra praksis på det sociale område. Ottende udgave tager højde for den seneste praksis og lovgivning på området.

Jon Andersen er cand.jur. og har været kommitteret hos Folketingets Ombudsmand, hvor han beskæftigede sig med konkrete sager, generelle undersøgelser, tilsynsbesøg på bl.a. sociale institutioner samt internationalt samarbejde med EU-ombudsmanden og ombudsmandsinstitutioner i andre lande. I mange år var han ekstern lektor ved Københavns Universitet i forvaltningsret. I seks år var han medlem af Etisk Råd. Han har i mange år været beskikket som censor ved de juridiske kandidatuddannelser, ved de juridiske uddannelser på Handelshøjskolerne og ved administrative uddannelser på professionshøjskoler. Jon Andersen har sit eget firma, som står for undervisning i offentligretlige fag, konsulentarbejde, udarbejdelse af responsa samt foredragsvirksomhed.

Jon Andersen er forfatter til flere bøger og artikler om emner vedrørende forvaltningsret, socialret, offentlig personaleret, menneskeret, persondatabeskyttelse og sundhedsret. Han har ud over denne bog bl.a. skrevet bogen ”offentlighed i forvaltningen”, en fremstilling af den almindelige forvaltningsret samt været medforfatter til en omfattende fremstilling af forvaltningsretten (”Forvaltningsret”, 2. udg.) og en kommentar til ombudsmandsloven.

NB: Ved køb af denne titel forudbestiller du bogen. Bogen vil blive sendt til dig, når den udkommer primo februar 2022.

Se alle titler inden for Stats- og forvaltningsret

Læs mere