"Håndbog i dataansvarlighed" samler persondataforordningens krav til ledelse, compliance, risikovurdering og dokumentation og viser, hvordan de kan omsættes til praksis i store og små organisationer.
Bogen forklarer forordningens juridiske kerne, nemlig de krav og forpligtelser, der knytter sig til databehandlingen og dens lovlige grundlag, til modtagelse og vurdering af anmodninger fra datasubjektet om at bruge sine datarettigheder, og til behandlingssikkerheden.
Den stiller også skarpt på den forandring, som implementering af persondataforordningen giver anledning til. En forandring der kan hjælpes på vej af procedurer og processer, teknologi og kontroller, og uddannelse af de mennesker, der er involveret i den daglige databehandling og i udvikling af nye behandlingsformer.
Til hvert emne knytter sig konkrete forslag til, hvordan en ansvarlig organisation kan arbejde med vurderinger og indsatser, der hjælper ledelse og medarbejdere til at skabe effektiv databeskyttelse.
Alle bogens emner er illustreret med eksempler og cases fra offentlig og privat sektor samt interesseorganisationer, der viser, hvordan databeskyttelse håndteres i praksis og kan indlejres i daglige arbejdsrutiner, produkter og serviceydelser.
Bogen er relevant for alle typer og størrelser af organisationer, der er i gang med implementering af persondataforordningen – eller skal til kontrollere eller evaluere indsatsen som led i den fortsatte efterlevelse og dokumentation af kravene til databeskyttelse.
Se alle titler inden for Dataret
...
Pris 650,00 kr.
Medlemspris 520,00 kr.
|
I 2016 blev EU's efterhånden så berømte databeskyttelsesforordning vedtaget. I 2018 fik forordningen virkning i dansk ret, og den regulerer i dag store dele af det digitale samfunds databehandling, suppleret af databeskyttelsesloven.
Forordningens vagt og upræcist formulerede regler er i dag præciseret i en række retningslinjer, vejledninger, udtalelser og afgørelser fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Datatilsynet, ligesom en række domme er afsagt siden 2018. Grundlæggende databeskyttelsesret gennemgår de væsentligste dele af den almindelige databeskyttelsesret under inddragelse af dette, nyere materiale.
Gennemgangen er struktureret efter en række temaer:
• Databeskyttelsesrettens nyere historik, formål og sigte
• Databeskyttelsesrettens retskilder
• Databeskyttelsesforordningens og –lovens anvendelsesområder
• Databeskyttelsesrettens reguleringsmodel og aktører
• De grundlæggende behandlingsprincipper
• Kravene om behandlingsgrundlag og hjemmel
• De registreredes rettigheder
• De databeskyttelsesretlige ansvarlighedsregler
• Reglerne om overførsler til tredjelande og internationale organisationer
• Tilsyn, håndhævelse og sanktioner
Bogen er blevet til på baggrund af et ønske om en opdatering af lærebogsmaterialet i databeskyttelsesret på Juridisk Fakultet, Københavns Universitet. Den er skrevet af lektor, ph.d. Hanne Marie Motzfeldt, der har undervist i faget siden 2019.
Se alle titler inden for dataret
...
Pris 585,00 kr.
Medlemspris 468,00 kr.
|
Forvaltningsmyndighedernes sagsbehandling undergår i disse år væsentlige forandringer som følge af øget digitalisering. Vi kender allerede mange eksempler på dette: Digital selvbetjening, dataanalyse eller registersamkøring, automatiseret afgørelsesvirksomhed og brug af forskellige former for kunstig intelligens. Bogen beskæftiger sig med det, der af hensyn til en mundret sprogbrug kaldes almindelig digital forvaltningsret. Bogen er det første bind i en række af flere fremstillinger, der er planlagt til at følge ”it-løsningens gang”, dvs. udvikling, ibrugtagning, anvendelse, afvikling og prøvelse af sagsbehandlende teknologier. I dette bind er fokus på de retlige rammer for udvikling af sagsbehandlende teknologier.
Se alle titler inden for Dataret
...
Pris 720,00 kr.
Medlemspris 576,00 kr.
|