Når embedsmænd lovgiver

Af

Jørgen Grønnegård Christensen , Jørgen Albæk Jensen , Peter Bjerre Mortensen , Helene Helboe Pedersen

Pris

350 kr

Om bogen

I de vestlige demokratier er den statslige regulering omfattende. Det gælder også i Danmark. En stor del af reguleringen sker via bekendtgørelser. Nogle er mere vidtgående end mange love og griber stærkt ind over for borgere og virksomheder. Andre er smallere og tekniske udmøntninger af lovbestemmelser. Fælles for dem er, at de ikke er vedtaget af Folketinget, men udformet og sat i kraft af regeringen og dens embedsmænd efter bemyndigelse fra Folketinget. Der er i dagens Danmark mere end fem tusinde gældende bekendtgørelser.

Denne bog er den første store analyse af brugen af bemyndigelseslovgivning. Bogen giver et systematisk overblik over væksten i brugen af bekendtgørelser fra 1990 og frem. Den giver svar på, hvorfor Folketinget i stigende grad sætter sig selv til side og delegerer regelfastsættelsen til regeringen og dens embedsmænd. Bogen indeholder også en dyberegående analyse af, hvordan regering og embedsmænd tager vare på den magt og det ansvar, der følger med bemyndigelserne.

Bogens analyser bygger på et omfattende empirisk grundlag, der inkluderer hundredvis af interne sagsakter på tværs af fire ministerier, et stort antal interview med embedsmænd og politikere samt en betydelig mængde offentligt tilgængelige dokumenter.

Udgave:

1

Udgivelsesdato:

02.04.2020

Sider:

237

ISBN:

9788757448122

Se på jurabiblioteket

"Bogen er efter min vurdering interessant. Den får sat fokus på et vigtigt lag i den samlede regulering, og den bidrager med indsigtsfuld up-to-date-behandling. En styrke er det tværfaglige – politologiske/juridiske – fokus, hvad der er en indlysende relevant fagkombination. Set med »jura-chauvinistiske« briller kunne de juridiske delspørgsmål med fordel have spillet en større rolle, men de retlige delanalyser, som er medtaget, er velgennemførte."
- Michael Gøtze, Ugeskrift for Retsvæsen, den 7. september 2020

Anmeldelse: Embedsværkets lovgivende magt
"Særligt originalt for bogen er det, at forfatterne også undersøger regulering i form af love med de nævnte bemyndigelser og de deraf følgende bekendtgørelser. Det har tidligere undersøgelser af lovgivningsprocessen i Danmark ikke forholdt sig til. (...) Bogens forfattere er et kollegium af fire professorer inden for beslægtede - men ikke ens - områder (...) Det er et fagligt erfarent og kompetent hold, men også et med en større interesse for forvaltning end eksempelvis parti-politik og parlamenter."
- Peter Heyn Nielsen, Eftertryk, den 14. maj 2020

Debatindlæg: - Embedsretten underminerer ejendomsretten
"Jørgen Grønnegård Christensen har på forskningsmæssig baggrund underbygget, hvordan det er gået til, lidt populært sagt, at embedsretten nu ofte overtrumfer ejendomsretten. Hans og kollegaers forfatterskab er et godt værktøj at have i hånden til at afvæbne "fjenden" og genskabe respekten for ejendomsretten, der - sammen med frie og uafhængige medier uden statsstøtte - er to vigtige betingelser for at sikre et sundt demokrati. I min verden de vigtigste."
-Jørn Rasmussen, maskinbladet, den 16. maj 2020. 24nyt.dk, den 3. april 2021.

