Karl Marx' (1818-83) kritiske metode, båret af hans satiriske talent og rige kundskaber, er stadig uomgængelig: hans skarpsindige kritik af ideologi og propaganda og hans analyse af magthavernes bevæggrunde i lys af den materialistiske historieopfattelse, som siden har vundet almindelig udbredelse.

I modsætning til samtidens øvrige økonomer havde Marx stor tiltro til kapitalismens potentiale for vækst og velstand. Mere aktuel end nogensinde er hans analyse af markedets fremmedgørelse - beskrivelsen af, hvordan markedet omskaber stadig flere sider af tilværelsen til varer, der købes og sælges. Men merværdilæren, Marx' store teoretiske forklaring af udbytningen, var forældet allerede ved udgivelsen.

Selv var Marx en idealist. Han afskrev karriere og velstand til fordel for videnskaben og det politiske arbejde i den demokratiske og revolutionære bevægelse. Han nærede tiltro til, at der fandtes en udvej på samtlige menneskehedens genvordigheder, en "løsning på historiens gåde", og at den bestod i at afskaffe den private ejendomsret.