Hver eneste dansker vil et utal af gange igennem livet være i kontakt med myndighederne. Der vil blive truffet adskillelige afgørelser fra optagelse i børnehave, skole og uddannelsesinstitution, over tildeling af SU eller barselsdagpenge, meddelelse af byggetilladelse, modtagelse af årlige årsopgørelse fra Skat eller tildeling af folkepension til bevilling af hjemmehjælp eller tildeling af plejehjemsplads.

Uanset hvordan vi som mennesker i Danmark lever vores liv, vil vi på en eller anden måde komme i forbindelse med myndighederne. Hvordan dette møde forløber, vil afhænge af en række forhold. Et af disse forhold er de retlige regler, der sætter rammerne for vores møde med forvaltningen. Forvaltningsretten regulerer blandt andet denne proces.

Denne bog handler om de retlige rammer for forholdet mellem forvaltning og borger i den del af forvaltningsprocessen, hvor en konkret sag skal oplyses. Udgangspunktet for behandlingen af emnet er officialprincippet og den rollefordeling, det skaber mellem myndighed og borger. I bogen analyseres den generelle forvaltningsretlige ramme, ligesom der inddrages nationale og internationale udviklingstendenser, herunder en analyse af dialogprincippet i retssikkerhedslovens § 4.

Der er i de senere år set en udvikling i retning af et ændret borgersyn og opfattelse af borgernes rolle i samspillet med forvaltningen og i forlængelse heraf en øget inddragelse af borgerne i forvaltningens virksomhed. Denne udvikling giver anledning til undersøgelser af, om de aktuelle retlige rammer og den rollefordeling mellem forvaltning og borger, som de skaber, giver mulighed for, at borgerne mere aktivt kan deltage i behandlingen af deres egne sager.