Artikel: Folketinget som institution er i stigende grad kørt ud på et sidespor
"Politikerne overlader en stadig større del af indholdet i lovgivningen til embedsmænd. Men hvordan løser de opgaven? Det har forskere nu for første gang kortlagt. De konkluderer, at det går godt – men ikke alt er rosenrødt."
- Eva Bøgelund, djøfbladet, den 29. april 2020

Detbatindlæg: Embedsstanden har overtaget magten
"Nyligt er udkommet bogen »Når embedsmænd lovgiver«, hvor han (Jørgen Grønnegard Christensen) er medforfatter. Den underbygger det, som vi er mange, der har oplevet igennem den seneste menneskealder. Nemlig, at magten er flyttet fra de folkevalgte til embedsstanden."
- Jørn Rasmussen, Landbrug Nord, den 25. april 2020

Anmeldelse: Bertel Haarder: Ny bog viser, at Folketinget lader embedsmænd bestemme
"Bogen 'Når embedsmænd lovgiver' viser på imponerende vis, hvordan magten siver lige så stille fra folketingssalen og udvalgene til ministrenes mødelokaler."
Bertel Haarder, Altinget.dk, den 23. april 2020

Artikel: Sådan genvindes respekten omkring ejendomsretten
"Den underbygger det, som vi er mange, der har oplevet igennem den seneste menneskealder. Nemlig, at magten er flyttet fra de folkevalgte til embedsstanden. En nøglekonklusion fra bogen: Fra 1990 til 2018 er der kommet omkring 200 flere love, hvilket svarer til en stigning på 21 procent. Imens er antallet af gældende bekendtgørelser vokset med flere end 2000. En stigning på 55 procent."
- Jørn Rasmussen, Bæredygtig landbrug, den 23. april 2020

Debatindlæg: Pia Kjærsgaard: Jeg får kuldegysninger, når jeg tænker på embedsværkets magt
"Her leverer de fire forskere bag 'Når embedsmænd lovgiver' heldigvis en række gode anbefalinger i bogens sidste del. Behandlingen af de fleste lidelser indebærer som et første skridt som regel, at patienten selv indser, at noget er galt. Her vil en målrettet debat forhåbentlig åbne øjnene på partierne og medlemmerne. Vi er ikke valgt til at kigge ud i den blå luft. Vi er valgt til at varetage danskernes interesser."
- Pia Kjærsgaard, Altinget.dk, den 20. april 2020

Kronik: Fire professorer: Hvor er Folketinget, når embedsmændene lovgiver?
"Men hvilket omfang har denne delegering af reguleringskompetence, og udgør den et demokratisk problem? De to spørgsmål har vi behandlet i bogen 'Når embedsmænd lovgiver'. [...] Vi foreslår i bogen nogle konkrete tiltag, der kan hjælpe folketingsmedlemmerne og partierne til at sikre sig indflydelse på de mest afgørende bekendtgørelser og samtidig skabe mere åbenhed om beslutningsprocesserne."
- Forfatterne har tilsammen skrevet en kronik på Videnskab.dk, den 18. april 2020

Kronik: Er folkestyret blevet et teknokrati?
"Vores bog beskæftiger sig udelukkende med de politiske og administrative beslutningsprocesser. Det er, som læseren vil have forstået, en beretning om et parlamentarisk demokrati, et ministerstyre og et embedsværk, som virker, og som arbejder helt anderledes, end mangen forfaldsberetning vil have os til at tro."
- Forfatterne har tilsammen skrevet en kronik i Politiken den 7. april 2020

Artikel: Sådan genvindes respekten omkring ejendomsretten
"Den underbygger det, som vi er mange, der har oplevet igennem den seneste menneskealder. Nemlig, at magten er flyttet fra de folkevalgte til embedsstanden."
- Jørn Rasmussen, Effektiv Landbrug, den 7 April 2020

Anmeldelse: Folketinget kørt ud på et sidespor
"Fire dygtige forskere, Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Bjerre Mortensen, Jørgen Albæk Jensen og Helene Helboe Pedersen, fik opgaven med at dykke ned i et usædvanligt stort og dybgående materiale blandt andet på fire udvalgte lovgivningsområder. Det er der kommet en bog ud af som svar til Folketinget med titlen 'Når embedsmænd lovgiver'. Ikke en læse-let-bestseller, men en absolut interessant og tankevækkende bog for politiske nørder."
- Lisbeth Knudsen, mandagmorgen, d. 5. april 2020

