Veludført international projektledelse er i dag en vigtig forudsætning for danske virksomheders succes på både nye og eksisterende globale markeder. Virksomhederne skal konstant være i stand til at udvikle deres produkter i takt med den skærpede globale konkurrence og den stadig hastigere teknologiske forandringsproces.
Den højere usikkerhed og ustabilitet nødvendiggør på den ene side en behændig ledelsestilgang med en parathed til at justere sigte og forretningsgange i virksomhedens projekter. På den anden side er der et øget pres for at sikre en præcis styring af internationale projekter gennem stadig mere detaljerede og solide planer.
Dette gælder ikke kun med hensyn til styringen af det internationale projekts kreds af interessenter, projektets strategiske forankring, planlægningen og håndteringen af eksterne risikoaspekter samt organisations- og kontraktforhold. Men det omhandler også forståelsen af kulturforskelle, forretningsskik og anderledes indrettede regelsæt. Forandringsledelse er således et centralt begreb i bogens tilgang til ledelsesform.
Denne bog lægger hovedvægten på brugen af de rigtige værktøjer i forberedelsen og planlægningen af internationale projekter og på anvendelsen af international risikostyring for at kunne gennemføre rettidig implementeringsledelse, som er afgørende for at sikre et vellykket resultat af det internationale projekt.
Bogen giver læseren et sæt af praktiske modeller og værktøjer til international projektledelse og forener flere faglige tilgange på en tværfaglig og pædagogisk måde.
Bogen er primært henvendt til ledere og mellemledere i virksomheder og organisationer samt studerende
...
Pris 625,00 kr.
Medlemspris 500,00 kr.
|
Denne bog handler om projektledelse og magt. Det er menneskene i projekter, der skaber resultaterne, og du skal som projektleder orkestrere de magtrelationer, der er mellem dem indbyrdes, og mellem dem og dig. Du skal kende din og den enkeltes magtbase, du skal kunne aflæse relationerne og de magtformer, der tages i anvendelse, og så skal du skabe musik ud af det hele.
Bogen giver dig et sprog for et begrebsapparat om magt og de organisatoriske relationer omkring projektet. Ethvert projekt starter med en beslutning, som tjener nogle interesser, men tilsidesætter andre. Uanset hvilken projekttype, der er tale om, så vil løsningen medføre, at nogle mennesker skal ændre adfærd, ofte imod deres vilje. Når man ved, at projekter er store investeringer med strategisk indflydelse på fremtiden, er det en gåde, hvordan magt ofte overses som en del af projektlederens værktøjer.
Bogens undertitel er valgt, fordi ledere i 500 år har læst Machiavelli og hans usentimentale råd om, hvad du bør gøre, når du skal lede andre. I forlængelse heraf gennemgår denne bog i første kapitel de vigtigste magtteorier og sætter dem i relation til projektledelse. De følgende kapitler går i dybden med Machiavellis råd til fyrsten - men i en version, hvor rådene er oversat til moderne praktisk projektledelse.
Som supplement til teksten, indeholder bogen QR-koder, der giver adgang til videoer, checklister og værktøjer.
Målgruppen er projektledere, programledere og ledere af forandring. Det gælder også ledere i agile udviklingsopgaver f.eks. release train engineer, product owner eller scrum master.
Om forfatteren: John Ryding Olsson har som partner været med i opbygningen af Implement Consulting Group fra starten i 1996. Han er hovedforfatter på bøgerne: Power i projekter og portefølje, Half Double og Projektlederskab – effekt til tiden.
Læs et uddrag fra bogen her.
...
Pris 395,00 kr.
Medlemspris 316,00 kr.
|
Vi hører ofte i medierne om projekter, der 'er gået galt' på den ene eller anden måde. Årsagen kan ofte findes i, at projektets aktører – projektlederen eller andre, der handler på vegne af projektet – ikke har haft tilstrækkeligt fokus på at spille sammen med dem, som kan påvirke eller blive påvirket af projektet, projektets interessenter. Det kan være interne interessenter, f.eks. medarbejdere eller beslutningstagere, der skal levere ressourcer til projektet, eller eksterne parter som f.eks. kunder, samarbejdspartnere, leverandører, offentlige myndigheder eller borgere, som berøres af projektet.
Målet med denne bog er at styrke kompetencen til at gennemføre et succesfuldt interessentsamspil. Det kræver, at projektaktørerne undervejs i projektet aktivt tænker på, hvordan interessenternes behov, interesser og bekymringer kan inddrages på bedst mulig måde. Samspillet mellem parterne skal være systematisk, planlagt og struktureret. Det sikrer, at man ikke bruger for megen tid på de 'nemme' interessenter og for lidt på de 'svære' interessenter.
Denne bog giver teorier og metoder hertil. For at klæde projektaktørerne på til at træffe gode valg diskuteres desuden en række etiske dilemmaer, interessentsamspillet kan sætte projektaktørerne i.
Forskning bag bogens indhold har vist, at interessentsamspil er 'let at forstå, men svært at mestre'. Interessentsamspil er noget, man er nødt til at øve sig på …meget endda! Det bidrager denne bog positivt til.
...
Pris 340,00 kr.
Medlemspris 272,00 kr.
|