Politisk kommunikation i humanistisk perspektiv

Politisk kommunikation i humanistisk perspektiv

Af

Niels Møller Nielsen (red.) , Karsten Pedersen (red.) , Rasmus Kjærgaard , Sine Nørholm Just , Pernille Almlund ,

Pris

350 kr

Om bogen

I denne antologi introducerer ni kommunikationsforskere læseren til politisk kommunikation i humanistisk perspektiv. Bogen tager afsæt i en diskussion af det komplekse kommunikationsteoretiske felt i en offentlighedsteoretisk ramme. Forfatterne udforsker kritisk selvsamme afsæt gennem kapitlernes unikke perspektiver.

I bogens forskellige kapitler behandles blandt andet medieanalytiske, retoriske, diskursanalytiske, systemteoretiske, narratologiske, argumentationsanalytiske og demokratiteoretiske greb for at belyse kompleksiteten i politisk kommunikation. Gennem analyser af aktuelle eksempler på politisk kommunikation illustrerer forfatterne deres pointer, så læseren nemt kan forholde sig til perspektiverne.
Fremstillingen er møntet på humanistiske studerende ved universiteterne med interesse i og brug for metoder og værktøjer til kvalitative analyser af politisk kommunikation. Bogen henvender sig også til andre studerende og forskere, der søger alternative analysetilgange til politisk kommunikation.

Karsten Pedersen, ph.d., og Niels Møller Nielsen, ph.d., er begge lektorer ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
 

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

09.01.2020

Sider:

257

ISBN:

9788757443899

Omtale af bogen

Artikel: Ny bog om politisk kommunikation
"”Det humanistiske studium af politisk kommunikation er i de senere år trådt i baggrunden samtidig med at mediebilledet har ændret sig markant. Vi præsenterer med den nye bog en opdatering af både den klassiske og nyere humanistiske perspektiver på feltet, sådan at den rivende udvikling i medier og offentlighedsformer vi har set siden årtusindeskriftet, nu også bliver belyst med relevant humanistisk viden og metodologi,” siger lektor Niels Møller, der sammen med lektor Karsten Pedersen er redaktør på bogen."
- RUC Kommunikation & Presse, den 21. februar 2020