Artikel: Hastelove er kun en ekstrem udgave af den nye normal i dansk politik
"Fire professorer har netop udgivet den tankevækkende bog Når embedsmænd lovgiver, hvor de dokumenterer, at der i de senere år er sket et afgørende skred, som synes at kulminere i disse dage."
- Lars Trier Mogensen, Information, den 4. april 2020

Artikel: Danmark er på vej mod et embedsmandsvælde
"Da jeg for nogle år siden gjorde opmærksom på, at vi i Folketinget ikke kender til de mange regler, der bliver besluttet af ministre og styrelser, blev der iværksat et forskningsprojekt, der skulle afdække omfanget og konsekvenserne af de mange bemyndigelser. Dette projekt er nu afsluttet."
- Eva Kjer Hansen, Jyllands-Posten, d. 3. april 2020

Artikel: Embedsværket regulerer i stigende grad folkeskolen og resten af samfundet
"[...] det er i stigende grad ministerierne og deres styrelser, der så om sige former de folkevalgte politikeres love, så de bliver til egentlige regler og praksisser ude i virkeligheden. Og sådan er det også på folkeskoleområdet. Sådan konkluderer fire forskere i en ny bog 'Når embedsmænd lovgiver'. Bogen er resultatet af en undersøgelse bestilt af Folketingets præsidium i 2018 af, hvem der egentlig bestemmer i Danmark."
- Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, d. 2. april 2020

Artikel: Så meget tog embedsværket sig af, da ghettopakken blev til virkelighed
"En ny bog med titlen 'Når embedsmænd lovgiver' giver indblik i, hvor mange tvivlsspørgsmål der stod tilbage til embedsværket at vurdere og finde praktiske løsninger på, fra det øjeblik partierne havde afgivet deres stemmer i folketingssalen."
- Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, d. 2. april 2020

"Når embedsmænd lovgiver" blev diskuteret i P1 Debat mellem Eva Kjer Hansen, Tomas Therkildsen og Peter Loft.
Hør indslaget (indslaget starter 01:26:28)

Hør Jørgen Grønnegård Christensen kommentere på hastelove mv. i P1 Orientering.
Lyt med her! (Indslaget starter 01:20:44)

Efter eksperters advarsel om et alvorligt demokratisk problem vil Pia Kjærsgaard genåbne følsom debat: »Det giver mig myrekryb«
"I forskningsprojektet »Når embedsmænd lovgiver« advarer fire af landets førende eksperter i forvaltning og forfatningsret mod udviklingen i brugen af såkaldte bemyndigelser, der typisk er en bestemmelse i en formel lov, som overdrager adgangen til at regulere og udforme regler på bestemte områder til ministre, embedsmænd i ministerierne, styrelser og tilsyn."
- Søren Domino, Berlingkse, den 2. april 2020

Forskningsprojekt: Magten flytter væk fra Folketinget
"Ministerier, styrelser og organisationer overtager i stigende grad magten til at udstede regler, mens Folketinget er sat under pres. Sådan lyder en af konklusionerne på et nyt forskningsprojekt, skriver Berlingske. [...] Projektet udkommer denne uge som bog med titlen "Når embedsmænd lovgiver"."
- Artikel af Ritzau bragt i bl.a. Jyllands-Posten, den 2. april 2020

Fire professorer påpeger et »alvorligt« problem midt i krisen: »De folkevalgte er kørt ud på et sidespor«
"På opdrag fra Folketingets Præsidium har han [Jørgen Grønnegård Christensen] sammen med tre andre professorer undersøgt, hvorvidt for meget magt er overdraget fra Folketinget til ikkefolkevalgte embedsmænd. Projektets konklusioner udkommer fredag i bogform med titlen »Når embedsmænd lovgiver«."
- Søren Domino, Berlingske, den 1. april 2020

"Jeg får kuldegysninger, når jeg tænker på embedsværkets magt. I bogen, der netop er udkommet, analyseres ikke blot selve lovgivningsprocessen, men også processen omkring de mange bemyndigelser, som vi lovgivere har tillid til er i gode hænder hos ministerier og styrelser."
- Pia Kjærsgaard, Altinget, den 20 maj 2020